Nogle steder har en helt særlig karakter. Det er svært at sige, hvad det er, men de rummer historie og helt specielle stemninger. Det er steder, som vores byer ville være fattigere foruden, historisk, kulturelt og arkitektonisk – og som bymæssig helhed. Og det er steder som disse, Realdania ønsker at bevare og udvikle med indsatsen Kulturmiljøer former Fremtiden.
Kulturmiljøer former Fremtiden
Kulturmiljøer former Fremtiden er Realdanias indsats for at støtte kommuner i at udvikle byernes lokale kulturmiljøer. Målet er at styrke byernes særlige identitet, høje kvalitet og robusthed med afsæt i kulturarven – til glæde for både beboere og besøgende.
Realdanias Kulturarvsanalyse
Vi ved, at den særlige stemning betyder noget for os som mennesker. Vores kulturarvsundersøgelse fra 2020 viser f.eks., at historiske huse betyder noget for vores identitet, fællesskab og livskvalitet.
Kulturmiljøer på dagsordenen
Planloven stiller krav til danske kommuner om at udpege kulturmiljøer, men de lokale kulturmiljøer bliver ikke altid betragtet som steder med potentialer og i hele landet er kulturmiljøer truet af glemsel, nedslidning eller byudvikling, der ikke tager hensyn til bevaringsværdierne. Det er et problem i en tid, hvor vi skal bygge mindre og i højere kvalitet og styrke fællesskaberne ved at passe på den identitet og sammenhængskraft, som vores kulturarv giver os.
Med Kulturmiljøer Former Fremtiden ønsker vi at sætte fokus på kulturmiljøer som et af stedets potentialer. Vi ønsker at bidrage til at øge kommunernes mulighed for at bevare og udvikle kulturmiljøerne med blik for både de fælles bygningskulturelle værdier og mulighederne for innovation inden for arbejdet med bosætning, erhverv og byliv, og på den måde bruge kulturmiljøerne som afsæt for udviklingen af attraktive byer.
Med indsatsen håber vi at inspirere flere kommuner til at se kulturmiljøerne som potentialer for udvikling og til at arbejde med de kulturmiljøer, der giver deres by karakter og identitet. I Realdania tror vi nemlig på, at vores kulturmiljøer fortæller om fortiden, passer til nutiden og former fremtiden - til glæde for beboere og besøgende, den enkelte og hele samfundet.
Kulturmiljøerne som en bæredygtig ramme om hverdagslivet.
Vores byers lokale kulturmiljøer står som stærke eksempler på, hvordan vi kan bygge mindre, bedre og mere langtidsholdbart – til glæde for både fællesskabet og den enkelte. Det er vigtigt i en tid, hvor både klimaforandringerne og ressourcekrisen banker på døren og kræver, at vi gør tingene anderledes. Projekterne under indsatsen får således støtte til at istandsætte og udvikle husene og miljøerne og gøre dem mere bæredygtige. Et vigtigt element i indsatsen er derfor også at formidle viden om, hvordan og hvorfor det er vigtigt at bevare kulturmiljøerne med afsæt i nutiden og med henblik på, hvordan de i fremtiden i endnu højere grad kan fungere som bæredygtige rammer om hverdagslivet.
Metode med fokus på beboerne
Med indsatsen Kulturmiljøer Former Fremtiden afprøver vi nye metoder til at skabe et engagerende samarbejde mellem kulturmiljøernes forvaltere og de mennesker, som lever og bor i de særlige kvarterer. Det er hensigten, at metoderne på sigt kan være værktøjer, som flere kommuner kan bruge i samarbejdet med borgerne om at bevare og udvikle særlige kvarterer over hele landet.
Metoderne benytter resultater fra de indledende analyser, der tegner et grundigt billede af de respektive kvarterer og områdernes kvaliteter set fra beboernes synspunkt. På baggrund af den udvidede forståelse af stedet skabes en dialog-baseret planlægningsvision for områdernes bevaring og udvikling - og for realiseringen af byggearbejder, hvor byrum eller bygninger får et kvalitetsmæssigt løft.
Analyserne består af spørgeskemaundersøgelser, etnologiske undersøgelser samt workshops med kvarternes beboere. Her undersøges blandt andet, hvordan det at bo i historiske kvarterer har indflydelse på beboernes fællesskab, ligesom en kortlægning ser nærmere på kulturmiljøerne i deres bymæssige sammenhænge, og hvilke værdier og udviklingsmuligheder beboerne tilegner områderne.
Projekter under indsatsen
Kulturmiljøer Former Fremtiden startede op i 2020 (under navnet ’Vores kvarter’) med tre pilotprojekter i byerne Assens, Nexø og Vejle. Siden er flere projekter kommet til.
Assens
I Assens er der fokus på Nygade, der ligger i et arbejderkvarter fra slutningen af 1800-tallet. Bygningerne her er kendetegnet ved røde mursten og smukke detaljer. De har individuelle styrker, men hænger sammen som en helhed, og fortæller en vigtig historie om byen. Bygningerne er ikke beskyttet af en detaljeret bevarende lokalplan, og med pilotprojektet vil vi undersøge, hvordan vi kan øge lokalområdets viden om kvarterets historie og bygningernes kvaliteter. Alt sammen med henblik på at skabe fællesskab og lyst til at engagere sig i at passe på bygningerne. Læs, hvordan beboerne oplever Nygade og Baronvej:
En pæn gade - Beboerne fortæller om Nygade og Barongade
Nexø
I Nexø er der fokus på Svenskehusene, der blev opført lige efter 2. verdenskrig. Husene var en gave fra Sverige og er opført af præfabrikerede dele. Husene står i forskellige farver, men danner alligevel en helhed bl.a. på grund af byggestil, og fordi farverne på de enkelte huse er afstemt i forhold til hinanden. Kvarteret er stramt reguleret og med pilotprojektet vil vi se på, hvordan Der kan arbejdes på at mindske klimabelastningen ved at efterisolere med biobaserede materialer, samtidigt med af bygningernes kvaliteter fastholdes eller styrkes.
Vores Kvarter - Svenskehusene i Nexø. En analyse af beboernes oplevelse af kulturmiljøet
Vejle
I Vejle har et pilotprojekt haft fokus på arbejderkvarteret omkring spinderihallerne, der er bygget i starten af 1900-tallet. Der er tale om historicistiske bygninger i flere etager med mange fine detaljer og gode by- og gårdrum. Området har en stærk kulturhistorie, men er truet af byens vækst, som medfører huslejestigninger og omdannelse af bygninger og gårdrum. Pilotprojektets formål var at undersøge, hvordan man kan passe på områdets karakter og beboersammensætning, når udviklingen rammer.
Læs, hvordan beboerne oplever Spinderikvarteret. Du kan læse et kortere opsamlende notat eller den fulde rapport.
Spinderikvarteret - En analyse af beboernes oplevelse af kulturmiljøet. Rapport.
Spinderikvarteret - En analyse af beboernes oplevelse af kulturmiljøet. Opsamlende notat.
Aarhus
I Aarhus fokuseres der på Institut for (X) i Godsbanearealerne, som har stor kulturhistorisk betydning for Aarhus. Her skal toldvareboden, presenningstørrehallen og vejerboden bl.a. restaureres og ombygges, så de fremadrettet støtter bedre op om de behov, der er i den kreative bydel. I ombygningen skal der bl.a. arbejdes med nyindretning og med tilgængelighed og adgangsveje for i højere grad at invitere omverdenen ind. Bag projektet står kultur- og erhvervsplatformen ’Institut for (X)’.
Læs mere om projektet
Augustenborg
I Augustenborg restaureres en række historiske ejendomme i den centrale del af Augustenborg by. Projektet er en del af en større masterplan for Hertugernes Augustenborg, som blev godkendt af byrådet i Sønderborg Kommune i december 2022. Sammen med A. P. Møller Fonden, Sønderborg Kommune og Slots- og Kulturstyrelsen har Realdania stiftet en restaureringspulje. som tager hånd om og støtter bygningsejerne i processen med at få hjælp af rådgivere og søge tilskud til istandsættelser og renoveringen af deres ejendomme, så de underbygger byens kulturmiljø.
De første projekter igangsættes nu - Hertugbyens Restaureringspulje
Bispebjerg Bakke
Området omkring Bispebjerg Bakke udvikles med blik for stedet som unikt kulturmiljø. På toppen af Bispebjerg Bakke finder man boligbebyggelse af høj arkitektonisk kvalitet og Grundtvigs Kirke, der toner frem som et hovedværk i dansk arkitektur. Området omkring Bispebjerg Bakke skal løftes ved at mindske trafikken, øge de arkitektoniske sammenhænge og skabe nye, grønne mødesteder. Projektet udføres i samarbejde med Københavns Kommune og vil løfte et kulturmiljø af national betydning.
Bymæssigt løft af kulturmiljøet på Bispebjerg bakke
Haderslev Bymidte
Haderslev bymidte er udpeget som et kulturmiljø af national betydning. Det er sket på baggrund af en middelalderlig byplan, sønderjysk byggeskik og enestående byrum. Men bymidten er udfordret af mange forskellige interesser fra handel, beboere, trafikanter og besøgende. Derfor skal en stedsanalyse blotlægge mulige potentialer i de nuværende baggårde for nye grønne løsninger og forbindende genveje gennem byen. Projektet skal fremme byens vækst og udvikling i Haderslev.
16. december 2025
Notits
Artikel i Dansk Byplanlaboratorium
Byg kommuneplanen på alt det gode, I allerede har
Når de nye byråd skal i gang med at revidere kommuneplanerne, er der god grund til at bygge videre på de allerede eksisterende kvaliteter i byen. Den opfordring kommer Realdanias projektchef, Thomas Brogren med i et indlæg i Dansk Byplanlaboratorium. Indlægget udspringer af Realdanias indsats Kulturmiljøer Former Fremtiden, som støtter kommuner i hele landet i at udvikle lokale kulturmiljøer med fokus på stedernes særlige identitet og unikke kulturhistorie. Strategisk arbejde med kulturmiljøer bidrager til fælles identitet, boligattraktivitet og fællesskab, som understøtter både borgernes trivsel og byernes særpræg.
9. december 2025
Notits
Haderslev bymidte bruger kulturarv som løftestang for ny udvikling
I Haderslev bymidte finder man en kulturhistorisk arv præget af middelalder og sønderjysk byggestil. Men bymidten er udfordret af mange forskellige interesser fra handel, beboere, trafikanter og besøgende. Med Realdanias indsats Kulturmiljøer former Fremtiden igangsættes nu en stedsanalyse, der skal finde potentialer frem i byen for at styrke vækst og udvikling i balance med bevaring af byens historie.
7. oktober 2025
Notits
Nu er restaureringen af Hertugbyen Augustenborg i gang
Hertugbyens restaureringspulje har netop opstartet de første fem restaureringsprojekter i samarbejde med de private husejere. Alle er de led i en samlet genskabelse af Augustenborgs unikke kulturmiljø. Augustenborg udgør en helstøbt barok hertugby og regnes for at være et af Danmarks mest enestående kulturmiljøer. Realdania har støttet projektet under indsatsen Kulturmiljøer former Fremtiden.
2. oktober 2025
Pressemeddelelser
"Den Pæne Gade" indvies i Assens
Nygade og Baronvej i Assens bliver indviet efter et større gadeforskønnelsesprojekt, hvor beboere er kommet med inputs. Realdania har støttet projektet som en del af indsatsen Kulturmiljøer former Fremtiden.
Publikationer
25. maj 2022
Publikation
Vores Kvarter - Svenskehusene i Nexø. En analyse af beboernes oplevelse af kulturmiljøet
15. oktober 2021
Publikation
Spinderikvarteret. En analyse af beboernes oplevelse af kulturmiljøet
Projektet Vores Kvarter undersøger , hvordan det er at være beboer i et kvarter med en særlig kulturel, arkitektonisk eller historisk karakter.
15. oktober 2021
Publikation
Spinderikvarteret. Resumé og opsamling på beboernes oplevelse af kvarteret
Analysen: Vores Kvarter. Spinderikvarteret – Beboernes Oplevelse af Kulturmiljøet er nu klar. Her kan du læse eller downloade en kort opsummerende version af rapporten.
7. oktober 2020
Publikation
En pæn gade - Beboerne fortæller om Nygade og Baronvej
Gennem projektet Vores Kvarter, har Realdania, Museum Vestfyn og Assens Kommune i efteråret 2020 inviteret borgerne i Assens til at give deres stemme til, hvordan de oplever Nygade og Baronvej.
6. januar 2026
Publikation
SAK - Screening af Kulturmiljøer
Metode til vurdering og udpegning af værdifulde kulturmiljøer i kommunerne.
13. maj 2020
Publikation
Kulturarvsundersøgelse - komparativ analyse 2017 og 2020
Denne publikation viser resultaterne af en kulturarvsundersøgelse, som vi har fået gennemført i både 2017 og 2020.
1. juni 2016
Publikation
Værdiskabende udvikling af kulturmiljøer
– en undersøgelse med udgangspunkt i Christiansfeld
6. januar 2026
Publikation
Vores fælles skatkammer - Bygningsarven er pengene værd
”Vores fælles skatkammer – Bygningsarven er penge værd” opsummerer resultaterne fra analysen og fortæller historierne om borgerne og kommunerne, der sammen har prioriteret at beskytte og videreudvikle deres lokale bevaringsværdige huse.
21. oktober 2019
Publikation
Levende Bygningskultur
I denne essaysamling har vi stillet spørgsmålet "Hvad er en levende bygningskultur?" til en række forskere, som har svaret med forskellige faglige afsæt og personlige refleksioner.
1. september 2005
Publikation
Kulturarv - en værdifuld ressource for kommunernes udvikling
Agenda Kulturarv blev indledt i 2004 med en landsdækkende undersøgelse, ”Kulturarv en værdifuld ressource for kommunernes udvikling”.