x

Familien Jensens gård opført i Korup nær Odense i 1900 var i sin tid et landbrug skabt til en rationel drift med brug af tidens nyeste produktionsformer. Gården er et sjældent helstøbt eksempel på en gård fra andelstiden. Sammen med flere andre landbrugsejendomme i Realdania By & Bygs portefølje er gården en del af fortællingen om mere end 200 års udvikling indenfor dansk landbrugsbyggeri, der ved indgangen til det 20. århundrede nåede et højdepunkt takket være andelsbevægelsens succes. 

Tidligere var arkitektur og byggeskik i landbruget præget af lokale traditioner. Sådan var det ikke med gården i Korup. Her var tale om et moderne landbrug opført i tidens nye stil, som fejede hen over hele landet i slutningen af 1800-tallet: Historicismen. I stuehuset finder man i dag på lofter og vægge de originale malede udsmykninger og landskabsmotiver. Også de originale døre, borter og høje paneler står med de oprindelige historiske malerteknikker, som de blev anvendt for 120 år siden.

Familien Jensen ejede gården gennem flere generationer og bevarede gården uden store forandringer. Gården er således enestående. Både som arketype for andelstidens landbrugsejendomme og som et uændret vidnesbyrd om livet på landet i begyndelsen af 1900-tallet. 

Læs mere om

 Realdania By & Byg

Restaurering

Både avlsbygningernes og stuehusets indre er velbevarede. Stuehuset har en række meget fine malede dekorationer, og døre, paneler med videre står endnu med det første lag maling intakt. Det oprindelige køkken findes endnu og anvendes den dag i dag som køkken. 

Både avlsbygningernes og stuehusets klimaskærm skal eftergås, vinduer og tag sættes i stand. Indenfor skal stuehusets tekniske installationer (vand, varme, el og afløb) moderniseres. Stuehusets unikke interiører skal restaureres. 

Samlet set skal restaureringen fastholde ejendommens arkitektoniske og funktionelle udtryk og autenticitet og sikre, at gården i fremtiden kan anvendes som udlejningsbolig, som en del af Realdania By & Bygs portefølje af omkring 60 historiske huse over hele landet.

Realdania By & Byg overtager gården 1. august 2020 og går her efter i gang med istandsættelse og restaurering. Offentligheden kan følge arbejdet gården via webfilm, artikler og arrangementer med Realdania By & Byg Klubben.

Andelstiden - nye fællesskaber og fremskridt på landet

I 1866 blev Danmarks første brugsforening stiftet i Thisted. I 1914 var der mere end 1.500 brugsforeninger over hele landet. Frie bønder gik sammen i andelsselskaber og oprettede f.eks. en brugsforening, et mejeri eller et elværk. Hver især købte en andel, så de var fælles om at eje, og uddannet personale blev ansat til at stå for arbejdet. Også højskoler, forsamlingshuse og afholdsforeninger voksede frem i andelstiden (1880-1950), som blev en gylden tid for landbruget, og selve sindbilledet på det moderne og oplyste danske samfund.

Hans Jensen var hurtig til at opføre sin nye gård efter lynbranden i juli. Den 14. maj 1901 flyttede han med sin hustru og to børn ind i den nyopførte gård, som frem til i dag er bevaret uden store forandringer. Gården er således enestående. Både som arketype for andelstidens landbrugs-ejendomme og som et uændret vidnesbyrd om livet på landet i begyndelsen af 1900-tallet. 

Landboreformer og andelsforeninger

De mange omvæltninger i dansk landbrug sidst i 1800-tallet var kulminationen på en udvikling, der var begyndt i 1700-tallet med de store landboreformer. Det tidligere landsbyfællesskab var blevet ophævet og jorden omfordelt, så hver gård nu fik sammenhængende jordarealer, som den enkelte bonde kunne dyrke frit uden indblanding fra landsbystævnet. Godsernes tidligere mono-pol på mejeriproduktion blev brudt. Bønderne stiftede andelsmejerier, hvor den enkelte landmand kunne aflevere mælken, som blev forarbejdet til smør, der blev eksporteret til England. Sådan fik gårdmændene gennem deres andele i produktions- og slagsapparatet for første gang del i den værdiforøgelse, der lå i forarbejdningen af råvarerne.

Fra bonde til landmand

I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet skete der en professionalisering af er-hvervet gennem uddannelse af landbrugskonsulenter, der tog ud til de enkelte gårde og andels-mejerier som undervisnings- og kontrolinstans. Ny teknologi blev taget i brug, og viden om såvel plante- som dyreproduktion blev udbredt overalt i landet. Kvaliteten steg drastisk – og det samme gjorde indtjeningen. Gårdmanden blev nu velhavende, og de sidste fæstegårde (på dette tidspunkt lejede jordbrug) forsvandt.
 

Fra fynsk til dansk bondegård

I Danmark var gårdenes arkitektur og byggeskik frem til midten af 1800-tallet i høj grad præget af lokale traditioner, egnsbyggeskik. I Realdania By & Bygs samling af ejendomme finder man blandt andet ”Bent Madsens Gård” fra 1795 på Fyn og ”Nørre Sødam” fra 1700-tallet i Sønderjylland, som begge er eksempler på gårde opført i en særlig egnsbyggeskik.

I slutningen af 1800-tallet vandt stilretningen ”historicisme” frem over hele landet – også ude på landet. Fra at være en særlig fynsk, sjællandsk eller vestjysk gård, blev gården nu en dansk gård, der afspejlede velstanden skabt af andelsbevægelsen. Familien Jensens Gård i Korup var et moderne landbrug -  opført med inspiration fra tidens nye stil: Historicismen.