Det er lettere at holde skåltalen end at lave forandringen

Af Pia Møller Munksgaard

Det kræver et opgør med vanetænkningen alle steder i samfundet at gøre vores fælles fremtid mere bæredygtig. Det mener adm. direktør i Realdania, Jesper Nygård, der kalder sig selv optimist, men er bekymret for, hvor meget corona kan komme i vejen for klimaet.

For nylig besøgte Realdanias adm. direktør, Jesper Nygård, en butik for at købe et nyt jakkesæt. Han spurgte om to ting: Hvor bæredygtigt er det produceret? Og hvor ofte får I egentlig det spørgsmål? Samtalen afslørede, at ingen af butikkens kunder spurgte til det, og at ekspedienten ikke havde noget svar. Jakkesættet kom dog alligevel med Jesper Nygård hjem.

“Jeg har som privatperson beskæftiget mig noget med mit eget og min families CO2-aftryk i forhold til energiforbrug og transport. Men jeg er ikke rigtig kommet til det med tøjet endnu. Og jeg tror egentlig, at det er ret almindeligt, at man har meget fokus på bæredygtighed nogle steder og glemmer at tænke over andre aspekter. Vanerne er en udfordring for os alle, uanset om du er politiker, virksomhedsejer, arkitekt eller en almindelig familie,” siger han.

Jesper Nygård ser det som en kendsgerning, at hvis vi som samfund skal bevæge os i retning af FN’s Verdensmål og nå de fastsatte klimamål
i verden og herhjemme, så skal vi alle gøre op med vanetænkningen på en hel række områder – også der, hvor det gør ondt.
“Det er ikke nemt. Slet ikke. Derfor er der brug for, at nogen har viljen og vil bruge ressourcerne til at udvikle og vise, hvordan den bæredygtige vej også er den indlysende nye, gode vane. Det er en af de opgaver, Realdania gerne vil bidrage til inden for vores arbejdsfelt,” siger han.

En uventet udfordring

Som mange andre oplevede Jesper Nygård i efteråret 2019 et kæmpe momentum i forhold til bæredygtighed. Efter et folketingsvalg, hvor klimaet var helt i top på vælgernes dagsorden – og dermed også på politikernes. Med København som vært for C40’s klimatopmøde med borgmestre fra storbyer i hele verden. Og med et erhvervsliv, hvis engagement i dagsordenen var mere tydeligt end nogensinde før. 

Men så kom COVID-19 og ændrede mange ting fuldstændig på få måneder, og alle steder i verdenssamfundet skulle helt akutte sundhedsproblemer tackles. Det skete på et tidspunkt, hvor klimadagsordenen var i markant udvikling, ikke alene i Danmark og Europa, men også i en række asiatiske lande. Jesper Nygård er derfor bekymret for, at COVID-19 kan blive et alvorligt benspænd for at løse især klimaudfordringen.

“Jeg er som udgangspunkt optimist. Men det er jo lettere at holde skåltalen end at lave forandringen. Vi kunne f.eks. ikke forudse den kæmpe udfordring, som corona blev. Lavere væksttal og virksomheder og sektorer, der kæmper for at overleve, gør det nogle steder svært. Men der er også brancher, hvor de grønne løsninger er den oplagte vej ud af krisen, og andre brancher igen, som med lidt hjælp kan - eller måske rettere skal – gentænke forretningsmodeller og løsninger i en mere bæredygtig retning. Det er en af de vigtigste opgaver lige nu at skabe og understøtte denne omstilling, uanset om man er regering, civilsamfund eller andre, der har muligheden for at bidrage til det.”

Som en forening, der arbejder for livskvalitet gennem det byggede miljø, har Realdania et særligt ansvar for at bidrage til en bæredygtig fremtid og et særligt ansvar i forhold til byggeriet, mener direktøren.

“Byggeriet er med sit markante klimaaftryk en af de meget afgørende nøgler til at knække kurven for udledning af drivhusgasser, og samtidig er sektoren blevet brugt nærmest kontracyklisk i forhold til økonomien under COVID-19-pandemien. I Realdania vil vi gøre, hvad vi kan, for at corona-genopbygning og klimakamp kommer til at gå hånd i hånd. Det er vanskelige omstændigheder, men jeg håber, at vi om fem-ti år kan se tilbage og konstatere, at vi tog de rigtige valg nu.”

Før det blev moderne

Bæredygtighed er på ingen måde et nyt tema i Realdanias filantropiske arbejde, men i de senere år har foreningen for alvor skruet op for indsatsen. Skiven er det brede bæredygtighedsbegreb, der omfatter sociale, økonomiske og miljømæssige aspekter, som blev beskrevet af Brundtlandkommissionen i 1987 – tilsat kulturel bæredygtighed.

“Bæredygtighed har i alle årene været en del af Realdanias fokus. Vi har bl.a. bidraget til at genanvende en lang række bygninger med historisk og kulturel betydning til nye formål, hvor alternativet havde været at rive ned og bygge nyt. Altså et bidrag til at gøre bygningsarven levende. Et andet eksempel handler om den økonomiske bæredygtighed, hvor vi altid har lagt vægt på, at de projekter, vi støtter, også skal være økonomisk levedygtige på lang sigt. Så bæredygtighed har været med på rejsen i hele vores 20-årige levetid, men vi har helt klart skruet markant op for især vores klimafokus i de senere år.”

Siden 2016 har sigtepunktet været FN’s Verdensmål. De supplerer i dag Realdanias overordnede foreningsmål og filantropiske mål – og er indarbejdet
i det daglige arbejde og driften. Jesper Nygård var selv til stede i New York, da FN den 25. september 2015 vedtog de 17 mål for en bæredygtig fremtid.
“For mig er verdensmålene en af de helt store milepæle i forhold til at få bæredygtighed forankret bredt i samfundet – fra det enkelte menneske til regeringer. Og det er fantastisk at opleve, hvordan bæredygtighed som dagsorden er flyttet ind i langt de fleste bestyrelseslokaler, hvor det tidligere nok blev opfattet som lidt sekterisk og ‘hippieagtigt’,” siger han.

Samarbejde for klimaet

Set fra Realdanias perspektiv var det også en vigtig beslutning, da foreningen i 2013 – sammen med flere internationale fonde – besluttede at gå ind i et strategisk økonomisk partnerskab med det globale bynetværk C40, hvor Jesper Nygård sidder i bestyrelsen. Her samarbejder 97 af verdens største eller mest innovative byer for at nå målene i Paris-aftalen i forhold til at reducere udledning af drivhusgasser.

“Dengang i 2013, da vi tog beslutningen, så vi C40 som en muskel, der kunne noget i forhold til klimasamarbejdet globalt. Hvad vi ikke kunne forudse, var, at organisationen ville få den enorme betydning for byernes arbejde frem mod netto-nuludledning af drivhusgasser, som den har i dag. Omkring 50 procent af byerne i netværket er i dag lykkedes med at knække kurven, så deres udledning af drivhusgasser nu er faldende. Det lyder i sig selv måske ikke særlig imponerende, men det skal ses i lyset af at lidt over halvdelen af C40-medlemmerne er byer i det globale syd, hvor det ellers forventes at udledningerne skal stige i takt med deres økonomiske udvikling.”

Den viden, som Realdania har hentet hjem fra C40, er bl.a. blevet omsat til projektet ‘DK2020 – Klimaplaner for hele Danmark’. Her går danske kommuner i C40-byernes fodspor og laver forpligtende klimahandlingsplaner med samme ambitionsniveau som verdens største byer.

“Det er utrolig opløftende at se, hvordan små og store kommuner tager et projekt fra nogle af verdens største byer med millioner af indbyggere og ‘oversætter’ det. Samtidig får C40 via den danske indsats viden om udfordringerne i mindre befolkede områder og landbrugsområder. DK2020 er så enestående en klimaindsats, at andre lande lige nu kigger på, om de kan kopiere modellen.”

Fokus på livscyklus

I spændet mellem genbrugsbygninger og globalt klimasamarbejde er Realdania involveret i en lang række indsatser. Og Jesper Nygård tør i dag godt sige, at bæredygtighed er en faktor i alle væsentlige projekter.

Rigtig meget handler om at bidrage til at finde ny viden og nye innovative løsninger. Det gælder i forhold til f.eks. nybyggeri, genanvendelse og renovering. Og ikke mindst indretningen og planlægningen af vores byer, så de bliver robuste og f.eks. kan modstå de klimaforandringer, der allerede er indtruffet.

“En del af vores indsatser handler om at udfordre vanetænkningen. F.eks. støtter vi lige nu en række bygherrer, der gerne vil afprøve den nye frivillige bæredygtighedsklasse. Den nye standard kan blive et rigtig vigtigt redskab til at gøre tingene anderledes og gøre byggeriet grønnere.”
Realdania bidrager også til, at de mange bygge- og renoveringsprojekter, der er blevet fremrykket af samfundsøkonomiske årsager i forbindelse med coronakrisen, kan have ekstra fokus på klimamæssig bæredygtighed. På den måde bidrager de fremrykkede projekter både til vækst og beskæftigelse og til et bedre klima. Der er f.eks. støtte til at tænke mere i bygningers livscyklus end i ‘her og nu-økonomi’.

“Som i så mange andre af livets forhold spænder ‘plejer’ ofte ben for en forandring. I langt de fleste byggerier er der en skarp opdeling af anlægsøkonomi og driftsøkonomi. Den barriere skal vi i vores optik have brudt ned, så de, der bygger, og de, der skal drifte bygningen i de næste mange år, har en fælles opgave. Det kan jo være, at lidt flere penge her og nu til de rigtige løsninger giver en besparelse på driften på længere sigt,” siger han og tilføjer, at livstidsblikket er nyttigt i alle skalaer.

“Det gælder, uanset om det er en kommune, der skal bygge en ny skole, eller en husejer, der skal i gang med at renovere eller lave en tilbygning. Det handler ikke om at finde de billigste løsninger på kort sigt, men om at finde de rigtige løsninger på lang sigt.”

Vi skal bo mere bæredygtigt

Det kan dog være svært for den almindelige boligejer eller lejer at finde frem til den mest bæredygtige løsning og i det hele taget finde ud af, hvordan man bidrager til den grønne omstilling i sit hverdagsliv. Derfor har Realdania sammen med datterselskabet Videncentret Bolius igangsat indsatsen ‘Bo Bæredygtigt’, der skal gøre danskerne klogere på, hvordan man træffer de bæredygtige valg i sin bolig.

“Fra undersøgelser ved vi, at interessen er der, men at mange mangler viden om især materialer, vedligehold og reparation på den klimavenlige måde. Med indsatsen vil vi motivere til at bo mere bæredygtigt og levere noget af den viden, som folk i dag mangler. Min vision er, at det om nogle år skal være vanskeligt ikke at købe det bæredygtige produkt til sit skur – fordi det er blevet lige så tilgængeligt og måske endda også lige så billigt som det ikke-bæredygtige. Bl.a. fordi forbrugerne er blevet klogere på deres valg og muligheder og i butikkerne efterspørger det bæredygtige,” siger Jesper Nygård og tilføjer:

“Man kan jo se på områder som f.eks. økologi og plantebaseret mad, hvor meget kundernes efterspørgsel har drevet udviklingen. Det tror jeg
også kommer til at ske i forhold til materialer til vores boliger. Og det er en vigtig udvikling, for virksomhederne er nødt til at kunne se en forretning i de gode bæredygtige løsninger, ellers kommer det ikke til at ske i rigtig stor skala.”

Forskning, innovation og eksperimenter

Når Realdania bidrager til at rykke kompasnålen mod en mere bæredygtig fremtid, sker det i en lang række samarbejder med bl.a. staten og kommunerne, almene boligorganisationer, forskningsinstitutioner, startups, ildsjæle og andre foreninger og fonde.

Målet er at skabe ny viden og få erfaringer med nye løsninger og processer. Alt bliver delt i en open source-tilgang, hvor al viden skal kunne anvendes bredt af andre aktører inden for det byggede miljø.

“Vi har i en årrække bidraget til forskning og innovation inden for byggeriet – og også til, at sektorerne samarbejder på tværs. Det sidste er f.eks. målet med innovationshubben BLOXHUB, som Københavns Kommune, Erhvervsministeriet og Realdania står bag. Hvis vi skal opfinde de bedste løsninger til fremtidens bæredygtige byer, skal vi droppe silotænkningen, så vi kan få så mange perspektiver med som muligt.”

Eksperimenterende byggeri er også en del af værktøjskassen – ofte udført af datterselskabet Realdania By & Byg. Det gælder f.eks. etagebyggeriet BOLIG+ i Søborg, der er Danmarks første aktivt energiproducerende og reelt energineutrale etageboligbyggeri.

Og det gælder Mini CO2-husene i Nyborg, hvor seks nybyggede boliger har været et slags laboratorium for, hvordan man skaber et mere klimavenligt parcelhus. Beboere i nogle af husene er f.eks. omgivet af vægge lavet af skibscontainere, gulve af champagnepropper og et badeværelse, hvor man får anerkendelse, når badet er kort. I slutningen af 2021 sætter Realdania By & Byg endnu to forsøgsbyggerier i gang i kanalbyen i Fredericia. De to etagebyggerier har tilsammen fokus på at bygge så CO2-venligt som muligt og via digitale værktøjer at nedbringe ressourceforbrug og spild i byggeprocessen.

“Nogle gange handler det om at kunne tænke helt ud af boksen. Og der er ikke mange andre end Realdania, der har mulighed for at igangsætte denne type eksperimenter inden for byggeriet. Til gengæld deler vi vores opdagelser og viden med alle,” fortæller Jesper Nygård og tilføjer, at det er vigtigt, at eksperimenterne bliver udført inden for en realistisk og almindelig anlægsøkonomi, hvis de enkelte løsninger skal kunne anvendes af andre.

Byg bedre efter corona

Realdanias tilgang med hele tiden at understøtte udviklingen af nye og mere bæredygtige løsninger inden for det byggede miljø stemmer godt overens med FN-tankegangen Build Back Better, som foreningen både generelt og i sin særlige COVID-19-indsats har taget til sig.

“Build Back Better handler om at genopbygge samfund på en mere robust og bæredygtig måde efter f.eks. naturkatastrofer og pandemier. Vi skal holde fast i, at vi skal bygge bedre og mere bæredygtigt på bagkanten af COVID-19. Det kan være udfordrende lige nu. Men omvendt har coronakrisen også tydeligt demonstreret, hvor meget vi som samfund er i stand til at sadle om og ændre adfærd, når vi skal – lige fra regeringer og til den enkelte borger. Så krisen har også vist os en handlekraft og nogle muligheder,” siger Jesper Nygård og tilføjer:

“Det er i det lys mere vigtigt end nogensinde, at vi i alle dele af samfundet bevarer fokus på klima og bæredygtighed. Det er ikke bare FN’s verdensmål for en bæredygtig fremtid. Det er vores alles.Statsledernes, borgmestrenes, virksomhedsledernes, organisationernes – og dine og mine mål.”