Corona har givet mere dynamik i bymidterne
Da Danmark lukkede ned i marts 2020, kunne man have frygtet, at det lokale handelsliv i landets hovedbyer ville blive slået omkuld. Så galt gik det heldigvis ikke, men der blev skubbet til nogle tendenser, der på sigt kan true detailhandlen. Der er dog flere ting, kommunerne kan gøre for at styrke livet i bymidterne.
Blogindlæg af adm. direktør i Realdania Jesper Nygård. Bragt på danskekommuner.dk den 25. februar 2022.
Gennem en årrække har Realdania haft fokus på landets hovedbyer og bymidterne. Vi har bl.a. støttet kommuner i at udvikle strategiske planer, der kan bane vej for fornyet aktivitet i bymidten. Derfor var det også med nogen bekymring, at vi så, hvordan corona førte til hele og delvise lukninger af handelslivet.
Men det gik heldigvis ikke så galt viser en undersøgelse, som vi har gennemført med hjælp fra Urland og Institut for Centerplanlægning. Den peger på, at handelslivet over en bred kam har klaret sig godt.
I Helsingør, Svendborg, Randers, Rønne, Horsens, Vejen, Thisted og Nakskov undersøgte vi fra foråret 2020 til november 2021 udviklingen hos butikker, restauranter, cafeer og behandlere. Samlet set er ca. 380 butikker lukket i løbet af perioden, mens der ligeledes er åbnet ca. 380 nye butikker i perioden.
Undersøgelsen kommer jeg tilbage til, men først et par ord om de strategiske planer, vi støtter. Et af målene med dem er at få flere forskellige funktioner ind i bymidterne end kun butikker og handelsliv. For at få mere liv i hovedgaderne, også uden for butikkernes åbningstid.
Historisk har handel nemlig kun været én af flere drivende kræfter for aktivitet i bymidten. Førhen var der f.eks. også småindustri, værksteder og skoler i hovedgaderne. Så kan man genskabe den mere blandede bymidte og derigennem få mere liv?
Det er der flere ting, der tyder på. Og nogle kommuner er allerede i gang. F.eks. ved at indrette bymidterne med flere rekreative byrum, legepladser og kulturhuse. I Nykøbing Sjælland flyttede Odsherred teater f.eks. ind i en nedlagt dagligvarebutik på hovedgaden, efter at kommunen havde vedtaget en strategiplan, der bl.a. andet havde som mål at koncentrere aktiviteter og funktioner i centrum.
Kreativitet og lokal opbakning
Brancherne er blevet påvirket forskelligt under tiden med restriktioner, viser vores undersøgelse. Hårdest er det gået ud over tøjbutikker, restauranter og cafeer samt behandlere. Derimod har bolig- og fritidsforretninger klaret sig godt. Det gælder f.eks. butikker med boligudstyr, byggemarkeder og butikker, der sælger outdoorudstyr. Også nichebutikker med specialfødevarer som vin og chokolade har omsat mere i perioden, end ellers.
Mange butiksejere og erhvervsdrivende har vist stor modstandskraft, været kreative og løbende tilpasset sig de ændrede vilkår. F.eks. ved at kombinere handlen i de fysiske butikker med nethandel. Eller ved at lave nye koncepter. F.eks. med take-away.
City- og handelsstandsforeninger har også haft en central rolle med at understøtte den lokale detailhandel. Flere steder er erfaringerne fra vinteren 2020 brugt til f.eks. at sprede juleevents i vinteren 2021 ud i hele bymidten frem for kun at afholde ét stort event.
Endelig mærker de butiksdrivende flere steder også, at byens borgere aktivt har valgt at støtte hovedgadens butikker.
Corona-effekter ikke ovre
Corona har givet en markant større udskiftning i butikker, restauranter og cafeer, end hvad der ellers ses. Med til historien hører dog, at vi endnu ikke har set alle effekter af corona. De statslige hjælpepakker er f.eks. kun så småt ved at løbe ud, og momsbetalinger er stadig udskudt. Nogle butiksdrivende har givetvis også tæret på opsparingen for at holde sig oven vande.
Derudover har f.eks. byer som Thisted og Svendborg nydt godt af danske sommerturister. En høj sommer-omsætning har så kunnet opveje mindre aktive perioder af året. Man skal heller ikke underkende effekten af det generelle opsving i samfundet: mange af os har lidt ekstra at gøre godt med til forbrug.
Kommunerne kan styrke handelslivet
Undersøgelsen fra de otte byer, som vi har gennemført, giver et fingerpeg om, hvordan kommuner, handelsstandsforeninger og andre aktører kan styrke handelslivet i bymidterne fremover.
Nedlukningerne ser ud til at have sat ekstra turbo på nogle strukturelle forandringer, der er med til at ændre vilkårene for handelslivet. Det gælder f.eks. stigende e-handel. Også aflastningscentre i byernes udkanter og varehuse med udvalgsvareafdelinger presser handlen væk fra hovedgaden.
Men vi ser også, at byer med en professionel citychef klarer sig bedre under corona, end de byer, hvor organiseringen blandt de butiksdrivende drives på frivillig basis. Og flere steder har handelsstandsforeningerne fået en revival.
Generelt har restriktionerne givet anledning til at danne nye samarbejder og partnerskaber. Således kan stærke bysamarbejder mellem bygningsejere, myndigheder og andre branche- og interesseorganisationer f.eks. være en vej til at gentænke bymidten - også i et samlet strategisk perspektiv.
Der ligger også et potentiale for kommunerne i at kigge på, hvordan man i planlægningen kan gøre det attraktivt for de butikker, der i dag etablerer sig langs indfalds- og udfaldsveje og i aflastningscentre i byernes udkant, i stedet at rykke tættere ind på hovedgaderne. Det vil også kunne bidrage til en mere levende bymidte.