Debatindlæg: Vi ved hvor vi skal hen – nu skal vi eksekvere og turde eksperimentere

Når man arbejder med udvikling af byer og bygninger kan der kun være én overskrift på det år, som vi netop er gået ind i – nemlig bæredygtighed. Klimaet fyldte i både i Hendes Majestæt Dronningens og statsminister Mette Frederiksens nytårstaler, og som statsministeren sagde det: Grøn omstilling handler ikke kun om at sætte mål. Men om at komme i mål. Den pointe kan ikke understreges nok her ved indgangen til 2023. 

Der er i de senere år sat klare klima- og bæredygtighedsmål – på globalt plan og nationalt. Det er både godt og vigtigt! Når dette år rinder ud, vil der også være lagt ambitiøse lokale klimahandlingsplaner op mod Parisaftalens mål i stort set samtlige danske kommuner – i et globalt perspektiv er det enestående. Også mange af landets virksomheder har lagt et højt ambitionsniveau – også ofte højere end de er tvunget til rent lovgivningsmæssigt. 

Vi ved altså godt, hvor vi skal – og vil – hen. Nu skal vi i et højere gear i forhold til den konkrete eksekvering.

Et vildt problem

Klimakrisen er et af de såkaldt vilde problemer. Dem, som kan være svære at løse, fordi de ofte er viklet ind i andre problemstillinger og kræver større systemforandringer. Problemerne kan ikke løses af én part eller sektor alene, og er kendetegnet ved, at vi ikke på forhånd kender alle svar og løsninger. 

Byggeriet og vores bygninger er en af de store CO2-belastere og derfor også en central nøgle til at løse problemet. Med nye certificeringer, værktøjer og et op-dateret bygningsreglement er vi begyndt rejsen mod de fastsatte mål. Men der er også en del nødder, vi endnu ikke har knækket. 

Hvordan bygger vi med det mindst mulige klimaaftryk, mens vi samtidig husker økonomisk, social og kulturel bæredygtighed – så vi også i fremtiden får bygninger og byer, som bidrager til både sundhed og livskvalitet? Hvordan kan vi producere materialer med mindre klimaaftryk? Kan vi bygge af biogene materialer, der vokser i vores egen baghave eller vandkant? Og hvordan bygger vi fortsat med høj arkitektonisk kvalitet i dette paradigmeskifte? Vigtige spørgsmål, som vi skal finde svar på, og som kræver eksperimenter og risikovillighed i alle dele af byggeriets værdikæde.

I Realdania forsøger vi både at støtte og skabe laboratorier ude i virkeligheden, hvor eksperimenterne kan afprøves i praksis. Og vi er overvældede over interessen for at deltage og prøve nye ting af. Et eksempel er den indsats for boligbyggeri med meget lavt klimaaftryk, vi har sat i søen sammen med VILLUMFONDEN – Boligbyggeri fra 4 til 1 planet. En lang række boligaktører har meldt sig under de eksperimenterende faner, og i løbet af foråret vil en stribe af dem få støtte til at udvikle boliger med meget lavt CO2-aftryk. Ambitionen er høj og viljen er stor, og som med alle de vilde problemer er det vigtigt at turde eksperimentere og lave vildskud i rejsen mod fremtidens bæredygtige løsninger. Vi finder dem ikke, hvis vi kun anvender de allerede kendte teknikker og muligheder.

Bæredygtig balance

En af de glædelige nyheder for 2023 bliver forhåbentligt, at klimaet endelig kommer ind i planlovens formålsparagraf. I en ny indsats har staten og Realdania sammen igangsat Plan 22+, hvor vi inviterer kommuner til at skabe viden og udvikle redskaber til at indfri klimamål gennem planlægning. Planlægning er et af de vigtige redskaber til at nå klimamål uden at sætte andre bæredygtighedsmål over styr. Her balancerer vi allerede en lang række hensyn – fra infrastruktur og erhverv til velfærd og kultur – i arbejdet med at skabe gode byer. En balance som generelt er værd at have for øje, når man arbejder med bæredygtighed. Alle bæredygtighedsmål er vigtige for at skabe gode rammer for menneskers hverdag, og vi må ikke glemme den sociale og økonomiske bæredygtighed i kampen for klimaet. 

I Realdania har vi også fokus på det, som vi kalder den kulturelle bæredygtighed. Den historie, kultur og tilknytning til et sted, der ligger indlejret i vores bygningskultur – både den meget historiske og den nyere. Et af mine ønsker for 2023 er, at vi vil se endnu flere gode eksempler på genanvendelse af de bygninger, vi allerede har. Det gavner klimaet og bidrager til vores kulturelle og historiske forståelse. I 2022 var et af de fineste eksempler på genanvendelse omdannelsen af de tidligere Fabers Fabrikker i Ryslinge på Fyn til boliger. Holdet bag projektet blev da også belønnet med Renovérprisen, som netop har åbnet for 2023-indstillinger af projekter, der kan vise vejen for genanvendelse og renovering af høj kvalitet.  

Arkitektur for fremtidens samfund

2023 er også året, hvor Danmark er vært for verdens største arkitektkongres. 10.000-15.000 arkitekter fra hele kloden ventes at komme til København for hen over fem dage at samarbejde, dele viden og inspirere hinanden under overskriften ”Sustainable Futures – Leave no one behind”. I seks spor sætter kongressen fokus på, hvordan vi designer fremtidens bygninger og byer, så de både har en høj arkitektonisk kvalitet, har mindst mulig CO2-belastning, er robuste over for bl.a. klimaforandringer og samtidig er sunde og inkluderende for alle. Kort sagt er bæredygtige i bred forstand.

Hvis jeg skal vælge ét arrangement i 2023 at se frem til, så vil jeg vælge denne globale smeltedigel for fremtidens bæredygtige arkitektur. Mit ønske er, at deltagerne tager klogere, inspirerede og motiverede fra kongressen og bringer gode idéer og løsninger med sig hjem, uanset hvor på kloden hjemme er. Vi kan ikke vente med at handle, selv om vi ikke kender alle svarene. Og jeg håber, at kongressen bliver et vigtigt bidrag til den nytænkning og de løsninger og eksperimenter, der er nødvendige.