Mols oplevede, som mange andre landdistrikter, store udfordringer i form af faldende børnetal, lukkede institutioner, huse i forfald og andre tegn på et samfund i negativ udvikling. Disse udfordringer fik engagerede borgere på Mols til at danne landsbyklyngen Mols i Udvikling.
Molsværket
Udfordringer med affolkning og skolelukninger fik engagerede borgere på Mols til at danne landsbyklyngen Mols i Udvikling. Klyngen står bag Molsværket, hvor børnehave, fælleskøkken og multisal mødes under ét tag. Her lever fællesskabet på tværs af generationer.
Mols i Udvikling
En engageret gruppe lokale ildsjæle brugte næsten ti år på at gøre Molsværket til virkelighed. Molsværket stod færdigt i 2024. Den inspirerende fortælling om Mols i Udvikling – Danmarks første landsbyklynge – kan du høre i podcastserien "Miraklet på Mols". Serien fortæller historien om frivillighed, fællesskab og troen på fremtiden for landsbyerne i vandkanten.
Et mødested for alle
Landsbyklyngen Mols i Udvikling har opført Molsværket, som er et mødested med blandt andet børnehave, kulturfaciliteter og møderum. Hensigten er, at både børnefamilier og enlige, idrætsudøvere og kulturelskere skal føle sig hjemme. Molsværket supplerer de eksisterende faciliteter i klyngens mange landsbyer og er placeret i landsbyen Knebel, som allerede rummer områdets skole, børnehave, ældrecenter, hal og en central busholdeplads.
Molsværkets bygning, binder Molsskolen og Molshallen sammen, og indeholder et børnehus, en multisal, et madhus og fælleskøkken, flere multifunktionelle rum til møder og arrangementer, samt et kultur- og bevægelsesstrøg. Desuden er dele af Molsskolens tidligere idrætshal blevet ombygget og har fået flere funktioner.
Fællesskab på tværs af generationer
Et vigtigt element i Molsværket er ”Generationsmødet”. ”Generationsmødet” er skabt af frivillige i klyngen, der vil skabe aktiviteter på tværs af generationer, blandt andet fælleshaver, fællesspisninger og kreativt værksted. Dertil arbejder vuggestue, børnehaver, skole og aktivitetscenter tæt sammen og danner et mødested som byder både de yngste, de ældste og dem midt i mellem indenfor.
Et mere attraktivt sted at bo
Molsværket skal tiltrække både indfødte og tilflyttere - sommerhusejere og turister. Samtidig skal det gøre det endnu mere attraktivt at bo og besøge landsbyerne på Mols og Helgenæs. Projektet er et vigtigt tiltag og et konkret eksempel på, hvordan landsbyklynger kan være med til at skabe en positiv udvikling i lokalsamfundet. Molsværket er skabt i et partnerskab mellem Syddjurs Kommune, landsbyklyngen Mols i Udvikling og Ejendomsfonden Molsværket.
Læs mere om vores arbejde med landsbyklynger i projektbeskrivelserne nedenfor:
23. september 2024
Notits
Landsbyklynger
Børnehus, hal og kulturcenter: Alle mødes i Molsværket
I slutningen af april blev Molsværket indviet. Det nye mødested i Knebel forbinder skole, idrætshal, børnehus og 24 landsbyer. Horsens Folkeblad har talt med nogle af kræfterne bag om ambitionerne med det moderne forsamlingshus, som spiller en væsentlig rolle i arbejdet med at vende en negativ udvikling i området.
29. april 2024
Pressemeddelelser
Mødestedet Molsværket blev indviet
Molsværket blev indviet fredag den 26. april 2024 i Knebel med stor opbakning fra de mange fremmødte gæster. Molsværket er et fysisk knudepunkt og mødested for landsbyklyngen Mols i Udvikling, der skal hjælpe til at binde landsbyerne tættere sammen.
25. april 2024
Notits
Interview
Danmark er et lille land - derfor skal vi spille hinanden gode.
"Arkitektur kan gøre drømme om fremtiden håndgribelige og bidrage til at omstille og forandre områder." I dette interview sætter programchef i Realdania, Stine Lea Jacobi ord på udviklingspotentialerne i landdistrikterne. Hun kommer også omkring borgerdrevne bevægelser og ikke mindst landdistrikternes rolle i den kommende nationale arkitekturpolitik.
10. november 2021
Pressemeddelelser
Landsbyklynge bygger nyt mødested til hele Mols og Helgenæs
Et stort hold frivillige har i flere år arbejdet på at realisere et mødested for landsbyboere på tværs af Mols og Helgenæs. Den fælles indsats bærer nu frugt, og byggeriet af Molsværket går i gang.