Bæredygtighed i arealudvikling
Bog
Udgivelsesdato
2021
Sideantal
64
sider
Forfatter(e)
Realdania By & Byg
For medlemmer af
Realdania By & Byg Klubben
79,00
kr.
(99,00
kr.
for ikke-medlemmer
)
Hvordan kan en kommune eller et arealudviklingsselskab sikre sig, at et byområde bliver bæredygtigt, både når det handler om miljø og klima, sundhed, social sammenhængskraft og økonomi? Fire arealudviklingsprojekter har i samarbejde med Realdania By & Byg tjekket egne styrker og svagheder med værktøjet ”DGNB for byområder”.
Byudvikling og byggeri spiller en væsentlig rolle for, hvor bæredygtige vores byer er. Byggeriet står for eksempel for en høj andel af den danske CO2-udledning, og måden vi indretter vores byer og boligområder på, kan understøtte den sociale sammenhængskraft, en sund livsstil og nabofællesskaber.
Arealudviklingsselskaberne Kanalbyen i Fredericia, Køge Kyst, Nærheden og Naturbydelen Ringkøbing K, som Realdania By & Byg er i partnerskab med kommuner om, har ladet sig screene med værktøjet DGNB for byområder. Det har resulteret i en bæredygtighedsprofil for hvert projekt med pointscorer på en lang række parametre inden for både miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed samt teknisk kvalitet og proceskvalitet.
Denne publikation formidler gennem en række interviewartikler de erfaringer, som de fire projekter og Realdania By & Byg har gjort sig med at bruge værktøjet til screening og efterfølgende følge op på bæredygtighedsprofilerne med nye mål og handling.
”Bæredygtighed i arealudvikling” henvender sig til kommuner, byudviklingsselskaber, rådgivere og andre professionelle, som arbejder med at skabe bæredygtige byer.