Menu

Design og funktionalitet forenes

På det ny Musholm er der fra starten tænkt på mennesker med funktionsnedsættelse, dog uden at bygninger og indretning minder om en institution. Design og funktionalitet smelter sammen, så alle gæster – uanset funktionsevne – kan få et godt og oplevelsesrigt ophold på ferie- og konferencecentret.

Fyrtårnet i byggeriet er en rund multihal. Her udfordres gæsterne med nye former for motion, da Musholm ønsker at fremme sundhed blandt mennesker med funktionsnedsættelse. Hallen byder desuden på klatrevæg, biograf, særligt afslapningsrum for mennesker med koncentrationsbesvær, fitnessrum og en særlig skylounge. Til nybyggeriet hører desuden 24 nye supertilgængelige boliger, der er testet af Bexcom og brugere med forskellig funktionsevne. Hele projektet er tegnet af arkitektfirmaet Aart Aarchitechs, der selv måtte i kørestolen, før de satte sig til tegnebrættet og vandt arkitektkonkurrencen.

Idræt for alle

Vi ser dette byggeri som et godt eksempel på udvikling af et idrætsbyggeri, der er målrettet de bevægelseshæmmede og deres pårørende, hvor flest muligt kan dyrke idræt på lige fod i hallen. Multihallen skal vise vejen for integrering af universelt designprincipper i udformning af fremtidige idrætshaller. Derudover skal bæredygtighedselementet i projektet styrke Musholm Bugt Feriecenter som helhed og har i sig selv demonstrationsværdi.

Musholm Bugt Feriecenter er opført i 1998 med støtte fra Arbejdsmarkedets Feriefond. Feriecenteret rummer i dag 32 ferieboliger og mindre konferencefaciliteter. Bygningen ligger smukt og fint indpasset i områdets bakkede morænelandskab med ferieboligernes lette, græsbeklædte tage og med en storslået udsigt ud over Storebælt kun 100 meter fra stranden. Ved stranden er der anlagt universelt designede stier og omklædningsfaciliteter.

Turen går til Realdania

Politiken har udgivet Turen går til Realdania. Her kan du bl.a. læse om dette projekt og gå på opdagelse i andre spændende projekter over hele landet.

Projektfakta

Beliggenhed
Musholmvej 100, 4220 Korsør
Projektperiode
2009 - 2015
Støttebeløb
10 mio. kr.
Websites
Kontakt

Billeder

1/12

Nyheder

Se alle

3. januar 2023

Artikel

Velfærdsbyggeri

Velfærdsbyggeri er et tema under Realdania Genbesøg. Ved Realdania Genbesøg besøger vi en lang række af de projekter, som har modtaget bevillinger gennem de sidste 25 år. Da der drejer sig om ca. 5000 projekter til dato, bygger vi genbesøgene op tematisk.

9. december 2016

Pressemeddelelser

Verdens mest tilgængelige feriecenter ligger i Korsør

Dansk arkitektur sætter atter Danmark på verdenskortet, når feriecentret Musholm i Korsør i dag modtager hovedprisen ved de prestigefulde IAUD Awards i Japan. Med prisuddelingen hædrer The International Association of Universal Design steder i verden, som sætter nye standarder for at bygge bedre liv for alle – uanset livsvilkår. I den hæder løber Musholm med den største af priserne.

25. september 2015

Pressemeddelelser

Verdens første supertilgængelige ferie, sport og konferencecenter åbner i Korsør

Med 100 millioner kroner i støtte fra landets største fonde har Muskelsvindfonden bygget et specialdesignet ferie, sport og konferencecenter med det ypperste inden for handicaptilgængelighed.

1. maj 2012

Pressemeddelelser

Ny lokalplan for Musholm Bugt Feriecenter skal bane vejen for fremtidens handicapbyggeri

En ny storstilet udbygning af Muskelsvindfondens feriecenter ved Korsør – Musholm Bugt Feriecenter – kan nu realiseres. Finansieringen af det storstilede udvidelsesprojekt er på plads, og mandag 30. april vedtog Slagelse Byråd ny lokalplan for området omkring Musholm, som muliggør en udbygning. Næste skridt bliver nu, at Musholmfonden i løbet af få uger udskriver den arkitektkonkurrence, som skal bane vej for den endelige udformning af projektet.