x

København har brug for vartegn

Kronik bragt i Politiken

4. maj 2018

Søndag den 6. maj slår BLOX dørene op på havnefronten i København. Hovedstaden får et nyt vartegn, der giver os mere af det bedste ved København og samtidig tilfører byen noget helt nyt. Vi har brug for den slags steder for at holde København på forkant som en af verdens mest menneskevenlige og bæredygtige storbyer.

Af Mette Bock, kulturminister og kirkeminister, Frank Jensen, overborgmester i København (S), og Jesper Nygård, adm. direktør i Realdania

København er bredt anerkendt som en af verdens bedste byer at bo og leve i. København er også en af verdens mest ambitiøse byer, når det gælder bæredygtig udvikling. Det kan vi godt være stolte af, men vi skal ikke stille os tilfredse. Vi har nye udfordringer at slås med og altid behov for at hente inspiration udefra for at komme videre. Først og fremmest skal vi sikre, at fremtidens København bliver en storby, hvor alle kan være med. Vi skal sikre, at København er en by, hvor man blander sig på kryds og tværs. Og vi skal sikre, at København er en by med fantastiske blå og grønne rum, hvor alle kan trække vejret, få pulsen ned eller op – og gøre alle de ting, som gør bylivet værd at leve. 

BLOX er finansieret og opført af Realdania og en vigtig brik i det store puslespil, som er fremtidens København. BLOX binder sløjfe på den mangeårige omdannelse af havnen fra industrihavn til rekreativ havn med sine nye pladser, legerum og havnepromenade. Samtidig åbner BLOX et nyt kapitel i Københavns historie ved at give byen et nyt, stort arkitekturcenter og et internationalt innovationsmiljø for bæredygtige byer. BLOX bygger videre på en af de store succeshistorier i København: omdannelsen af havnen til hele byens blå dagligstue. Men det åbner også for, at der kan ske noget helt nyt. Vi får et nyt sted i byen, dedikeret til store arkitekturoplevelser, til debatter om byen og til udvikling af fremtidens byløsninger i innovationsmiljøet BLOXHUB.   

BLOX er ikke bare er en bygning, men rummer en større ambition om at gøre en forskel for byen – og blive et ægte vartegn. Ligesom for eksempel havnebadet på Islands Brygge. Havnebadet blev indviet i 2002 og lagde grunden til en helt ny måde at bruge byen på. Havnen blev en strand, og kajen blev en park. Det var dengang totalt nytænkende og gav vores forestillinger om, hvordan man kan leve i byen, en ordentlig en over nakken. Derfor er havnebadet blevet et vartegn for det moderne København. Som byens 383 kilometer cykelstier og -broer er resultat af politiske beslutninger om at satse på cykler og nu er kendt i hele verden. Og måske mindre kendt, men faktisk mindst lige så synligt – byens fjernvarme, som opvarmer 99 procent af husstandene i hovedstaden og giver ren luft og blå himmel over byen og er med til at promovere København internationalt som verdens grønneste storby. 

De vartegn er med til at definere byen og det liv, der leves i byen. De er betydningsfulde for både københavnernes hverdag og for turister – og bliver beskrevet, filmet og fotograferet af tusindvis af internationale medier og fagfolk fra hele verden, som bliver tiltrukket af disse små livskvalitets- og bæredygtighedsmirakler. 

Havnen er blevet indtaget af liv og blevet til byens allerstørste dagligstue. Havnebadet er så fint et vartegn, fordi det i en klar og stærk arkitektonisk form fortæller en meget større historie. Det er på den ene side historien om den store strategiske og tekniske bedrift, det var at gøre havnen egnet til at bade i. Men ligeså vigtigt er det historien om det stærke lokale engagement, der drev etableringen af havneparken på Islands Brygge og forvandlingen af dette sted i byen fra at have været et industriområde til at blive et elsket sted for såvel bryggeboere som københavnere.  

Et vartegn er altså ikke bare et stykke arkitektur. Det er et stykke arkitektur, der muliggør en ny måde at bruge byen på. Det er også toppen af et isbjerg af rigtig mange sammenhængende indsatser for at løfte byen et nyt sted hen. Havnebadet er bare et eksempel. Vi kunne også fremhæve Cykelslangen eller Skuespilhuset og Ofelia Plads. De er på hver deres måde også markante bygningsværker, som rummer en større historie om byens udvikling og de værdier, som vi lægger til grund. Cykelslangen fortæller historien om, hvordan byen gennem årtier har prioriteret de bløde trafikanter i udviklingen af byens infrastruktur. Skuespilhuset og Ofelia Plads fortæller historien om, hvordan havnen er blevet et kulturelt mødested. Stedet rummer også en mere fagnørdet fortælling om, hvordan man kan tænke parkering sammen med klimatilpasning og nye rekreative byrum. Parkeringen under Ofelia Plads har gjort det muligt at fjerne biler fra den nærliggende Skt. Annæ Plads, der til gengæld har fået syv meter brede fortove og nye muligheder for ophold mellem træerne. Samtidig er pladsen diskret klimatilpasset, så den kan optage og forsinke millioner af liter vand, når et ekstremt skybrud rammer.  

Det er sådan noget, der får fagfolk fra hele verden til at komme til København. For rigtig mange byer står over for at skulle udvikle deres havnefronter, rigtig mange byer står over for at skulle tilpasse sig et nyt klima. Og rigtig mange byer står over for at skulle finde trafikale løsninger, der begrænser trængsel og mindsker forurening. Hvis man kan gøre alle de ting i en og samme løsning, så har man opnået meget. Det er denne evne til at få komplicerede ting til at hænge sammen i et enkelt og menneskeligt greb, som kendetegner dansk byudvikling i international sammenhæng. Københavns moderne vartegn er altså ikke bare vartegn, fordi de bliver fotograferet og delt af turister og medier. De er vartegn, fordi de viser nye veje frem i forhold til det, vi er gode til i Danmark. Nemlig at lave bæredygtige byer, hvor mennesker trives og har lyst til at udfolde sig sammen.   

BLOX er hverken et havnebad, en cykelslange eller et skuespilhus. BLOX er helt sit eget. Men man kan godt sige, at vi med BLOX er med til at lægge nogle af de sidste brikker på plads i det kapitel af byens historie, der blev åbnet med det første havnebad for godt 15 år siden og siden er fortsat en række steder langs havnen med mødesteder og forbindelser. BLOX er både et nyt led i kæden af byrum, der giver havnen tilbage til københavnerne, og et helt nyt bindeled mellem indre by og havnefronten. Der har altid været besynderlig langt fra byens centrum omkring Rådhuspladsen og Strøget ned til havnefronten. Afstanden målt i meter er ikke overvældende, men der har manglet den imødekommende forbindelse mellem byen og vandet. Den er nu etableret med den nye Vester Voldgade og Frederiksholms Kanal, der med færre parkerede biler og flere bænke er blevet en smuk, rolig, forbindelse til havnen, hvor BLOX tager imod.  

Det nye hus er tænkt og tegnet af den hollandske arkitektvirksomhed OMA – Office for Metropolitan Architecture. Tegnestuens varemærke er at skabe arkitektur, der kan rumme noget af den mangfoldighed, der kendetegner en rigtig metropol. OMA er kendt for bygninger, der er tænkt udefra og ind. Hvordan kan det at bygge hér gøre en forskel for kvarteret og byen som helhed? Hvordan kan vi skabe bygninger, der ikke bare kan en, to eller tre ting, men er ligeså foranderlige og sprælske som byen rundt om? Det er sådan nogle spørgsmål, som OMA er kommet med spektakulære svar på over hele verden i løbet af de sidste 30-40 år. Nu også i København.   

OMA vandt i 2006 den internationale konkurrence om at tegne BLOX, der dengang hed Bryghusprojektet. De havde et meget overbevisende bud på, hvordan man ved at bygge på netop dette sted kunne skabe en større forandring i byen. De forestillede sig ikke bare en bygning, men præsenterede en sammenhængende strategi for, hvordan et vindblæst og lidt øde sted i hjertet af København kunne blive et nyt samlingssted.   

OMA betragtede BLOX som et hus, der kunne fungere som et lille stykke København under tag. BLOX rummer boliger, fitnesscenter, restaurant, kontorer, designbutik, arkitekturcenter og innovationsmiljø for nystartede og etablerede virksomheder. Alt sammen sikrer, at BLOX lever hele dagen og altid trækker mennesker til. OMA valgte at lægge huset helt ude mod vandet og hen over ringvejen, der løber langs havnefronten. Ved at bygge oven på ─ og rundt om ─ vejen fik man mulighed for at friholde et stykke byggegrund mellem det nye hus og byen bagved. Her var der tidligere en parkeringsplads og en midlertidig legeplads, etableret af beboere i området. Legepladsen er genopstået som en del af byggeriet og som en del af et nyt byrum, der cirka er på størrelse med Frue Plads. Som noget nyt for en plads ved havnen, vil den nye plads ved BLOX være omgivet af bygninger. Det betyder, at der vil være læ, så man kan samles til kulturelle begivenheder eller drikke en kop kaffe, mens ungerne leger på legepladsen. 

Placeringen ovenpå vejen gør samtidig, at BLOX får en usædvanlig rolle for et stort kultur- og erhvervsbyggeri. BLOX fungerer som fodgængerovergang eller rettere sagt fodgængerundergang. Man kan gå gennem huset fra byen til vandet igennem den offentlige foyer, som løber fra pladsen bag huset, ned under vejen og ud til havnen og en ny havnepromenade på den anden side. På den måde er BLOX med til at skabe en bedre forbindelse mellem byen og havnen ved at skabe en forbindelse på tværs af Christians Brygge, der med sine 25.000 biler i døgnet ellers er en solid barriere for fodgængere eller cyklister, der vil til vandet. 

Præcis som havnebadet eller Skuespilhuset og Ofelia Plads er BLOX også spydspidsen for en større sammenhængende indsats for at løfte byen. Et nyt fuldautomatisk, robotstyret parkeringsanlæg under huset har gjort det muligt at fjerne parkeringspladser i byrummet langs Frederiksholms Kanal. Og til efteråret står Lille Langebro, der ligesom BLOX er finansieret af Realdania, færdig. Som navnet antyder, bliver Lille Langebro en lillesøster til Langebro, men kun for cyklister og fodgængere, der således får en langt mere behagelig og tryg tur over havnen. Det kommer til at gøre en forskel for de mange tusinde mennesker, der hver dag cykler mellem Amager og Indre By. 

BLOX er et eksempel på en helhedsorienteret tilgang til bæredygtighed, der både favner det sociale og det miljømæssige. Mere end en tredjedel af byggebudgettet er brugt på byrum og offentlige passager – nye mødesteder i byen, ud over det mødested, som bygningen i sig selv er. I den miljømæssige afdeling kan nævnes et stort solcelleanlæg på taget og et forventet vand- og elforbrug, der er 20 procent mindre end normalt for tilsvarende byggerier. Samtidig er byggeriets CO2-udledning begrænset ved at minimere brugen af beton.   

De to store attraktioner i BLOX er det nye Dansk Arkitektur Center (DAC) og innovationsmiljøet BLOXHUB. Dansk Arkitektur Center har i mange år ligget i et smukt gammelt pakhus på Christianshavn, men åbner i BLOX i en større og mere bredtfavnende version, der vil folde dansk arkitektur ud for alle danskere mellem 0 og 100 år. Det nye DAC bliver også en vigtig turistattraktion for de mange turister, der kommer til København for at opleve arkitekturen og livet mellem husene. DAC åbner i BLOX med en stor udstilling om danskernes boliger her-og-nu og i fremtiden. ”Welcome Home”, som udstillinger hedder, er en åben invitation til at blande sig i en af de allervigtigste samfundsdiskussioner lige nu. Nemlig hvordan vi kan skabe boligbyer med plads til alle indkomster, og hvor folk blander sig på kryds og tværs af indkomst og herkomst.    

BLOXHUB er et innovationsmiljø, hvor fagfolk og virksomheder fra hele verden mødes om at udvikle løsninger til fremtidens bæredygtige byer. BLOXHUB er en forening, der har Realdania, Københavns Kommune og Erhvervsministeriet som stiftere og mere end 160 medlemmer. Det er virksomheder og organisationer inden for arkitektur, byggeri, byudvikling og design. Mere end 500 mennesker får deres arbejdsplads i huset, der kommer til at rumme et særligt miljø for vækstvirksomheder og innovationsforløb, hvor startups kan få et rygstød til at indtage det globale marked. Som hjemsted for det nye DAC og BLOXHUB bliver BLOX også en port mellem Danmark og verden, hvor vi kan vise det bedste fra danske byer og lære af de bedste fra resten af verden. Alene det nye DAC forventes at få 200.000 besøgende om året.  

BLOX er moderne byudvikling, og BLOX handler om moderne byudvikling. BLOX er et hus, og BLOX er et lille stykke by under tag. BLOX er bygget på jorden, og BLOX er bygget hen over og nedenunder en vej. BLOX er inspireret af København med sine blå og grønne facader, der forholder sig til vandet og kobbertagene. BLOX er en ny destination i byen.  

Samtidig er BLOX helt sig selv og også et hus, der deler vandene. Det har vi al mulig respekt for og ser det som en positiv interesse for vores hovedstad. Vi har brug for en levende og åben debat om, hvordan vi fører vores byer ind i fremtiden. Vi er sikre på, at BLOX vil gøre en mærkbar forskel for København. København har fået et nyt vartegn. Et nyt sted at samles i byen – og et nyt sted at samles om byen. Det tager vi hul på søndag 6. maj fra kl. 12-20. Vi håber at se dig.  

Denne kronik blev bragt i Politiken 4. maj 2018: 

København har brug for vartegn

 

 

Kontakt

Pia Møller Munksgaard
Pressechef
T: 29 69 52 49
E: pmm@realdania.dk

{{ title }}

{{ description }}