Færdigt teglhus giver nye erfaringer med tegl og ler

I nybyggeri bruges tegl ofte som facadebeklædning på en konstruktion af beton. Men teglets kvalitet og anvendelsesmuligheder rækker langt ud over facaden. I MiniCO2 Etagehus TEGL har Realdania By & Byg derfor undersøgt, hvordan tegl og ler kan bruges i alt fra bærende konstruktioner til gulve og vægge i et femetagers boligbyggeri og samtidig med så lavt et klimaftryk som muligt.

Nu står huset færdigt, og Realdania By & Byg er ved at samle resultater og erfaringer sammen til gavn for fremtidigt etagebyggeri. Målet er ikke, at andre bygherrer skal bygge tilsvarende teglhuse, men at de kan hente inspiration fra de valgte løsninger og bygge videre på erfaringerne.

Kostpyramide og safranprincip

I teglhuset har målet været at bruge tegl som gennemgående materiale og med så lav CO2-udledning som muligt. Materialevalget tager udgangspunkt i en slags kostpyramide for tegl og ler. Øverst ligger de mest CO2-udledende materialer, blandt andet hårdbrændte klinker. Nederst ligger de mindst forarbejdede materialer som ubrændte lersten, lergulve og lerpuds. Målet har været at bruge så lidt materiale fra toppen som muligt og konsekvent vælge så ”lavt” i pyramiden, som opgaven tillod.

Murstenens muligheder for mønstre og former er blandt andet udfoldet i de buede porte, det runde vindue og de kurvede nicher. Buerne i porten har samtidig en konstruktiv funktion: De bærer sig selv, så der ikke er behov for betonforstærkede overliggere.

Tegl og ler fra konstruktion til gulv

Husets bærende konstruktion er opført med teglblokke, som brændes ved lavere temperatur end traditionelle mursten. Blokkenes hulrum indeholder stillestående luft og udgør derfor i sig selv isoleringen, så der skal der ikke tilkøbes ekstra isolering. Sammen med en skarp beregning af blokkenes bæreevne betyder det, at konstruktionen kan holdes meget slank. For at sikre blokkenes tæthed i klimaskærmen er de indvendigt pudset med lerpuds og udvendigt med hydraulisk kalkpuds. Begge pudstyper er uden cement og har derfor et lavere CO2-aftryk end traditionel cementholdig puds.

Ler er også afprøvet som gulvmateriale. I stuelejligheden, på reposerne og i entréerne er der lagt stampede lergulve. Ubrændte lersten er brugt i væggen ind mod elevatoren. Da de er tungere end almindelige brændte mursten, bidrager de bedre til at dæmpe lyden.

De kommende beboere vil kunne se og mærke husets materialer. De er bevidst holdt synlige for at begrænse forbruget af ekstra beklædning og overfladebehandling og samtidig give rummene atmosfære. På indvendige vægge uden for klimaskærmen står de røde teglblokke uden puds. Limtræbjælker har erstattet traditionelle betonoverliggere over døre, og lerpudsen bærer spor af håndens arbejde.

Materialernes CO2-udledning

Projektets mål var et klimaaftryk fra materialerne på højst 5,0 kg CO2e/m²/år. De foreløbige beregninger viser et klimaaftryk på 5,9-6,1 kg CO2e/m²/år. 

Den endelige LCA er endnu ikke afsluttet. Spændet i den foreløbig beregning for teglblokkene beror på forskellen mellem en branchebaseret miljøvaredeklaration (EPD) og en produktspecifik EPD. Den produktspecifikke EPD er under udarbejdelse og vil give et mere præcist beregningsgrundlag. Den forventes samtidig at vise et lavere klimaaftryk for teglblokkene.

Åbent hus den 11. november

Realdania By & Byg inviterer til åbent hus på Kongensstræde 92 i Fredericia onsdag den 11. november kl. 14.30-17.30. Alle er velkomne, og tilmelding er ikke nødvendig. Besøgende kan opleve boligerne og høre om erfaringerne fra teglhuset og de øvrige MiniCO2 Etagehuse i Fredericia. Den endelige LCA og projektets samlede erfaringer bliver delt på realdania.dk samt i en kommende publikation.