Byerne i Bornholms bjerge udvikler sig i fællesskab

”Fællesskabet er det fuldstændigt centrale. Det ved vi nu.” 

Sådan siger Lene Havtorn Larsen, som er proceskonsulent, og som har hjulpet med etableringen af Bornholms første landsbyklynge. Hun taler om den nye rapport om 4-Kløver-Klyngen, som netop er udkommet. Rapporten viser blandt andet, at 80 pct. af borgerne i området ser samarbejdet mellem byerne som en forudsætning for, at de enkelte lokalsamfund kan overleve. 

4-Kløver-Klyngen er en håndfuld lokalområder på Bornholm, der samarbejder om at udvikle hele egnen i fællesskab. Klyngen består af Aarsballe, Klemensker, Nyker og Rø og opland. Samarbejdet er en del af kampagnen Landsbyklynger, der i de seneste tre år har startet 24 landsbyklynger rundt om i Danmark. Bag kampagnen står Realdania, DGI og Lokale og Anlægsfonden. 

Hele 1.043 bornholmere fra egnen har deltaget i undersøgelsen af 4-Kløver-Klyngen, som er udført af Sekretariat for landsbyklynger. Der er kommet 1.142 forslag til nye aktiviteter og steder i klyngen – bl.a. lokale indkøbsmuligheder, skoler, infrastruktur og årstidsfester. 

Sammenhold i sneen
”Jeg er oprindeligt fra København, og der kan du bo i 20 år i samme opgang og aldrig få hilst på dine naboer. Men på Bornholm kender man hinanden og hjælper hinanden. Godt naboskab er sindssygt vigtigt. Vi risikerer jo også bogstaveligt talt at sne inde sammen, og så er det godt at have en god nabo,” siger Karsten Eriksen, som bor i Aarsballe og er formand for klyngens styregruppe. 

Men også mellem kysten og centrum af Bornholm er der forskel på sammenholdet, mener han: 

”Her midt på øen er vi jo lidt isoleret. Folk ved kysten siger, at jeg bor oppe i bjergene, fordi jeg bor i 95 meters højde, og vi har jo også vores eget vejr – der kan være solskin ved kysten, mens vi har sne. Men der er også en samhørighed her, som jeg ikke oplever i samme grad ude ved kysten.” 

4-Kløver-Klyngens lokalområder ligger alle midt på øen og drager derfor ikke fordel af den stigende turisme langs kysten. På Bornholm findes de hårdest ramte ’yderområder’ dermed inde midt i landet. Ikke desto mindre viser den nye undersøgelse, at 93 pct. er tilfredse med at bo i klyngens områder, og at 71 pct. ville anbefale andre at flytte til deres by.
 
”Der er virkelig en glæde og en stolthed ved at bo dér, hvor man bor. Og det er dét, vi skal bygge videre på,” siger Karsten Eriksen.

Store skove og åbne vidder
Ifølge undersøgelsen er det fællesskabet og den unikke natur, de lokale oplever som det mest værdifulde. Selvom kysterne løber med det meste af opmærksomheden, har de nemlig inde på øen en helt særlig naturoplevelse, der kan appellere til dem, der gerne vil opleve Bornholms natur på en anden måde end de gængse turistmål, mener Karsten Eriksen.  

”Markedsføringen af Bornholm har trukket folk ud til kysten. Men her i indlandsbyerne har vi adgang til en unik natur med store skove og åbne vidder, med åløb og med krat, man skal slå sig igennem. Her er fred og ro,” siger han.

Ét af de vigtigste projekter i klyngen er derfor at lave et sammenhængende stisystem væk fra den tunge biltrafik, så man kan færdes sikkert både på gåben og på cykel. På den måde kan man tilbyde noget for turister, backpackere og andre friluftsentusiaster. Samtidig kan man forbinde byerne bedre, så borgerne nemmere kan deles om faciliteter, og børnene f.eks. trygt kan cykle til fodbold i nabobyen.

Hver af byerne har nemlig deres særlige tilbud, som de gerne vil dele med klyngens andre byer: Klemensker stiller op med idrætsfaciliteter, Nyker har skolen, Aarsballe har et godt stadion og Rø har mange rideaktiviteter og et hyggeligt medborgerhus. Blandt meget andet. 

Danmarks første klyngeavis
Som den eneste landsbyklynge i Danmark har 4-Kløver-Klyngen sin egen, fælles avis: ’Klyngeavisen’. Med den bliver alle orienteret om de fælles projekter i klyngearbejdet, og om hvad der rører sig lokalt i hvert sogn. Klyngeavisen udkommer i 2.600 eksemplarer seks gange om året og leveres gratis til alle borgere i de fire sogne, fortæller Lene Havtorn Larsen.

”Man har lavet ét fælles kommunikationsorgan. Det har ingen andre klynger gjort. Med en fælles, analog avis bliver det meget synligt, hvad der sker i klyngen. Man kan klistre noget op på køleskabet. Og man bliver hele tiden mindet om, at vi har en fælles identitet,” forklarer hun.

Sognene støtter også klyngeavisen, selvom det har krævet, at man nedlagde kirke- og foreningsbladene.

”Det var modigt og visionært gjort. Så jeg er rigtigt stolt af dem,” siger hun. 

Vi skal hjælpe hinanden 
Bornholms første klynge er kommet godt i gang. Det viser rapporten – og det bekræfter formanden: 

”Med stor respekt for de andre klynger, så gør vi det bare dobbelt så godt. Vi er ikke til at slå ned,” siger han og fortsætter i et mere alvorligt tonefald:

”Det er en unik mulighed for at få levet nogle drømme ud. Det er jo superfedt at få lov at udvikle ens nærområde og få input fra og lære nogle mennesker at kende i nabobyerne. Nu deler vi f.eks. strikkeklub, og i Aarsballe er der fællesspisning. Det er simple ting, og det er jo det, klyngesamarbejdet også kan. Vi lærer af hinanden og sætter pris på hinandens forskelligheder.” 

I øjeblikket arbejder klyngen på at søge midler til et projekt om, hvor et nyt mødested kan ligge. Den gamle kro er lukket for længst, og der er kun én købmand tilbage, så klyngens borgere ønsker sig et kulturhus eller en café, hvor man kan mødes om en kop kaffe eller et godt måltid. 

”De frivillige har et kæmpe gåpåmod. Og så er der den der fællesskabsfølelse. Vi skal hjælpe hinanden, fordi ellers bliver tingene ikke anderledes,” siger Karsten Eriksen.