5 hurtige til Malene Bugge Larsen
Mød cand.scient.pol.'eren, der til dagligt arbejder som projektleder hos Gate 21. Her brænder hun blandt andet for at indeklimaet skal ses som en vigtig faktor i den grønne omstilling.
1. Hvad er din uddannelsesmæssige baggrund?
Jeg er uddannet cand.scient.pol (statskundskab) ved Københavns Universitet og har senest taget en NGO-projektlederuddannelse fra Frontsetter. Jeg er ansat ved Gate 21, som er en partnerorganisation for kommuner, virksomheder og vidensinstitutioner, som arbejder sammen på tværs for at fremme den grønne omstilling. Her arbejder jeg som projektleder, primært på energi- og indeklimaprojekter. Projekterne har fokus på bygningens rolle i fremtidens energi- og ressourcesystem, herunder udvikling og demonstration af løsninger og metoder, som både sikrer effektiv energi- og indeklimastyring.
2. Hvordan er du endt med at arbejde med indeklima?
I forbindelse med min kandidat på Københavns Universitet og på Sankt Petersborg Universitet studerede jeg energi- og sikkerhedspolitik, og hvilken betydning det har for samarbejde mellem nationer, i særlig grad i den arktiske region. I de år blev jeg bekræftet i, at jeg måtte forfølge interessen for den grønne omstilling. Som projektleder i Gate 21 har jeg drevet et indeklimaprojekt 'Skolerenovering i en helhed' i Ballerup kommune, som har haft til målsætning at teste helhedsorienterede, sammenhængende indeklimaløsninger, som tager højde for både lyd, lys, luft og temperatur. Samtidig afspejler testløsningerne en balance mellem teknik og adfærd. Parallelt med projektet i Ballerup projektleder jeg den danske del af et Interreg-BSR projekt, Effect4Buildings, hvis målsætning er at forbedre eksisterende og udvikle nye finansielle modeller til (energi)renovering af offentlige bygninger. Gate 21 arbejder i projektet med en helhedsorienteret model, hvor ikke kun renoveringen, men også materialebrug, indeklima, aflevering af byggeriet og driftsomkostninger er mulige parametre, der kan medtænkes ved en renovering.
3. Hvad er det vigtigste, du har bidraget med inden for området indeklima?
Indeklimaprojektet i Ballerup har været med til at løfte indeklimadagsordenen, og hvorfor det er et emne, som bør få politisk opmærksomhed. Projektet gør op med et ofte snævert fokus på energi og økonomi og adresserer i stedet værdien af at tænke helhedsorienteret med det formål at skabe det optimale indeklima og læringsmiljø for elever og lærere samtidig med effektiv energistyring. Projektet har sat fokus på kompleksiteten bag begrebet ”indeklima” og værdien af at involvere brugerne og forstå deres adfærdsmønstre. I Effect4Buildings arbejdes på skabe større incitament til at renovere ved at synliggøre den ekstra værdi, som et godt indeklima, aflevering og drift af bygningen kan tilføre en (energi)renovering. Projektet forsøger således at sætte brugeren i centrum snarere end energibesparelserne.
4. Hvad anser du for at være den største udfordring i forhold til at opnå et godt indeklima?
Jeg ser umiddelbart tre primære udfordringer i forhold til at sikre et godt indeklima:
- Vi mangler et fælles sprog for at tale indeklima. Som det er i dag, er der ingen entydig definition på, hvad indeklima er, og hvordan forskellige parametre vægtes. Indeklima forbindes ofte med luft og temperatur, men parametre såsom akustik og lys er væsentlige parametre at inkludere.
- Vi skal blive bedre til at forstå brugernes behov og adfærdsmønstre samt formålet med bygningen. Derfor er det vigtigt at have fokus på brugerinddragelse – også selvom det kan være ressourcekrævende.
- Der tænkes for kortsigtet, og de valgte tekniske løsninger er ikke altid sammenhængende. I stedet bør vi have et langsigtet blik på investeringerne i indeklima i forhold til den efterfølgende drift.
5. Hvilket projekt ville du igangsætte omkring indeklima, hvis alt var muligt?
Drømmeprojektet for mig er et projekt, som analyserer adfærdsmønstre af en given brugergruppe, f.eks. på en skole, og bruger dem aktivt i valget og implementeringen af tekniske indeklimaløsninger. Implementeringen af de tekniske indeklimaløsninger foregår i så stor skala så muligt for at opnå repræsentativitet. Parallelt løber et læringsspor om indeklima i halvdelen af de renoverede klasselokaler, som integrerer indeklima og viden om de tekniske løsninger i eksisterende undervisning. Det skal bruges til at kortlægge, om brugerne gennem viden om indeklima og de tekniske løsninger kan opnå større forståelse og ejerskab til løsningerne, og om dette kan resultere i bedre adfærd.
