Hvorfor skal vi have en ny byggeskik i Danmark?
Vi kan jo allerede mærke klimaforandringerne. Skybruddene er voldsommere. Vandet presser sig på, og bygninger og områder tager skade. Det er ikke længere noget, der ligger ude i fremtiden – det er her nu. Og det stiller nye krav til den måde, vi bygger og udvikler vores byer på.
Samtidig er byggeriet og bygningsmassen en relativ tung spiller i klimaregnskabet. Vores bygninger og den måde, vi opfører dem på, står for en væsentlig del af CO₂-udledningen og vores brug af ressourcer. Især når vi bygger nyt. Det forpligter og kalder på, at vi gør tingene anderledes.
Vejen derhen er ikke enkel og nem. Men jeg ser en helt klar stigende erkendelse i branchen af, at en stor del af fremtidens byggeri handler om det, der allerede står der. Hvordan vi skal renovere, transformere og forlænge levetiden på eksisterende bygninger og begrænse nybyggeriet. Hvordan vi kan genbruge materialer, genopfinde en mere biobaseret byggeskik som i højere grad baserer sig på fornybare ressourcer – og samtidig udvikle bedre og grønnere versioner af de materialer, vi ikke kan undvære. Det er – eller bør være – opgaveformuleringen for hele branchen i dag.
Handler byggeskik om andet end byggeri?
I høj grad. Robuste byer danner en afgørende ramme for trygheden og for livskvaliteten i den bæredygtige hverdag. Det er også et spørgsmål om, hvilke byer, vi gerne vil have. Om byudvikling og om at indtænke både reduktion af klimaaftryk og de stigende vandmængder fra oven og fra havet, når vi planlægger vores byer og boligområder.
Når vi for eksempel tilpasser vores byer i forhold til stigende havvand, må det ikke ende med løsninger, der skubber livet væk fra vandet. Tværtimod. Klimasikring skal tænkes sammen med bylivet. Ellers risikerer vi at beskytte os væk fra noget af det, der gør byerne attraktive og som vi sætter stor pris på.
Vi ser heldigvis allerede eksempler – i Randers og Dragør blandt andet – hvor håndteringen af stigende havvand er en del af en samlet udviklingsplan for hele kyststrækningen i kommunen.
Hvad kræver det at få etableret en ny byggeskik?
Det korte svar: Tålmodighed. Samarbejde. Og mod til at gå nye veje, hvor vi prøver ting af og lærer undervejs. Og ikke mindst dele det, vi lærer. Det er meget vigtigt. For vi har ikke tid til, at alle opfinder den dybe tallerken hver for sig. Hvis vi ikke deler viden, går det simpelthen for langsomt.
For det her sker ikke fra den ene dag til den anden. Det kræver en langsigtet indsats og et tæt samspil på tværs af hele bygge- og planlægningssektoren og myndigheder. I indsatsen Boligbyggeri fra 4 til 1 planet arbejder aktører på tværs af branchen med at udvikle boliger med markant lavere klimaaftryk. Og i Bevar Mere udvikler vi nye boligformer i de bygninger, vi allerede har. Fællesnævneren er, at det sker i samarbejde med en meget bred kreds af aktører – og at viden bliver delt. Folk arbejder overordnet set i samme retning mod en ny praksis og med et stort engagement. Det er meget opløftende at se.
Men det stopper ikke i branchen. Det gælder også os alle sammen som borgere, hvor vi gerne skal vænne os til at tænke anderledes i hverdagen og i vores egne hjem. F.eks. at renovere og vedligeholde i stedet for at udskifte. Spørge efter materialer med lavere klimaaftryk. Den interesse er der faktisk allerede. Mange danskere vil gerne bo og bygge mere bæredygtigt, men de er i tvivl om hvordan. Og det er en vigtig opgave for bl.a. Realdania at gøre mere overskueligt og konkret. Det arbejder vi med i indsatsen Bo Bæredygtigt.
Så vi arbejder med at skabe en ny byggeskik på mange niveauer – fra boligen, til byggesektoren og samfundet generelt. Og hele tiden i samarbejde med en bred kreds af myndigheder, virksomheder, videninstitutioner og brancheorganisationer.
Hvad har Realdania særligt fokus på i arbejdet?
I Realdania handler det om at få skabt ny viden og omsat det til praksis. Kort sagt at gøre det let for branchen eller for private borgere at omsætte viden og erfaringer fra projekter, vi har støttet, til hverdagen og deres egen virkelighed.
Derfor støtter vi både forskning og innovation, f.eks. udvikling af nye materialer og nye processer. Men vi støtter også en række eksperimenter inden for byggeriet, som det kan være svært at rumme i et almindeligt byggeprojekt. Vi kan som filantropisk forening komme med nogle ekstra og mere risikovillige midler til at gå nogle nye og uprøvede veje. Så nogen kan gå forrest, rydde sten af vejen og gøre sig nogle erfaringer, som andre kan lære noget af.
Derfor prioriterer vi også kommunikation og videndeling højt. Til en bred vifte af målgrupper – fra danskerne bredt og til byggebranchen og beslutningstagere. Og så har vi et ekstra – og vigtigt – greb i værktøjskassen, når det handler om den grønne omstilling, nemlig vores missionsrettede investeringer. Det er investeringer, der både skal skabe et økonomisk afkast og samtidig skal understøtte vores filantropiske arbejde. Det er fem procent af vores investeringsformue, og rigtig mange af investeringerne skubber på den grønne omstilling. Det kan være energieffektivisering, en grønnere bygningsmasse og nye teknologiske muligheder til byggeriet.
At forandre vores byggeskik er en samfundsmæssig systemforandring og en kæmpe opgave, som vi skal være rigtig mange om. Det kræver mange forskellige typer af indsatser og bidrag fra alle aktører – på tværs af fagligheder og sektorer.
Det er en bunden opgave for alle os, der arbejder med byer og byggeri. Realdania kan bestemt ikke skabe fremtidens byggeskik alene. Den forandring skal drives af branchen og dem, der indretter vores byer. Men vi kan bidrage med både risikovillige midler og den erfaring og viden, vi har fra 25 års filantropisk arbejde.