Menu

Nytænkning åbner op for udflugter 

I 1924 blev et genforeningstårn sat der, hvor der gennem 4.500 år lå en gravhøj. Tårnet markerer, at Kongeåen og Kruså igen var blevet en del af det danske kongerige. De lokale ildsjæle Ejer Bavnehøjs venner havde en vision om, at hele området omkring skulle nytænkes, så højen fremover kunne blive mål for udflugter udover funktionen som historisk og national attraktion. 

Visionen blev realiseret 80 år senere da Ejer Bavnehøjs venner tog initiativ til at renovere tårnet for at gøre området attraktivt for besøgende. 

Informationsbygning som pendant til genforeningstårn

I første omgang gik vi ind i projektet i 2006, hvor man et par år senere byggede en informationsbygning som en pendant til det massive genforeningstårn. Samtidig blev der anlagt parkeringspladser, gjort plads til ophold og leg og etableret en natursti over til Møllehøj og videre til Møgelhøj. Udsigten over Ejer Bjerge er desuden storslået fra naturstien. Informationsbygningen fungerer som informerende samlingspunkt for hele området omkring Ejer Bjerge, der i 2013 blev udpeget til national seværdighed.

En del af en større helhedsplan

Anden omgang bestod i anlægsarbejde med en række forbedringer og nye tiltag. Der er bl.a. indrettet et nyt sceneområde i en naturlig slugt kaldet Gryden samt foretaget en oprydning efter resterne af Restaurant Ejer Bavnehøj, der lukkede i 2012. Med disse landskabelig bearbejdninger, er der skabt mulighed for koncerter og kulturelle aktiviteter. Der er anlagt nye stier, der inspirerer til bevægelse rundt i det smukke landskab, og der er kommet ny belægning rundt om Møllehjulet, hvilket skaber bedre forhold til de kortvarige ophold. 

Projektfakta

Beliggenhed
Ejer Bavnehøj 4, 8660 Skanderborg
Projektperiode
2006 - 2019
Støttebeløb
3,9. mio.

Billeder

1/6

Video

Nyheder

Se alle

25. juni 2019

Pressemeddelelser

Nye bavnehøjder er nået

Ejer Bavnehøjs status som naturperle, kulturhistorisk samlingspunkt i Skanderborg og nationalt vartegn er steget i graderne. Resultatet af en helhedsorienteret indsats på Danmarks tag bliver indviet fredag den 28. juni 2019. Realdania har støttet projektet i partnerskab med Skanderborg Kommune og Ejer Bavnehøj Venner.

26. november 2015

Pressemeddelelser

Vinderprojekt for nyt Ejer Bavnehøj udpeget

Skanderborg Kommune har i partnerskab med Ejer Bavnehøjs Venner og Realdania netop gennemført en arkitektkonkurrence for udviklingen af området omkring Ejer Bavnehøj. Partnerskabet har i fællesskab kåret vinderforslaget, som er tegnet af landskabsarkitektfirmaet Breimann og Bruun.

29. juni 2015

Pressemeddelelser

Mod nye bavnehøjder

Skanderborg Kommune har sammen med Ejer Bavnehøjs Venner og Realdania nu besluttet at gennemføre et projekt, der skal udvikle området omkring Ejer Bavnehøj. Stedets særlige karakter som historisk samlingspunkt og den smukke natur omkring skal fremhæves, så Ejer Bavnehøj for alvor kommer på landkortet og kommer flere besøgende til gode som national attraktion.

20. juni 2013

Pressemeddelelser

Ejer Bavnehøj på vej mod nye højder

Hen over sommeren sættes der gang i et større arbejde omkring udviklingen af Ejer Bavnehøj og det særlige, omliggende landskab. Ejer Bavnehøjs helt særlige karakter som historisk samlingssted og den smukke natur rundt om skal i fremtiden komme flere besøgende til gode.