Sådan kommer indeklima på dagsordenen
Sundt indeklima skal være en del af den grønne omstilling – det var budskabet på Realdanias konference om indeklima i januar. Vi har talt med en række nøglepersoner fra dagen, og deres forslag til at få indeklima på dagsordenen spænder lige fra at mobilisere en folkesag til at få bygningsreglementet opdateret med indeklima.
I kommunernes tekniske afdelinger ved de, hvor vigtigt et godt indeklima er i skoler og institutioner, men alene formår de ikke at få politikerne til at handle. I Silkeborg Kommune blev et påbud fra Arbejdstilsynet startskuddet til at forbedre indeklimaet på fire af kommunens skoler. Indeklimaet blev forbedret for 9.000 kr. per elev, og renoveringen blev foretaget i to-tre klasseværelser ad gangen, så skolerne kunne være i drift under renoveringen uden genhusning i pavilloner. Erfaringerne har fået kommunen til at afsætte 5 mio. kr. om året til at forbedre indeklimaet på kommunens resterende skoler.
”Der er behov for at forbedre indeklimaet i 15 af kommunens skoler, og de 5 mio. kr., der er afsat årligt, er kun lige nok til at forbedre indeklimaet på en stor skole. Det kan altså tage 10-15 år, før vi kan sige, at indeklimaet er i top på alle kommunens skoler”, fortæller ingeniør Thomas Kjems Lyngvad fra Teknik- og Miljøafdelingen i Silkeborg Kommune.
Men det er svært at skaffe flere penge til bedre indeklima, da det har mindre fokus hos kommunens politikere.
”Kommunen skal jo prioritere, og politikerne lytter til engagerede borgergrupper. Og i Silkeborg Kommune er der ønsker om flere idrætshaller og andre kulturtilbud. Gode idrætsfaciliteter er også noget, kommunen kan bruge i sin markedsføring for at få nye borgere til kommunen. Det er det, vi er oppe imod, når vi forsøger at skaffe penge til at forbedre indeklimaet”, forklarer Thomas Kjems Lyngvad.
Der er altså behov for at hjælpe de kommunale embedsmænd med at skabe politisk fokus på indeklima, hvis vi skal have et godt indeklima i vores skoler og institutioner.
Mobiliser vælgerne
Så hvad kan man gøre, når en branche eller virksomhed vil have politikernes opmærksomhed om fx et bedre indeklima? Man kan ty til lobbyarbejde eller public relations. Eller man kan arbejde med folkelig mobilisering. Sune Bang, der er administrerende direktør og partner i Kommunikationsbureauet København, er fortaler for det sidste, når det kommer til at få politikerne til at interessere sig for et bedre indeklima.
”Lobbyer man for bedre indeklima blandt politikere, vil man ofte opleve, at de lytter og endda giver deres opbakning. Men der er langt til handling, for politikere bliver hele tiden bombarderet med ønsker, som de skal prioritere imellem. Politisk handling opnår man først, når det ikke længere er gratis for politikerne at lade være med at handle. Derfor er det mest effektivt at mobilisere vælgerne. Man skal tage politikernes kunder som gidsler”, mener Sune Bang.
Thomas Kjems Lyngvad kan også godt komme i tanker om sager, der meget pludseligt har fået politikerne til at handle på grund af pres fra vælgerne.
”For ca. fem år siden kom der for eksempel pludselig fokus på toiletforholdene på landets skoler. Forældre og sundhedspersonale var oprørte over, at børnene ikke kom på toilettet, fordi toiletter var uhumske og utidssvarende. Det år fik vi 22 mio. kr. til at renovere toiletter. Så der kan hurtigt ske noget, når der bliver skabt politisk fokus på en sag”, siger Thomas Kjems Lyngvad.
Men indeklimasagen er langt vigtigere end toiletsagen, mener Sune Bang.
Det er helt uforståeligt for mig, at man ikke tidligere har gjort noget for at få politikerne til at handle på denne sag. Det ligger lige til højrebenet. Den har alt det, der skal til for at mobilisere vælgerne. Bedre indeklima i skoler handler om børn, sundhed og indlæring. Det er de tre emner, der lettest kan få folk op af stolene.
”Folk elsker at forarges, når de ikke selv skal gøre noget. Find det klare budskab, som folk kan bakke op om og fortæl historier, som de kan dele. Så er grundlaget for at mobilisere vælgerne skabt”, siger Sune Bang.
Når man har fået politikerne til at forbedre indeklimaet i skolerne kan næste skridt være at tage fat i daginstitutionernes indeklima. Har man først skabt fokus på indeklima i skoler og institutioner, er grundlaget også lagt for at få arbejdspladserne til at forbedre indeklimaet. Her er det sundhed og medarbejdernes produktivitet, der kan bruges som argument.
Fokus på indeklimaet i bygningsreglementet
En anden mulighed er at skabe incitamenter i bygningsreglementet. Byggebranchen har tidligere haft held til at skabe politisk fokus på bæredygtighed. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen bakker ifølge Ingeniøren, 4. oktober 2017, op om at give plads til en frivillig bæredygtighedsklasse i et kommende bygningsreglement. Spørgsmålet er så, hvilken plads indeklimaet får i en sådan bæredygtighedsklasse.
”Der skal fokus på indeklimaet i den frivillige bæredygtighedsklasse i bygningsreglementet. Lige nu skal bygherrerne være ildsjæle for at gøre indeklimaet bedre end det, bygningsreglementet kræver. Derfor skal indeklima op på et højere niveau i bygningsreglementet, mener koncernkompetencechef hos MOE Steffen Maagaard og fortsætter:
”Der skal fokus på sundt indeklima og ikke kun det oplevede indeklima. Vi bør for eksempel have krav til luftkvaliteten i soveværelser og børneværelser. I mange år har der været et enøjet fokus på energibesparelser. Måske bliver vi nødt til at ændre på energirammen, så vi får den luft ind, der er behov for, når luftkvaliteten skal være i orden”.
Direktør for bæredygtighed og arkitektur hos VELUX, Lone Feifer, er enig i, at bygningsreglementet er en vigtig nøgle til godt indeklima.
”I VELUX har vi fulgt revisionen af EU’s bygningsdirektiv. Direktivet skal implementeres i det danske bygningsreglement, og her er det afgørende, at branchen bliver en aktiv medspiller, når direktivets ordlyd skal omsættes til indeklimakrav i bygningsreglementet. Indeklima bør have lige så stort fokus som energi. På energiområdet har man arbejdet med målbare krav, som efterfølgende kan kontrolleres. Det bør vi også gøre på indeklimaområdet”, mener Lone Feifer.
Uanset om det er folkelig mobilisering eller branchens påvirkning af politikerne, der skal skabe politisk handling, er der brug for parter, der kan igangsætte processen. Branchen har haft held til at skabe politisk fokus på bæredygtighed, og kan måske også få indeklima til at indgå med stor vægt i den frivillige bæredygtighedsklasse.
Tilmeld dig Realdanias indeklima nyhedsbrev