Den danske havekunst har i store træk udviklet sig som den europæiske. De ældste danske haveanlæg var middelalderens enkle klosterhaver, med en høj grad af nyttepræg, med lægeurter, frugttræer og køkkenurter.
I 1500-tallet kom renæssancehaven fra Italien – en hegnet have med en blanding af prydblomster og køkkenurter. Senere barokkens alléer og billedlige præsentationer. Haverne blev større og i højere grad til pryd. Det første herregårdsanlæg med aksial forbindelse mellem ladegård, hovedbygning og have blev Nysø ved Præstø. 20 år efter blev terrassehaven ved Clausholm anlagt samt haven ved Søholt, en hollandsk inspireret barokhave i det flade Lolland, og med Frederiksberg Have blev 1600-tallets havekunst afsluttet.
Fra 1740´erne får tre vigtige anlæg meget forskellige topografiske og historiske forudsætninger og derfor meget forskelligartet udseende: Ledreborg, Lerchenborg og Bregentved. Fælles for dem er de kilometerlange alléer, som forankrer dem i landskabet.
Indtil midt i 1700-tallet var det populært med franske barokhaver – opdelt i terrasser – matematisk og symmetrisk – hvor naturen blev præsenteret i mønstre, som man så kunne iagttage fra små stier. Herefter blev haverne lagt om i en romantisk stil, den engelske have. Da skulle naturen ikke længere klemmes ned i firkantede bede. Naturen skulle vises frem, på en naturlig, men kontrolleret måde, så den fik størst mulig underholdningsværdi. Væksterne måtte vokse vildt – på rette, afgrænset sted. Alt blev arrangeret, så der hele tiden var noget nyt og spændende at se på under havevandringen. Det var et show. Slyngede stier blev anlagt, og ved hvert knæk skulle et nyt syn åbenbares. Små intime opsatser blev afløst af træer, der fik lov til at vokse, som de skulle.
Søndermarken og Frederiksberg Have blev lagt om med slyngede vandløb, grupper af træer, en sø og ø med et kinesisk lysthus samt pavilloner og kildegrotter. Begrebet landskabsgartner begyndte at vinde indpas. De gunstige tider for landbruget sidst i 1800-tallet medførte, at mange herregårdshaver i vid udstrækning blev omlagt, og eventuelt udvidet i en landskabelig stil.
Ledreborg
Forud for kampagnen Herregårdshaver støttede Realdania et renoveringsprojekt i Ledreborg Slotspark. Projektet blev et eksempel på, hvordan man kan bevare og nytænke et stykke kulturarv og samtidig bringe det historiske miljø ind i en nutidig sammenhæng med respekt for de oprindelige værdier.
I forbindelse med restaureringen af Ledreborg Slotspark blev der skabt en helhedsplan, omfattende den 4 ha store barokhave, alléer og gårdsplads, men også Ledreborgs i alt 1600 ha jorde. Helhedsplanen skal bruges som redskab til at bevare og udbygge godsets landskabelige kvaliteter generelt.
Selve restaureringen af barokhaven blev tilrettelagt, så den kunne kaste lys over nye metoder til genopretning og istandsættelse af historiske havemiljøer og samtidig belyse muligheder for at indpasse nye og alternative anvendelsesmuligheder.
Den vigtigste del af planen var at genskabe og forny Barokhaven. Man skulle nyanlægge stier, veje og græs således, at parken bedre kan bære de store sommerkoncerter. Desuden blev der nedlagt dræn, foretaget opretning af kanal m.v. På skråningen modsat slottet neden for den midterste terrasse blev anlagt et bassin med en bagvæg i store granitblokke, som en hule i skråningen. Fra den midterste næsten fire meter høje granitblok, plasker et vandfald ned i bassinet. Bassinet og vandfaldet er udført af kunstneren Erik Heide. Til terrassen ovenfor vandfaldet er skabt en høj skulptur, som kan overdække figuren af Adam og Eva i vinterhalvåret. Skulpturen er også af Erik Heide.
Schønherr Landskab udarbejdede helhedsplanen og stod for tilsynet med arbejdet, der blev gennemført af F.J. Poulsens Anlægsgartneri I/S.
Den restaurerede barokhave blev indviet 17. maj 2007 under overværelse af Dronningen og Prinsgemalen.