x

Millioner af æg

Før i tiden holdt man æg brugbare ved at opbevare dem i kalkvand. Så kom der ikke luft til æggene og ingen forrådnelse. Millioner af æg ventede her på æglageret i Holbæk i store kar som stadig er bevaret i kælderen. I dag er æggets historie fortalt gennem de oprindelige bygninger og udstilling, takket være renovering og en gruppe engagerede ildsjæle.

Frivillig arbejdsindsats

Vi har sammen med Holbæk Kommune, Spar Nord, Nordea og Sparekassen Sjælland støttet projektet, men det var aldrig blevet realiseret uden en række ildsjæles frivillige arbejdsindsats.

Bygningen gennemgik en omfattende renovering af fundament, døre og vinduer. Derudover blev en opgradering på formidlingssiden og den samlede udnyttelse af de fysiske rammer i huset gennemført.

Ny identitet

Huset fungerer i dag som et ægmuseum, da man i kælderen stadig kan se det, der er Danmarks eneste bevarede eksempel på ægpræserveringskar. Derudover har huset takket være en gruppe lokale ildsjæle fået en ny identitet, som kunst- og kulturhus.