Ny rapport: Tværfaglige planlægger-kompetencer er afgørende for at skubbe byerne i bæredygtig retning
Byerne spiller en nøglerolle i udviklingen af fremtidens bæredygtige samfund, og det er afgørende, at den sker på et velunderbygget vidensgrundlag. En ny rapport viser, at bæredygtig strategisk byudvikling er et felt i vækst, og at nye tværfaglige kompetencer og videndeling mellem forskning og praksis bliver afgørende for kommunernes succes med den grønne omstilling.
Byernes udvikling i hele Danmark har central betydning for den bæredygtige omstilling af samfundet. Klimaforandringer, biodiversitet og stigende social ulighed er blandt de udfordringer, som byerne skal håndtere i dag – og med øget fart. Det stiller nye krav til, hvad de aktører, som udvikler byerne, skal vide og hvilke kompetencer, de skal have. Derudover også til, hvordan de mest hensigtsmæssigt kan arbejde sammen på tværs af fag, sektorer og organisationer.
For at forstå hvilke kompetencer byudviklingsfeltet har nu, og hvilke der vil blive efterspurgt på området fremover, har Det Kongelige Akademi, Dansk Byplanlaboratorium, Akademisk Arkitektforening og foreningen Realdania fået udarbejdet rapporten ”Bæredygtig Strategisk Byudvikling”. Rapporten identificerer de vigtigste tendenser, temaer og problemstillinger, som præger byplanlægningsfeltet i dag, og som forventes at påvirke fagets udvikling.
Rapporten er udført af DAMVAD og Grandville, og den tager afsæt i empiriske undersøgelser og kvalitative interviews med et bredt udsnit af aktører inden for byudviklingsfeltet.
Derfor er der behov for større videndeling mellem forskning og praksis, at vidensinstitutioner arbejder mere sammen på tværs, samt at kommunerne også internt bliver bedre til at samarbejde om de nye bæredygtige løsninger.
Klassiske kompetencer inden for projektledelse og byplanlægning er stadig højt efterspurgte. Men der er brug for flere profiler, der kan tænke holistisk, og som er i stand til at udvikle projekter i mere komplekse sammenhænge på tværs af fag og sektorer.
Undersøgelsen viser, at kommunerne har brug for flere medarbejdere, der kan kombinere kernefagligheden med kompetencer inden for fx klima og bæredygtighed, strategisk ledelse, digitale kompetencer samt jura og politik.
Derudover bør der fokuseres på at øge datagrundlaget for klima- og bæredygtighedsarbejdet - med en højere grad af dokumentation og formidling af konkrete resultater.
Rapportens rige materiale og anbefalinger skal danne grundlag for en åben, offentlig debat om feltets nuværende tilstand og de fremtidige behov og muligheder på videns- og kompetenceområdet.
For at forstå hvilke kompetencer byudviklingsfeltet har nu, og hvilke der vil blive efterspurgt på området fremover, har Det Kongelige Akademi, Dansk Byplanlaboratorium, Akademisk Arkitektforening og foreningen Realdania fået udarbejdet rapporten ”Bæredygtig Strategisk Byudvikling”. Rapporten identificerer de vigtigste tendenser, temaer og problemstillinger, som præger byplanlægningsfeltet i dag, og som forventes at påvirke fagets udvikling.
Rapporten er udført af DAMVAD og Grandville, og den tager afsæt i empiriske undersøgelser og kvalitative interviews med et bredt udsnit af aktører inden for byudviklingsfeltet.
Nye behov for kompetencer og viden
Rapporten viser, at der er en øget efterspørgsel efter byudviklingskompetencer i kommunerne. Især er der en stigende efterspørgsel efter strategiske og bæredygtige kompetencer inden for bl.a. byvækst, CO2-reduktion, den grønne omstilling og klimatilpasning.Derfor er der behov for større videndeling mellem forskning og praksis, at vidensinstitutioner arbejder mere sammen på tværs, samt at kommunerne også internt bliver bedre til at samarbejde om de nye bæredygtige løsninger.
Klassiske kompetencer inden for projektledelse og byplanlægning er stadig højt efterspurgte. Men der er brug for flere profiler, der kan tænke holistisk, og som er i stand til at udvikle projekter i mere komplekse sammenhænge på tværs af fag og sektorer.
Undersøgelsen viser, at kommunerne har brug for flere medarbejdere, der kan kombinere kernefagligheden med kompetencer inden for fx klima og bæredygtighed, strategisk ledelse, digitale kompetencer samt jura og politik.
Derudover bør der fokuseres på at øge datagrundlaget for klima- og bæredygtighedsarbejdet - med en højere grad af dokumentation og formidling af konkrete resultater.
Rapportens rige materiale og anbefalinger skal danne grundlag for en åben, offentlig debat om feltets nuværende tilstand og de fremtidige behov og muligheder på videns- og kompetenceområdet.