x

Debatindlæg: Er vi klar til at bygge et hus, hvor alle døre er forskellige?

Debatindlæg, 27. marts 2023 28. marts 2023


Hvis vi kæmper for, at et byggeri af ler skal ligne de byggerier, der engang var bygget af stål, eller at et hus af træ skal ligne betonbyggerier, løser vi ikke opgaven, skriver Nina Kovsted Helk, filantropidirektør i Realdania. Genbrug og biogene materialer stiller helt nye krav til arkitekturen.

Debatindlæg bragt i Byrummonitor.dk den 27. marts 2023

Arkitekter forsøger i enhver tidsperiode at formulere sig ind på deres samtid, at skabe fysiske rammer, der er vidnesbyrd på og refleksioner af den tid, de opføres i. Lige nu og i årene fremover er bæredygtighed den linse, alle er nødt til at anvende og orientere sig imod, og det vil i de kommende år sætte sit præg på vores arkitektur og det anvendte formsprog.

Der ligger en bunden opgave for os, der beskæftiger os med det byggede miljø: Vi er nødt til at ændre den måde, branchen i dag producerer og bygger på. Vi har ikke andet valg.

Nye materialer giver nye udfordringer

Men den cirkulære omstilling er stadig ny, kompleks og fyldt med svære spørgsmål og udfordringer. Det er en vigtig erkendelse. Både når det handler om genbrugte materialer og om biogene byggematerialer, er der ofte en vis usikkerhed forbundet med brug, holdbarhed og så videre. Det samme gælder i spørgsmålet om, hvordan vi kan renovere og genbruge mest klimavenligt i det livslange perspektiv.

Den cirkulære omstilling er stadig ny, kompleks og fyldt med svære spørgsmål og udfordringer. Det er en vigtig erkendelse.

Nina Kovsted Helk

Det er alt sammen noget, hvor vi i disse år bliver klogere i al hast – og hvor vi i en vis grad må lægge skinnerne, mens toget kører.

Vi har i Realdania blandt en række indsatser sat et arbejde i gang, der skal sikre et strategisk overblik over, hvor langt vi er i Danmark inden for omstilling til cirkulær økonomi i byggeriet. Kortlægningen kommer til at samle op på vigtige tiltag fra de seneste fem år og give et overblik over, hvor vi er. Derudover vil det pege fremad og beskrive nødvendige kommende tiltag for at understøtte og accelerere udviklingen. Det arbejde er færdigt i starten af april.

Hele værdikæden skal med

Det er nødvendigt, at vi på tværs i branchen identificerer udfordringerne og kigger dem efter i sømmene. Undersøger, hvad der kan være af sten på vejen, når vi kigger på tid, økonomi, viden og materialer. Sammen med branchesamarbejdet Værdibyg er vi for eksempel i gang med at kigge nærmere på den usikkerhed, der kan være forbundet med brugen af nye, ikke-gennemprøvede materialer og genbrug af gamle. Det er ikke nok, at enkelte aktører finder nye løsninger. Hele værdikæden skal med, hvis byggebranchen skal tage et ryk i en mere bæredygtig og cirkulær retning.

En grøn æstetik

Og når vi gør det, hvor efterlader det så æstetikken, formsproget og arkitekturen? Hvordan ser en ’grøn og cirkulær arkitektur’ ud? Det er helt givet, at klimakrisen ændrer spillereglerne for byggeri fundamentalt og dermed skubber til konventionerne for og forventningerne til, hvad der anses for at være god og dårlig arkitektur. Det er en nødvendig udvikling, der kommer til at kræve en æstetisk kulturforandring hos os alle.

Det er helt givet, at klimakrisen ændrer spillereglerne for byggeri fundamentalt og dermed skubber til konventionerne for og forventningerne til, hvad der anses for at være god og dårlig arkitektur.

Nina Kovsted Helk

Er vi for eksempel klar til at bygge et kontorhus, hvor alle døre er forskellige? Fordi det er genbrug. Og hvad betyder det for husets udtryk, indretning og brugsværdi? Hvad betyder det for vores boliger, for lyset og for indeklimaet, hvis det opføres med genbrugsvinduer i forskellige størrelser? Hvis et byggeri skal kunne skilles ad, skal det så være synligt eller usynligt, at det kan det? Og hvilken arkitektur og æstetik følger med at bygge af strå, tang eller ler?

Historisk er store skift i det arkitektoniske formsprog typisk skabt ved, at arkitekturen har løst et problem – for eksempel i forlængelse af stærk urbanisering og industrialisering og nye tekniske, materialemæssige muligheder. Nu står vi igen sådan et sted.

Den romerske arkitekt

Vitruvius definerede allerede før Kristi fødsel tre kriterier, som skulle være opfyldt, for at en bygning kunne anses for at være vellykket, nemlig: brugbarhed, holdbarhed og skønhed. Det gælder fortsat. Hvis vi gerne vil have, at det, vi bygger – eller bygger om – skal holde længe, give mening og skabe livskvalitet, så kræver det netop, at disse tre kriterier går hånd i hånd. I arbejdet med at udvikle fremtidens bæredygtige bygninger, skal arbejdet for at sænke klimaaftrykket, genanvende materialer, undgå spild og udviklingen af en ny æstetik, der skaber rammerne for vores liv, derfor forenes og berige hinanden.

Hvis vi kæmper for, at et byggeri, der er bygget af ler, skal ligne de byggerier, der engang var bygget af stål, eller at et hus af træ skal ligne dem, der engang var bygget af beton, så løser vi ikke opgaven. Så har vi ikke skabt bygninger, der afspejler vores nutid – og ikke mindst vores fremtid. Og det må være det, der er opgaven.

Læs debatindlægget på byrummonitor.dk:

Nina Kovsted Helk om arkitekturen i den grønne omstilling: Er vi klar til at bygge et hus, hvor alle døre er forskellige?