Bæredygtige byer - en introduktion ved programchef Astrid Bruus Thomsen

Hvordan ser en bæredygtig by ud? Findes den overhovedet?

Jeg er ikke sikker på, at jeg kan pege på en by, der står derude et sted, og er fuldstændig bæredygtig på alle parametre. De fleste byer er jo bygget og udviklet over lang tid og under helt andre vilkår og problemstillinger, end det der er fokus på, når vi udvikler byer i dag. Men vi har nogle gode eksempler på, hvordan vi kan udvikle de byer vi har, i en mere bæredygtig retning. Aalborg Øst for eksempel. For godt ti år siden var det et af de mest udsatte boligområder i Aalborg. Boligområdet var både fysisk og mentalt ret afkoblet fra den omkringliggende by, uden at den positive udvikling der spredte sig i resten af byen fra områderne omkring universitetet, det nye universitetshospital og hele udviklingen på havnen rigtig smittede af her. I dag er det et område i en stærk positiv udvikling, hvor yngre familier, forskere og studerende bosætter sig og bidrager til et mere mangfoldigt og levende byområde. Boligerne er energirenoveret, og der er sket en fortætning med andre boligformer, nye boligtypologier og funktioner, som skaber liv og aktivitet i byrummene og de grønne områder, som har fået et markant løft. Sammenhængen i bydelen er styrket gennem en opgradering af den gamle tunnelforbindelse, som i dag er omdannet til en bro, der skaber en langt mere tryg og inviterende overgang mellem byområderne – et projekt, vi har haft glæden af at støtte i Realdania. Alt i alt et godt eksempel på det, jeg vil kalde en helhedsorienteret tilgang til bæredygtig byudvikling, hvor udviklingen af mere CO₂-bevidste byområder også har skabt et attraktivt bymilljø med arkitektonisk kvalitet, social sammenhængskraft og kulturel værdi.  

Mere om Aalborg Øst: Kickstart Tornhøj

Hvad ser du som byernes største udfordringer lige nu i forhold til bæredygtighed?

Helt overordnet, så søger mennesker over hele verden stadig mod byerne, så urbanisering er en væsentlig udfordring, som ikke ser ud til blive mindre foreløbig. FN forventer, at 2/3 af verdens befolkning vil bo i byerne i 2050 – globalt svarer den befolkningsudvikling til, at der skal bygges en by svarende til Paris frem mod 2050 – om ugen! Og mens byerne vokser i både størrelse og betydning som omdrejningspunkt for samfundet, så bruger de også enorme ressourcer og står for ca. 75 % af verdens udledning af drivhusgasser. Den urbanisering, vi ser på verdensplan, oplever vi også herhjemme, bare i mindre skala: De store byer vokser og udvikler sig, mens mange små og mellemstore byer flere steder står lidt stille eller går tilbage. Det kommer blandt andet til udtryk i  bymidterne, som mange steder kæmper for at fastholde liv og aktivitet. Samtidig ser vi en stigende segregering, hvor den geografiske opdeling mellem rig og fattig og på tværs af sociale skel vokser. Både mellem by og land, men også internt i byerne. Her spiller bymidterne også en rolle. For når vi i stigende grad bor sammen med folk, der ligner os selv, og vi heller ikke på samme måde som tidligere bruger bymidterne som fælles ramme om hverdagslivet – så risikerer vi at svække den tillid og sammenhængskraft, som vores samfund bygger på. Det er vi super optaget af – at vi sikrer blandede byer og bymidter, der skaber rum og rammer for fællesskaber og lokal identitet. At vi får den sociale bæredygtighed, bymiljøet og bykvaliteten tænkt med, når vi udvikler byerne. Hvis vi ser på klimaudfordringen, så bruger vi i Danmark hvert år fire gange så mange ressourcer, som vi har til rådighed, når de skal holde os inden for de planetære grænser. Vores earth overshoot day – årets samlede kvote af ressourceforbrug – ligger ret stabilt et sted i slutningen af marts. Og ser vi på CO₂, så står det byggede miljø – altså vores bygninger, broer og veje – for ca. 30 % af Danmarks CO₂-udledning. Så det er bestemt ikke ligegyldigt, hvordan vi indretter byerne, bor og færdes i dem og udvikler dem. Vi skal have et skarpt blik for klimaaftrykket. Jeg må også nævne klimaforandringerne her, hvor mere og mere ekstreme klimaforhold vil møde byerne i fremtiden. Selvom vi har arbejdet med klimatilpasning i en årrække og Danmark er langt fremme internationalt, så ligger der stadig en kæmpe opgave – måske især i forhold til truslen fra havvandsstigninger og stormflod, men også vejrekstremer som skybrud, tørke og høje temperaturer. Alle Danmarks ti største byer ligger ud til kyst eller fjord, og vi ser stadig mange steder, at der bliver byudviklet og bygget helt ned til vandkanten i byområder, som er i risiko for oversvømmelse eller vil blive det inden for en årrække som følge af klimaforandringer. Der skal byerne jo gøre op med sig selv, hvordan de skal møde vandet i fremtiden. Jo mere, man bygger ned til vandet, jo mere stiger risikoen – og forpligtelsen til at sikre områderne efterfølgende. 

Hvor er de største barrierer og huller vi vores viden, som du ser det?

Vi har en række dilemmaer og videnshuller, som vi er meget optaget af. Og jeg vil undlade at nævne dem alle, men eksempelvis ved vi, at fortætning og genbrug af eksisterende byområder er et helt afgørende greb i forhold til at reducere byernes klimaaftryk. Så hvordan kan vi skabe tætte og klimabevidste byområder i den eksisterende by, som passer til et moderne liv samtidig med, at vi sikrer et attraktivt bymiljø? Der ligger en opgave med at finde formlen for at udvikle tætte byer, som samtidig er langtidsholdbare i kraft af en høj arkitektonisk kvalitet og høj livskvalitet. I det hele taget ser vi et kæmpe potentiale i at aktivere den fysiske planlægning langt mere bevidst og metodisk som redskab i den grønne omstilling. Mange steder står man med et meget konkret behov for at indpasse store energianlæg i vores landskaber uden for byerne. Eller rejse skov, skabe mere natur eller udtage lavbundsjorde. Men det er kun den ene side af sagen – at finde plads til de løsninger, vi har brug for. Den anden side er, at ethvert plangreb og enhver form for arealudvikling har en klimaeffekt. Det ved vi godt på et overordnet plan, men på det faglige og konkrete plan er det vanskeligt at måle og dokumentere.Jeg drømmer om, at vi nærmest kan udvikle et regneværktøj, som kan vurdere, hvordan en konkret planstrategi, kommuneplan eller lokalplan bidrager til en kommunes mål for CO₂-reduktion – eller ikke gør det. Og derfra kan man så tage en lokal diskussion og prioritering af klimahensynet i planlægningen af det pågældende by- eller landområde – på et langt mere fagligt og oplyst grundlag end vi kan i dag. Det er noget af det vi arbejder med lige nu i samarbejde med kommunerne under Plan22+ indsatsen; at få den værktøjskasse på plads. 

Mere om Plan22+indsatsen

Hvilke projekter og løsninger synes du, man skal lægge mærke til i den kommende tid?

Der sker rigtig meget lige nu. Vi har nogle fantastisk ambitiøse kommuner, som er i gang med at skrive klimahistorie: 96 kommuner har gennem DK2020-projektet forpligtet sig på at udvikle klimahandlingsplaner som lever op til Parisaftalen. Det er ikke set nogen andre steder i verden. Mange af planerne er ved at være klar og skal nu implementeres – det synes jeg bestemt er værd at holde øje med! Ligeledes har en række kommuner over hele landet budt ind med pilotprojekter i Plan22+ indsatsen, mens flere af de planer og udviklingsprojekter, vi har støttet under vores partnerskab Byerne og det stigende havvand er under realisering eller udvikling – der er nogle ret nytænkende bud på, hvordan naturbaserede løsninger kan bruges som supplement eller alternativ til de mere traditionelle klimatilpasningsløsninger og skabe ny bynær natur. Så har vi en række projekter og indsatser, som på hver sin måde arbejder med at styrke sammenhængskraft og livskvalitet i byerne, hvor vi hilser et stærkere fokus på diversitet og ligeværdighed velkommen. Med Fælles Rum-indsatsen arbejder vi for at styrke forbindelser og sammenhænge på kanten af udsatte boligområder som skaber mødesteder i byen, hvor relationer mellem mennesker kan opbygges. Og med vores åbne Bymidtepulje støtter vi projekter, som skal skabe plads til liv og fællesskab i de bymidter, som i dag kæmper med afmatning. Og så er vi på vej med Steder vi mødes, som er en ny indsats som sætter fokus på at styrke byens sociale infrastruktur med fokus på at modvirke ensomhed blandt ældre mennesker. Endelig holder vi skarpt øje med projekter, som på forskellig vis indtænker naturen – det gælder både i byen og i landområderne. Vi ved, at naturoplevelser styrker livskvaliteten, og at natur er en nødvendighed for at styrke biodiversitet. Så byens grønne elementer spiller en vigtig rolle og skal prioriteres.   

DK2020

Plan22+

Byerne og det stigende havvand

Fælles Rum

Bymidtepuljen