Det nære skaber livskvalitet på landet

Tidligere undersøgelser har vist, at danskere oplever lidt højere livskvalitet på landet end i byerne, og forskere prøver i disse år at finde ud af hvorfor. Det er forskere fra henholdsvis Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Københavns Universitet, der i fire faglige spor undersøger livskvalitet på landet og betydningen af civilsamfundet og de fysiske rammer – f.eks. bygninger og mødesteder. 

Pia Heike Johansen, lektor på Syddansk Universitet, er leder af det tværgående forskningsprojekt og står samtidig i spidsen for det faglige spor, der handler om hverdagslivet. Her har forskerne hørt fra 2.000 respondenter i fem landsdele – og modtaget over 250 hverdagsfotografier fra borgere i yderområder eller landdistrikter:

”Når folk bliver bedt om at fremhæve dét, der giver dem livskvalitet i hverdagen, handler det først og fremmest om hjemmet og aktiviteter, der udspringer af de nære omgivelser. Det er ikke deres job eller landbrug, folk fortæller om, men det er hus, have og friluftslivet, der er i fokus. At skabe noget. Det kan være et fritidsbyggeprojekt, gulerødderne i køkkenhaven, der skal bruges i madlavningen, eller børnenes leg. Samtidig er der vægt på det nære uforpligtende fællesskab på landet, nærhed til natur, stort udsyn og dét at være i kontakt med årstidernes skifte,” fortæller Pia Heike Johansen.

Data fra 38.000 danskere

I forskningsprojektets dataspor er forskerne i færd med at gennemtrawle tilgængelige undersøgelser om danskernes ’oplevede livskvalitet’ – det primære datasæt består af surveydata fra 2015 med cirka 38.000 respondenter, som er samkørt med registeroplysninger på samme individer over en lang årrække. Her genfinder forskerne den lille, men signifikante, forskel mellem land og by, der også er fundet i andre studier – altså en tendens til større livstilfredshed på landet. Et slående træk er dog samtidig, at den regionale ulighed er relativt lille i Danmark – vi er trods alt ret ens.

Nogle af forskellene mellem by og land kan forklares ved forskellig demografi – f.eks. er der flere enlige i byerne, og folk er generelt gladere, når de bor sammen. Til gengæld har byboere gennemsnitligt højere indkomst, som typisk giver højere oplevet livskvalitet. Det trækker i den anden retning. Summa summarum er dog, at landboere efter en række kontroller stadigvæk har lidt højere oplevet livskvalitet end byboere. Forskerne fortsætter med at analysere på de mange tal i den kommende tid.

Frivilligt arbejde har positiv indflydelse

Et tredje spor i forskningsprojektet undersøger betydningen af foreninger og frivilligt arbejde. Og mens forskningsprojektet ikke kan påvise sammenfald mellem høj livskvalitet og høj tæthed af f.eks. foreninger, tyder det på, at der er lille sammenhæng mellem frivilligt arbejde og livstilfredshed. 

”Et spor i forskningsprojektet tyder på, at frivilligt arbejde har en positiv betydning for livskvaliteten – og på landet udfører borgere faktisk lidt mere frivilligt arbejde end borgerne i de større byer,” siger lektor Pia Heike Johansen. 

Nye mødesteder har betydning  

Forskningsprojektet undersøger også, hvilken indflydelse fysiske projekter, som borgerne iværksætter, har på livskvalitet. Her er nogle foreløbige observationer, at nye mødesteder, bygninger og uderum har en positiv betydning, hvis de bidrager til nye fællesskaber og er skabt med udgangspunkt i selve det sted, de er opført. Det har også positiv betydning, hvis nye aktører kommer til og bruger faciliteterne. 

I den kommende tid vil forskerne se nærmere på eventuelle forskelle mellem arkitekttegnede projekter og do-it-yourself-projekter.

For mere information om forskningsprojektet – kontakt Pia Heike Johansen. Se kontaktinformationer for de enkelte faglige spor nedenfor.