x

Fem spørgsmål til forskeren:
Pia Heike Johansen

Nyhed

27. maj 2019

Læs sidste del af Interviewserien om det store forskningsprojekt "Livskvalitet i yderområder og landdistrikter". Denne gang taler vi med lektor ved Syddansk Universitet Pia Heike Johansen.

Pia Heike Johansen er lektor ved Syddansk Universitet, og forskningsleder af det fjerde og sidste spor i det store forskningsprojekt ’Livskvalitet i yderområder og landdistrikter'. Til efteråret pakker hun en autocamper og den antropologiske rygsæk for at blive klogere på, hvad der er livskvalitet for dem, der bor på landet. Pia er samtidig koordinator for forskningsprojektet og skal være med til at samle trådene fra de fire forskellige forskningsspor.

Vi har stillet Pia fem hurtige spørgsmål for at blive klogere på hendes arbejde og hypoteser om livskvaliteten på landet. 

Hvad er dit eget forhold til yderområderne og livet på landet? 

Jeg har et dobbelt forhold til livet på landet. Det har været et forskningsobjekt for mig i 18 år, og i perioder har jeg også selv boede på landet. I øjeblikket bor jeg i en landsby i Odsherred. Det holder jeg meget af, for på landet bliver man nødt til at forholde sig til det fællesskab, man er en del af, og fællesskabet består ofte af mange forskellige folk med forskellige politiske ståsteder, alder og socioøkonomiske forhold. Forskellene bliver tydelige på landet, de bliver nærværende, og det gør hverdagslivet vedkommende. 

Hvad skal du undersøge i forskningsprojektet? 

Jeg skal arbejde med hverdagslivet. Jeg skal ud til dem, der bor på landet og være en del af det samfund, de er en del af. Jeg skal være med i deres hverdag og hverdagsaktiviteter for at få en forståelse for, hvad der er livskvalitet, når man bor der, hvor de gør. Vi kommer til at dykke ned i fem forskellige områder i Danmark - fra Thyholm i nord til Lyø i syd og Bornholm i Øst. Og så sætter vi fokus på fem forskellige livssituationer eller stereotyper, om man vil. Et fokus bliver pendlerfamilierne. Et bliver på familier med teenagere, dem der altid har boet på landet. Og så undersøger vi også seniorerne, de hjemvendte samt en gruppe af tilflyttere – også ufrivillige tilflyttere som fx immigranter. Vi kommer til at se efter, hvad der er ens på tværs af livssituation og geografi, så vi forhåbentlig kan udlede noget generelt om, hvad der giver livskvalitet på landet. Selvfølgelig kommer vi også til at se på forskellene, og her er grupperingerne igen interessante, for det er grupper, man kan lave politik og anbefalinger i forhold til. 

Flere undersøgelser peger på, at danskere, der bor på landet, har højere livskvalitet - hvad er din arbejdshypotese i det fireårige forskningsprojekt? 

En hypotese handler om glæden ved det bevidste valg. Når man flytter på landet, så tager man et meget bevidst valg. Før man kan træffe et valg skal man igennem en masse overvejelser og måske forholder det sig sådan, at man bliver glad af at blive afklaret og tilvælge. Selvfølgelig vil alle, der flytter eller bor på landet, ikke få indfriet deres forventninger, men måske løfter det folks livskvalitet, at de har truffet deres valg og undersøgt deres muligheder? Hvis du bor i København, så gør du det måske i højere grad fordi det er en trend eller fordi du er nødt til det. Du bor der, hvor flertallet er, hvor arbejdet er. Det er, sat på spidsen, måske det mere bevidstløse valg at bo i storbyen. I det øjeblik, du bryder med trenden og træffer valg for dit eget liv og din egen familie, så opleves dit liv måske som mere tilfredsstillende…? I forhold til de, der altid har boet på landet, så er hypotesen, at livskvaliteten handler om ro. Jeg oplever, at dem, der bor på landet, oplever, at de selv har mulighed for at bestemme tempoet og ser det som positivt. De tilpasser sig en form for naturrytme. Mange kan slet ikke forestille sig at bo i den larm og det virvar, der er i en by.

Det er jo ikke alle, der selv vælger, at de vil bo på landet. Vi hører fx flere historier om social dumping? 

Det er mange år siden, at der er lavet undersøgelser omkring de folk, der er kommet til landområderne, men ikke selv har valgt det. Ældre studier har vist, at der har været en tendens i de små samfund til at inddele i ”dem” og ”os”. Men jeg tror, at der har været en bevægelse siden da, og det bliver interessant at undersøge, hvordan ufrivillige tilflyttere føler sig knyttet til lokal-samfundet. Det kan fx være immigranter eller folk, der presses ud af storbyerne, fordi de ikke længere har råd til at bo der. Udenlandske undersøgelser viser, at landområder kan være rigtig gode til at integrere mennesker. En vigtig faktor er dog forventningen til, hvor længe de nye vil blive boende. Hvis forventningen er, at tilflyttere bliver boende længe er man gode til at integrere - uanset hvad grunden er til, at folk kom i første omgang.  

Hvad glæder du dig allermest til at følge med i hos de andre forskere i projektet? 

Jeg glæder mig enormt meget til at se, hvordan vores metoder kommer til at bidrage med forskellige vinkler. Jeg glæder mig til at se, om vi er enige. Om vi når frem til de samme resultater. Vi skal have samlet et enormt puslespil, når vi har fået data ind fra de fire forskningsspor. Jeg tror ikke nødvendigvis alle data passer sammen eller peger i samme retning. Måske vil vi endda være uenige om dét billede, vi ser. For livskvalitet er jo - uanset hvordan man vender og drejer det - et normativt begreb, der er op til personlig fortolkning. En vigtig del af forskningen her er jo derfor heller ikke at komme med endegyldige svar, men at løfte vores forståelse af, hvad der skaber livskvalitet, så vi kan nuancere den forståelse, der er af begrebet, i vores samfund.