5 hurtige til Torben Sigsgaard

1. Hvad er din uddannelsesmæssige baggrund?

Jeg er uddannet læge og arbejds- og miljømediciner.

2. Hvordan er du endt med at arbejde med indeklima?

Indeklimaet er noget, som der ikke er mange læger, der tager op, fordi det er på kanten til at være komfortproblemer. Ofte er det ikke udtalt sygdom, folk lider af, men f.eks. problemer med produktivitet. Det er nogle blødere parametre.

Min indgang til indeklima var, at jeg var med i et projekt, der hed DBH: Damp Building and Health, under SBi tilbage i 1990'erne. Vi så på skoler med fugtproblemer og deres elevers helbred. Det var noget af det, der satte min interesse for indeklima og helbred i gang, og det har så interesseret mig siden.

3. Hvad er det vigtigste, du har bidraget med inden for indeklimaområdet?

Det mikrobielle indeklima er det, jeg har arbejdet mest med. Nogle af de stoffer, der findes i indeklimaet, som kommer fra organisk støv – dvs. fra mider, bakterier, svampe – udskiller nogle ”byggesten”, når de vokser. Og disse kan stimulere vores medfødte immunsystem, hvilket kan føre til gener.

Lige nu arbejder jeg mere med den positive effekt af mikroorganismer. Vi opdagede nemlig for 20 år siden, at landbrugsbørn, som var født og opvokset på en gård, havde meget mindre allergi end deres kammerater, som ikke var født og opvokset på en gård – og endnu mindre end man har inde i byerne. Derfor tænker vi, at der kan være en sammenhæng mellem den diversitet i bakterier og svampe, der er ude på landet, og deres mindre allergi.

4. Hvad anser du for at være den største udfordring i forhold til at opnå et godt indeklima?

At få boligerne til at virke sammen med beboerne. Vi skal sørge for, at boligerne er så tilgivende, at folk kan opføre sig, som de har lyst til – med visse grænser. Jeg bruger altid ordet tilgivende, fordi jeg synes, det er vigtigt, at det ikke er beboerne, der skal opføre sig på en bestemt måde, så der bliver et godt indeklima, men at boligen kan følge med de behov, som beboerne har. Folk er meget forskellige, og derfor er det er en udfordring, at klimaskærmen er beregnet til en standardperson. Den tager ikke højde for forskelle mellem mennesker eller forskelle hos de samme mennesker, når de bliver ældre. Når man bliver ældre, føler man f.eks., at det er mere behageligt, hvis det er lidt varmere, end når man er ung og aktiv. Det samspil mellem beboere, teknik og klimaskærm, tror jeg, er den største udfordring, vi har.

5. Hvilket projekt ville du igangsætte omkring indeklima, hvis alt var muligt?

Jeg ville lave noget, der minder om det amerikanske NHANES-studie, hvor man hvert 2. år spørger et udsnit af alle beboere i USA, hvordan de har det, og man kommer ud og måler deres indeklima. Med et sådant studie ville man kunne følge udviklingen over tid i helbred og indeklima – også for at se, om der er nogle nye stoffer, der bliver introduceret i indeklimaet, som vi ikke har kendskab til. Et eksempel er f.eks. PCB-sagen. Hvis vi havde haft en overvågning af indeklimaet på bare én procent af boligmassen, så ville vi have set konsekvenserne af PCB’en for lang tid siden. Det ville jo selvfølgelig være et absurd dyrt projekt, hvis man skulle ud til bare én procent af befolkningen i Danmark, men det ville være fantastisk, hvis vi gjorde det bare engang imellem – f.eks. koblet til Statens Institut for Folkesundheds survey – så vi havde en fornemmelse af, hvor stor variationen er i indeklima og sundhed mellem landsdele, mellem boligtyper og mellem persongrupper.