x

Professor Jørgen Goul Andersen er én af de fire forskere, der skal lede det store forskningsprojekt. Han er til daglig leder af Center for Forskning i Regional Dynamik og Ulighed ved Institut for Statskundskab ved AAU. Han har senest forsket i, hvad der er sket med samtlige danske folkeskoler siden 1970’erne, men skal nu – i dette projekt – stille skarpt på sammenhængen mellem lykke og det sted man bor. 

Vi har stillet Jørgen fem hurtige spørgsmål for at blive klogere på hans perspektiv i det fire år lange og tværfaglige forskningsprojekt.

Allerførst: Hvor godt kender du de danske yderområder?

Jeg er selv vokset op i et yderområde. Jeg har kørt med skolebus. Og så er jeg fra den generation, der er opdraget med remsen Odense, Bogense, Middelfart... Man kan mene om den pædagogik, hvad man vil, men jeg har altid haft rimelig godt styr på landsdelene, købstæderne og åerne. Desuden er jeg kommet godt rundt i landet gennem mit liv og faglige virke. Der findes vist ikke den stationsby, jeg ikke har været i. De seneste år har jeg blandt andet kortlagt, hvad der er sket med samtlige danske folkeskoler siden 1970 – det har bragt mig vidt omkring. 

Hvad skal I undersøge i forskningsprojektet? 

Det meste af vores forskningsprojekt står på data fra Danmarks Statistik, der viser, at folk er lykkeligere på landet end gennemsnittet. I mit spor skal vi groft sagt undersøge, hvad det er for egenskaber ved land- og yderkommuner, der gør, at folk trives der. Her må vi naturligvis tage højde for, om den høje livskvalitet et har noget at gøre med sammensætningen af dem, der bor der - set i forhold til alder, social placering osv. Vi ved f.eks., at folk, der er arbejdsløse, generelt er mindre lykkelige end gennemsnittet. Det samme gælder unge mennesker, mens vi generelt bliver mere tilfredse med livet som halvgamle. Og så må vi jo spørge, om den høje tilfredshed kan skyldes, at alle dem, der ikke kan trives, er flyttet. 

Hvordan vil I finde ud af, hvad der afgør folks livskvalitet?

Vi ser udelukkende på den kvantitative side af fænomenet. Vi er i den særlige situation, at vi har det her landsdækkende datasæt fra Danmarks Statistik. De har lavet lykkemålinger i 38 kommuner, og det betyder, at vi har data både fra udkantskommuner og bykommuner, store og små områder. Dét datasæt bliver et omdrejningspunkt, som vi skal supplere med en masse variable på kommune- og individniveau og krydse med demografiske data og økonomiske vækstfaktorer. Gennem datakoblingen kommer vi til at kunne se, om det betyder noget for livskvaliteten, om man har en hal i sit nærområde, om skolen er blevet lukket eller om man bor langt væk fra rådhuset. Og rense for forskelle i alder og sociale placeringer. Jeg håber, vi allerede i sommeren 2019 kan have en lille lækkerbisken klar om sammenhæng mellem lykke og det sted man bor. 

Hvad er jeres hypotese for den høje livskvalitet på landet?  

En arbejdshypotese er, at natur, luft og lokalnetværk er noget af det, der betyder noget. Måske også dét, at man bor billigere og dermed har flere økonomiske frihedsgrader. Men vi går meget åbent til værks og tester det hele af. Og så er vi os meget bevidste om, at der vil være forskel fra yderområde til yderområde. Det er jo langtfra West Virginia alle steder - nogle yderområder har det hårdere end andre. Det spændende bliver at se, om de er mere lykkelige i et område, end de ”burde” være, hvis vi tager højde for bl.a. den sociale sammensætning og afstanden til større byer. 

Hvordan kommer I til at samarbejde med de andre forskningsspor? 

Vi forventer, at vi kan koble vores data med nogle variable fra Evalds spor – altså det spor, der arbejder med betydningen af civilsamfundet og betydningen af faciliteter og antallet af foreninger. Der er nemlig stor forskel på, hvor hurtigt civilsamfundet organiserer sig fra landsdel til landsdel f.eks. når en skole lukker, og hvad betyder dét for livskvaliteten? Er det vigtigt med et rigt civilsamfund, altså godt med foreninger, aktive fællesskaber og mødesteder? Det bliver enormt interessant at få belyst emnet om livskvalitet fra mange vinkler.