Skaterhal i nedlagt fabrik får sammenholdet til at rulle

Af Stine Munk Rasmussen - Foto Bjarke Ørsted

Artikel bragt i Realdania Årsmagasin 2022

Den nedlagte betonfabrik i Roskilde er overmalet med graffiti. En regelmæssig, dyb rumlen fortæller, at der er masser af skatere på den indendørs bane, selv om det endnu er tidlig eftermiddag.

Skaterskolen er åben hver mandag for brugere i alle aldre. De mindste børn på hjul er omkring seks år, de ældste deltagere over 40. Børn og voksne buldrer rundt i hallen på kryds og tværs, op og ned ad ramper og skating pools – en slags tørlagte svømmepøle i træ. For den uindviede ligner det anarki, men trafikken ruller uden problemer. Underviserne er frivillige skatere, der tålmodigt giver deres bedste tricks videre til næste generation.

Hal12 er en del af den kreative bydel Musicon i Roskilde, hvor der før blev produceret beton. Nu er her bl.a. rockmuseet Ragnarok, Roskilde Festival Højskole, kollegie og kreative familieboliger. Og så skaterbanen, som Realdania støttede i 2012.

Hal12 er ét af 109 projekter, som Realdania har genbesøgt det seneste år. Foreningen har ønsket at blive klogere på de ildsjæle og byggeprojekter, som tidligere har fået midler. Hvordan går det med fællesskabet? Hvordan har projektet påvirket lokalsamfundet?

“I gamle dage tog vi rundt i byen for at finde den perfekte kantsten. Nu har vi vores eget sted. Støtten til Hal12 har gjort en stor forskel,” siger Christian Winther, som er frivillig og bestyrelsesmedlem i Hal12. Vi mødes i den slidte fabrikshal med højt til loftet – en moderne byggelegeplads, der danner ramme om et skaterfællesskab på 15. år.

Hal12 tiltrækker skatere fra hele Sjælland. Her er der plads til alle, uanset hvor dygtig man er, og skaterne hjælper gerne hinanden med gode råd til nye tricks.

Lille tilbygning – stor forskel

Den rå industribygning indbyder ikke i sig selv til, at man går indenfor. Det gør til gengæld den simple tilbygning beklædt med rødt træ, som kaldes Koblingen. Bygningen er opført med støtte fra ‘Underværker’ – Realdanias indsats for ildsjæle i byggeriet.

“Koblingen markerer tydeligt indgangen til hallen og medvirker til, at alle føler sig velkomne. Den røde farve viser, at hér sker der noget. Det er et mødested, hvor man også har lyst til at hænge ud,” siger Christian Winther.

Koblingen er et lunt sted at sidde, hvis hallen bliver for kold, eller hvis man trænger til en pause. I et hjørne af rummet er der indrettet et værksted, hvor brugere kan spænde og smøre deres skateboards. På væggen hænger et udtjent skateboard, der er skåret over på midten og formet som et hjerte. Her er både hobbyrum og hjerterum, fortæller Christian Winther.

“Skatere bakker hinanden op. Når du lykkes med noget på dit skateboard, så hepper alle i hallen ved at hamre deres skateboards i gulvet – uanset om det er et svært trick, du har øvet længe, eller om det er din første dag på skaterskole.”

Knofedt og kreativ energi

Christian Winther har været fast mand i Hal12 siden den spæde start. Han har været formand for foreningen og kommer her stadig flere gange om ugen. Skateboardet er en forlængelse af Christian, og når han bevæger sig rundt, foregår det naturligt på hjul – også selv om han blot skal krydse hallen. Han er høj, har kort hår, langt fuldskæg og tatoveringer, er lærer og ser både læring og entreprenørskab i skaterkulturen.

“Det er hårdt arbejde at lære nye tricks på et skateboard. Du skal øve dig og blive ved. Du falder, og du falder igen. Det handler om ikke at give op. Stoltheden, når det så lykkes, er svær at slå,” fortæller han.

Samme vedholdenhed og en god portion knofedt er nødvendig, når man som ildsjæl skal have et projekt til at lykkes. Hal12 har fra starten været drevet af et frivilligt gør-det-selv-fællesskab.

“Helt fra begyndelsen har vi gjort tingene selv og på vores egen måde. Da vi overtog hallen fra kommunen i 2006, var den fyldt med gammelt ragelse, som vi skulle smide ud, før vi overhovedet kunne komme i gang. Det var bare fuld fart frem,” fortæller Christian Winther.

Social skaterkultur

Det eneste, du behøver i Hal12, er hjul og glæden ved bevægelse. Det er dog tydeligt at se, at mange brugere i hallen har hænderne rigtigt skruet på – her er graffiti på vægge inde og ude, en hjemmebygget bardisk og en bænk hamret sammen af gamle kontorstole og skateboards.

Jonas Højbjerg Hansen kommer fra Hareskovby. Han er i Hal12 med sine to sønner på seks og ti år. De er alle tre nye på skateboard og enige om, at mandagens tre timer på skaterskole er den bedste start på ugen.

“Jeg troede, skating ville være mere konkurrencepræget. For lidt siden, da jeg stod og øvede et trick, kom en fyr på 17 år hen til mig og gav mig et godt råd: ‘Det hele sidder i skulderen,’ sagde han og fik ret. Vi hjælper hinanden og tager hensyn – det er fedt at opleve,” fortæller Jonas Højbjerg Hansen.

“Jeg ved ikke, hvad vi skulle lave, hvis vi bare var derhjemme,” siger Ronja på 13 år, der skater sammen med sin veninde Lykke. Begge piger går i 7. klasse og er fast inventar i Hal12, når det hver mandag ringer ind til skaterskole.

De frivillige føler ejerskab

Hal12 er i dag én af Roskildes største foreninger med cirka 1.200 medlemmer. Roskilde Kommune bidrager til driften og bevilgede i 2021 midler til en større ombygning.

Daglig leder Sune Kristensen mener, at det er de frivilliges engagement og gør-det-selv-energi, som bærer Hal12.

“Vi er privilegerede, fordi vi har mange frivillige, og fordi vi kan sætte gode projekter i gang, som de har gavn af. Kommune, fonde og foreninger har vist os tillid – og dén tillid vandrer videre. De frivillige har adgang til hallen hele døgnet – som medlem føler du på den måde et medejerskab i hverdagen, og folk lægger mange timer her. Det betyder meget.”

Energi og initiativ er der ifølge frivillig-veteranen Christian Winther stadig i Hal12, selv om projektet har mange år på bagen. Men der er også kommet flere formelle krav til ildsjæle med en god idé.

“Det er ikke let at være frivillig. Du skal virkelig ville det. Der er også flere ældre end yngre frivillige generelt – det kan jeg se her i Roskilde. Det er derfor vigtigt, at unge ildsjæle kan få råd og vejledning fra kommunen og andre, så de ikke går døde i myndighedskrav. At nogle kan hjælpe med at give ideer retning uden at dræbe kreativiteten. Det må ikke blive for institutionaliseret,” siger Christian Winther og slutter:

“Selvfølgelig skal der være krav til struktur, men vi har også brug for plads til vildskab. Det tror jeg mange kreative ildsjæle kan genkende.”