x

Fem spørgsmål til forskeren: Evald Bundgård Iversen

Nyhed

21. november 2018

Evald Bundgård Iversen er én af de fire forskere, der skal lede det store forskningsprojekt 'Livskvalitet i yderområder og landdistrikter'. Han skal undersøge om de lokale foreninger og mødestede betyder så meget for den oplevede livskvalitet, som vi går rundt og tror.

Vi har stillet fem hurtige spørgsmål til Evald Bundgård Iversen, Adjunkt, ph.d., ved Institut for idræt og biomekanik ved Syddansk Universitet, for at blive klogere på hans perspektiv i det firårige og tværfaglige forskningsprojekt. Interviewet er anden del af en serie på fire afsnit, der tager dig forbi forskerne og projektets fire faglige spor.

Allerførst: Hvad er dit forhold til yderområderne?

Jeg kommer selv fra et yderområde. Jeg er vokset op i Vestsalling ved Limfjorden, og har på den måde både et meget konkret billede af livet dér og et person-ligt forhold til yderområderne. Jeg holder stadig meget af at komme ud af byen og tilbage til landet. Det er helt klart også en af de ting, der gør, at jeg fagligt set interesserer mig for yderområderne, selvom jeg ikke er egentlig udkantsforsker.

Hvad skal du undersøge i forskningsprojektet? 

I mit spor interesser vi os for det organiserede civilsamfund og faciliteternes betydning for livskvaliteten. Eller sagt på en anden måde: hvad betyder de lokale foreninger og mødesteder, som f.eks. hallen, for de lokales selvoplevede livskvalitet? Vi vil undersøge spørgsmålet gennem både kvalitative og kvantitative data og ved at udvælge cases med en vis variation. Vi skal se på lokalsamfund, der har en høj tæthed af faciliteter og foreninger og nogle med en lav. Og samtidig vil vi også forsøge at sikre variation på folks selvoplevede livskvalitet i de cases, vi udvælger. Her bliver Danmarks Statistik livskvalitetsmåling et vigtigt redskab.

Flere undersøgelser peger på, at danskere, der bor på landet, har højere livskvalitet – hvad er din arbejdshypotese her på tærsklen til det fireårige forskningsprojekt? 

Der er internationale undersøgelser, der viser, at der er en sammenhæng mel-lem foreningsdeltagelse og høj oplevet livskvalitet. I mit spor vil vi lidt bredere vurdere, hvad tætheden af foreninger betyder i en dansk sammenhæng. Vi skal ud og tale med både nøgleinteressenter som formænd og bestyrelsesmedlemmer i foreningerne, og med mere tilfældigt udvalgte personer fra lokalsamfundet, der kan sikre et bredere perspektiv. Der bliver spændende at se resultatet, for der er i dag en udbredt forståelse af, at mødesteder og foreninger kan redde stort set alt. Det organiserede civilsamfund og mødestederne betyder meget for folk. 

Hvorfor er forskningsprojektet vigtigt?

Som samfundsvidenskabelig forsker har jeg en tro på, at der ikke er et enkelt svar på svære spørgsmål, som f.eks. hvad der giver folk høj livskvalitet. Derfor er jeg sikker på, at samfundet får noget ud af, at vi i forskningsprojektet ser på spørgsmålet fra flere forskellige vinkler. Forhåbentlig kan projektet også være med til at sikre, at man ser på helheden og kompleksiteten, frem for at forfalde til en forsimplet forklaring og politik.

Dit spor er ét af fire i forskningsprojektet. Hvad kommer der ud af, at I arbejder sammen på tværs af forskningsfelter og universiteter?

Livskvalitet er som sagt en svær størrelse at indfange, og jeg tror, at det er sundt med forskellige tilgange til at indfange kompleksiteten. Samtidig er det meget inspirerende at være i dialog med andre, der interesserer sig for det samme felt men fra forskellige vinkler. Vi får allerede meget ud af at udfordre hinandens perspektiver og lære af hinandens metodiske og teoretiske tilgange. Jeg og de andre forskere bliver klogere på vores egne perspektiver og vores respektive tilganges styrker og svagheder. 

{{ title }}

{{ description }}