Kulturmiljøer former Fremtiden

Nogle steder har en helt særlig karakter. Det er svært at sige, hvad det er, men de rummer historie og helt specielle stemninger. Det er steder, som vores byer ville være fattigere foruden, historisk, kulturelt og arkitektonisk – og som bymæssig helhed. Og det er steder som disse, Realdania ønsker at bevare og udvikle med indsatsen Kulturmiljøer former Fremtiden.

Kulturmiljøer på dagsordenen

Planloven stiller krav til danske kommuner om at udpege kulturmiljøer, men de lokale kulturmiljøer bliver ikke altid betragtet som steder med potentialer og i hele landet er kulturmiljøer truet af glemsel, nedslidning eller byudvikling, der ikke tager hensyn til bevaringsværdierne. Det er et problem i en tid, hvor vi skal bygge mindre og i højere kvalitet og styrke fællesskaberne ved at passe på den identitet og sammenhængskraft, som vores kulturarv giver os. 
Med Kulturmiljøer Former Fremtiden ønsker vi at sætte fokus på kulturmiljøer som et af stedets potentialer. Vi ønsker at bidrage til at øge kommunernes mulighed for at bevare og udvikle kulturmiljøerne med blik for både de fælles bygningskulturelle værdier og mulighederne for innovation inden for arbejdet med bosætning, erhverv og byliv, og på den måde bruge kulturmiljøerne som afsæt for udviklingen af attraktive byer. 
Med indsatsen håber vi at inspirere flere kommuner til at se kulturmiljøerne som potentialer for udvikling og til at arbejde med de kulturmiljøer, der giver deres by karakter og identitet. I Realdania tror vi nemlig på, at vores kulturmiljøer fortæller om fortiden, passer til nutiden og former fremtiden - til glæde for beboere og besøgende, den enkelte og hele samfundet.

Kulturmiljøerne som en bæredygtig ramme om hverdagslivet.

Vores byers lokale kulturmiljøer står som stærke eksempler på, hvordan vi kan bygge mindre, bedre og mere langtidsholdbart – til glæde for både fællesskabet og den enkelte. Det er vigtigt i en tid, hvor både klimaforandringerne og ressourcekrisen banker på døren og kræver, at vi gør tingene anderledes. Projekterne under indsatsen får således støtte til at istandsætte og udvikle husene og miljøerne og gøre dem mere bæredygtige. Et vigtigt element i indsatsen er derfor også at formidle viden om, hvordan og hvorfor det er vigtigt at bevare kulturmiljøerne med afsæt i nutiden og med henblik på, hvordan de i fremtiden i endnu højere grad kan fungere som bæredygtige rammer om hverdagslivet.

Metode med fokus på beboerne

Med indsatsen Kulturmiljøer Former Fremtiden afprøver vi nye metoder til at skabe et engagerende samarbejde mellem kulturmiljøernes forvaltere og de mennesker, som lever og bor i de særlige kvarterer. Det er hensigten, at metoderne på sigt kan være værktøjer, som flere kommuner kan bruge i samarbejdet med borgerne om at bevare og udvikle særlige kvarterer over hele landet.  
  
Metoderne benytter resultater fra de indledende analyser, der tegner et grundigt billede af de respektive kvarterer og områdernes kvaliteter set fra beboernes synspunkt.  På baggrund af den udvidede forståelse af stedet skabes en dialog-baseret planlægningsvision for områdernes bevaring og udvikling - og for realiseringen af byggearbejder, hvor byrum eller bygninger får et kvalitetsmæssigt løft.   
  
Analyserne består af spørgeskemaundersøgelser, etnologiske undersøgelser samt workshops med kvarternes beboere. Her undersøges blandt andet, hvordan det at bo i historiske kvarterer har indflydelse på beboernes fællesskab, ligesom en kortlægning ser nærmere på kulturmiljøerne i deres bymæssige sammenhænge, og hvilke værdier og udviklingsmuligheder beboerne tilegner områderne. 

Projekter under indsatsen

Kulturmiljøer Former Fremtiden startede op i 2020 (under navnet ’Vores kvarter’) med tre pilotprojekter i byerne Assens, Nexø og Vejle. Siden er flere projekter kommet til.

	Assens I Assens er der fokus på Nygade, der ligger i et arbejderkvarter fra slutningen af 1800-tallet. Bygningerne her er kendetegnet ved røde mursten og smukke detaljer. De har individuelle styrker, men hænger sammen som en helhed, og fortæller en vigtig historie om byen. Bygningerne er ikke beskyttet af en detaljeret bevarende lokalplan, og med pilotprojektet vil vi undersøge, hvordan vi kan øge lokalområdets viden om kvarterets historie og bygningernes kvaliteter. Alt sammen med henblik på at skabe fællesskab og lyst til at engagere sig i at passe på bygningerne. Læs, hvordan beboerne oplever Nygade og Baronvej:  En pæn gade - Beboerne fortæller om Nygade og Barongade
	Nexø I Nexø er der fokus på Svenskehusene, der blev opført lige efter 2. verdenskrig. Husene var en gave fra Sverige og er opført af præfabrikerede dele. Husene står i forskellige farver, men danner alligevel en helhed bl.a. på grund af byggestil, og fordi farverne på de enkelte huse er afstemt i forhold til hinanden. Kvarteret er stramt reguleret og med pilotprojektet vil vi se på, hvordan Der kan arbejdes på at mindske klimabelastningen ved at efterisolere med biobaserede materialer, samtidigt med af bygningernes kvaliteter fastholdes eller styrkes.  Vores Kvarter - Svenskehusene i Nexø. En analyse af beboernes oplevelse af kulturmiljøet
	Vejle I Vejle har et pilotprojekt haft fokus på arbejderkvarteret omkring spinderihallerne, der er bygget i starten af 1900-tallet. Der er tale om historicistiske bygninger i flere etager med mange fine detaljer og gode by- og gårdrum. Området har en stærk kulturhistorie, men er truet af byens vækst, som medfører huslejestigninger og omdannelse af bygninger og gårdrum. Pilotprojektets formål var at undersøge, hvordan man kan passe på områdets karakter og beboersammensætning, når udviklingen rammer.    Læs, hvordan beboerne oplever Spinderikvarteret. Du kan læse et kortere opsamlende notat eller den fulde rapport.    Spinderikvarteret - En analyse af beboernes oplevelse af kulturmiljøet. Rapport.  Spinderikvarteret - En analyse af beboernes oplevelse af kulturmiljøet. Opsamlende notat.
	Aarhus I Aarhus fokuseres der på Institut for (X) i Godsbanearealerne, som har stor kulturhistorisk betydning for Aarhus. Her skal toldvareboden, presenningstørrehallen og vejerboden bl.a. restaureres og ombygges, så de fremadrettet støtter bedre op om de behov, der er i den kreative bydel. I ombygningen skal der bl.a. arbejdes med nyindretning og med tilgængelighed og adgangsveje for i højere grad at invitere omverdenen ind. Bag projektet står kultur- og erhvervsplatformen ’Institut for (X)’. Læs mere om projektet Institut for X
	Augustenborg I Augustenborg restaureres en række historiske ejendomme i den centrale del af Augustenborg by. Projektet er en del af en større masterplan for Hertugernes Augustenborg, som blev godkendt af byrådet i Sønderborg Kommune i december 2022. Sammen med A. P. Møller Fonden, Sønderborg Kommune og Slots- og Kulturstyrelsen har Realdania stiftet en restaureringspulje. som tager hånd om og støtter bygningsejerne i processen med at få hjælp af rådgivere og søge tilskud til istandsættelser og renoveringen af deres ejendomme, så de underbygger byens kulturmiljø. De første projekter igangsættes nu - Hertugbyens Restaureringspulje