Menu

Hvordan kan byggebranchen genbruge langt flere byggematerialer og komponenter i fremtidens byggeri og renovering? Alt fra mursten og trækonstruktioner til tekniske installationer og facadeelementer kan spille en nøglerolle i fremtidens byggeri. I en ny flerårig indsats vil vi bidrage til at gøre cirkulært byggeri til hverdagspraksis. Indsatsen skal være med til at udbrede værktøjer, styrke dokumentation og ændre værdiforståelsen af cirkulære byggematerialer. Og eksempelbyggerier vil demonstrere, hvordan cirkulære løsninger kan blive implementeret i praksis. 

Det cirkulære potentiale i byggeriet 

Byggeriet står for en væsentlig del af CO2-udledningen i Danmark og er en central sektor, når det gælder den grønne omstilling. Hvis vi i Danmark skal reducere byggebranchens CO2-udledning, skal vi tænke nyt. Forbruget og klimaaftrykket fra traditionelle materialer skal mindskes, og vi skal udvikle og støtte brugen af biobaserede og andre mere bæredygtige byggematerialer. Vi skal renovere og omdanne flere eksisterende bygninger samt genbruge langt flere af de byggematerialer, der allerede er produceret. 

Cirkulært byggeri rummer et stort potentiale for klima, ressourcer og økonomi, men det er endnu ikke blevet en naturlig del af hverdagen i byggeriet. Mangel på dokumentation, værktøjer og en ny værdiforståelse af materialer udgør væsentlige barrierer. 

Hvordan skaber vi i samarbejde en ny byggepraksis? 

For at accelerere og skalere omstillingen til cirkulært byggeri vil indsatsen i samarbejde med en lang række aktører fra byggeriet, fokusere på tre centrale områder: 

Gør genbrugsmaterialer lettere at finde: Byggebranchen skal have lettere adgang til at finde og bruge genbrugsmaterialer. Gennem indsatsen vil vi udbrede værktøjer, der skaber overblik over tilgængelige materialer, kvalitet og mængder. Disse værktøjer vil blive afprøvet i konkrete eksempelbyggerier, der viser, hvordan materialer kan indgå i praksis. 

Sæt en ny standard for dokumentation: Usikkerhed om kvalitet og oprindelse af genbrugsmaterialer er en central barriere. Indsatsen vil styrke dokumentationen ved at udbrede systemer, der sikrer sporbarhed og validering af materialernes egenskaber og oprindelse. 

Fra affald til værdifuld ressource: Byggebranchen skal ændre den måde, der tænkes byggeri på. Bygninger skal designes med udgangspunkt i eksisterende materialer, og vi skal fremme en ny værdiforståelse, hvor genbrug og transformation bliver en selvfølge i byggebranchen. 

Hvordan skubber vi byggeriet i en ny retning? 

Målet med indsatsen er at accelerere omstillingen til cirkulært byggeri i Danmark ved at skabe konkrete løsninger og øge tilliden til cirkulære metoder. Indsatsen skal: 

  • Gøre cirkulært byggeri lettere, mere overskueligt og attraktivt. 
  • Understøtte byggeriets aktører med værktøjer og viden, der kan anvendes i praksis. 
  • Skabe inspiration gennem eksempelbyggerier, der viser, hvordan barrierer kan overvindes. 

Ved at samle viden, udvikle værktøjer og skabe inspirerende eksempler vil vi gennem indsatsen bidrage til, at cirkulært byggeri bliver en naturlig del af hverdagen i byggeriet. 

Projektfakta

Projektperiode
2024 -
Støttebeløb
30 mio. kr.
Kontakt

Publikationer

6. marts 2025

Publikation

Case Studies in the Circular Built Environment - The 9R Strategies in Action

18 inspirerende eksempler viser vejen til cirkulært byggeri i Europa

17. april 2023

Publikation

Roadmap for cirkulær økonomi i byggeriet - i et 2030-perspektiv

Med dette roadmap vil vi skabe grundlag for den videre indsats indenfor cirkulær økonomi samt pege på nødvendige indsatser for en langsigtet omstilling.

1. juli 2024

Publikation

Cirkulær økonomi i byggeriet - Syv temaark og et perspektiveringsnotat

Med syv faktaark og et perspektiveringsnotat om cirkulær økonomi skal denne publikation inspirere til en dybere dialog og styrke beslutningsprocesser og strategier blandt byggebranchens aktører, der fremmer en bæredygtig udvikling i branchen.

17. september 2024

Publikation

Cirkulært byggeri: Fra tanke til politisk handling

Denne rapport fra Rådet for Grøn Omstilling kortlægger barrierer og muligheder i dansk lovgivning, og kommer med bud på, hvilke lovændringer og politiske tiltag, der kan bidrage til at accelerere omstillingen af cirkulært byggeri i Danmark.

17. september 2024

Publikation

Cirkulært byggeri: Fra tanke til politisk handling (resume)

Dette er et resumé af rapporten 'Cirkulært byggeri: Fra tanke til politisk handling' fra Rådet for Grøn Omstilling. Rapporten kortlægger barrierer og muligheder i dansk lovgivning, og kommer med bud på, hvilke lovændringer og politiske tiltag, der kan bidrage til at accelerere omstillingen af cirkulært byggeri i Danmark.

22. januar 2024

Publikation

Building A Circular Future - Insights from Interdisciplinary Research

I denne publikation kan du udforske den cirkulære økonomis potentiale på tværs af tre tematiske spor: Økonomi og samfundsstrukturer, transformation og strategisk forskning og materialer og energi.

18. september 2024

Publikation

Kortlægning af kommunernes indsats og strategier for den cirkulære omstilling af byggeriet

Kortlægning af 47 kommuners indsatser og strategier for en cirkulær omstilling af byggeriet.