x

Hvordan opfylder Danmark verdensmålene?

Pressemeddelelse 10. oktober 2018

Danmark topper de internationale lister for verdensmålene. Men at være blandt de bedste betyder ikke, at vi faktisk opfylder målene, eller at vi måler dét, der tæller i Danmark. Et nyt tværpolitisk projekt oversætter det globale til det lokale, så verdensmålene kan gøre en forskel i Danmark.

Hvordan går det egentlig med at nå verdensmålene i Danmark – og hvordan kan beslutningstagere sikre, at målene faktisk bliver et grundlag for at skabe bæredygtig forandring? Det skal et nyt projekt kortlægge på initiativ af 2030-panelet til at understøtte 2030-netværket. 

”Vi har savnet en kortlægning af, hvor langt vi er i Danmark, og hvor vi halter efter. Det lægger vi grundstenene til nu. Baselinen skal give os et bedre grundlag for at udvikle politik og prioritere politiske indsatser på tværs af partier,” siger Kirsten Brosbøl (S), formand for 2030-netværket.

Projektet skal konkret munde ud i en baseline, som er en kortlægning af, hvor langt Danmark er med at nå verdensmålene, og som kan vise udviklingen inden for det enkelte delmål. De første resultater præsenteres på Multistakeholder Forum på Christiansborg d. 10. oktober 2018.  

Et fundament for handling

Danmark er i front på mange områder, når det kommer til bæredygtighed. Men den gode internationale placering for indfrielse af verdensmålene kan også forklares med, at vi faktisk kun har data på få områder, og at vi måler på indikatorer, der ikke er relevante i en dansk virkelighed. 

”FN’s verdensmål skaber fælles bevægelse og visioner for hele verdens befolkning. De giver retning og fokus, men måden vi måler dem på, er en lokal opgave. Vi har rigtig gode forudsætninger i Danmark for at gå forrest og vise vejen for, hvordan vi kan bruge verdensmålene lokalt som et fundament for handling,” siger Steen Hildebrandt, formand for 2030-panelet.

Verdensmål på dansk 

I Danmark giver det nemlig ikke mening at måle byens bæredygtighed på, hvor mange der bor i slumkvarterer, og selvom vi bryster os af bæredygtige byer, er kun omkring 4 % af vores igangværende byggeri bæredygtigt (Byggefakta, 2018).

En central del af projektet går ud på i et grundigt tværgående samarbejde at udpege nye indikatorer, der er relevante for Danmark. FN’s formuleringer af mål og delmål fastholdes. 

”At arbejde for FN’s verdensmål - og på den måde i retning af en omfattende bæredygtig udvikling – er et kollektivt arbejde. Hvis vi skal flytte på tingene for alvor, kræver det er fælles træk fra både offentlige og private parter. Derfor er et fælles udgangspunkt i form af denne baseline også så vigtigt,” siger Jesper Nygård, administrerende direktør i Realdania, som er én af projektets bidragydere. 

Byen som katalysator for verdensmålene

I første omgang udvikles en baseline for verdensmål 11 om bæredygtige byer og lokalsamfund, men arbejdet skal på sigt foldes ud til andre verdensmål og andre lande. 

”I byer udspiller sig både de største udfordringer og muligheder, når det handler om at skabe en bæredygtig udvikling. Det redskab, vi her udvikler for verdensmål 11, vil kunne overføres til andre verdensmål,” siger Neel Strøbæk, senior direktør, Rambøll Gruppen, som er én af projektets bidragsydere.
 

Bredt samarbejde og stor opbakning

Projektet er blevet til i bredt samarbejde, som bygger bro mellem en lang række virksomheder, institutioner og organisationer foruden 2030-panelet, Rambøll Fonden og Realdania til at understøtte 2030-netværket. Udviklingsarbejdet faciliteres af Dansk Arkitektur Center og Rambøll i samarbejde med Kommunernes Landsforening og Danmarks Statistik.