Danskerne kæmper fortsat med indeklima-gener
Træk og kulde, kolde vægge, samt fugt og skimmelsvamp er en udfordring i mange boliger, viser ny undersøgelse. Indeklima-professor efterlyser folkeoplysning.
Mere end halvdelen af danskerne oplever ét eller flere indeklimaproblemer i deres bolig, viser den nye undersøgelse ’Danskerne i det byggede miljø’, som Gallup Kantar har foretaget for Realdania og datterselskabet Videncentret Bolius. Undersøgelsen, der er baseret på 7.399 repræsentative interviews blandt danskere over 25 år, udkom i juni 2023.
Det er ikke den eneste undersøgelse, der peger på, at der er udfordringer med indeklimaet i boligerne. I det årlige ’Healthy Homes Barometer’ fra Velux, fortæller hver tredje europæer om indeklima-gener.
Træk og kulde, kolde vægge, samt fugt og skimmelsvamp er de hyppigste indeklimaproblemer, viser tallene i ’Danskerne i det byggede miljø’. Hele 21% af respondenterne oplever træk og kulde, 17% har kolde vægge og 15% oplever gener med fugt og skimmelsvamp. Kvinder oplever i højere grad træk og kulde end mænd. Til gengæld er de bedre til at handle på udfordringerne og f.eks. lufte ud og varme op.
Steffen Petersen, professor i bygningsvidenskab på Aarhus Universitet, er ikke overrasket over undersøgelsens resultater.
”Mange bygninger blev ikke isoleret tilstrækkeligt, da de blev opført, fordi man ikke stillede de krav dengang - og rigtig mange af dem er stadig ikke blevet efterisoleret. Uanset, om det er muret byggeri fra trediverne eller elementbyggeri fra halvfjerdserne, er der derfor risiko for nogle af de samme indeklimaproblematikker,” siger han.
En forskel, der ifølge indeklima-professoren er en oplagt forklaring på.
”Er du villaejer, har du kun en enkelt familie at forholde dig til, og du styrer selv udbedring af problemer med træk og kuldestråling, f.eks. via efterisolering og andre tiltag. Udbedring af indeklimaproblemer i alment etagebyggeri er noget mere kompliceret, da det er begrænset, hvad beboeren selv kan gøre ved f.eks. klimaskærmen. Derudover påvirkes du af dine naboers opvarmning – eller mangel på samme. Der er desuden ofte en ujævn opvarmning af lejlighedskomplekser, hvilket er dårligt for energiregningen, miljøet - og komforten”, siger Steffen Petersen og understreger, at det ville en central, digital styring kunne imødekomme.
”I etagebyggeri kan ens lejlighed faktisk godt blive opvarmet af naboens. Det er der nogen, der spekulerer i af økonomiske årsager. Ikke, at vi i Danmark har mange tilfælde af ’energifattigdom’, som man f.eks. har i England, men det økonomiske fylder meget for nogen.”
”Moderne byggerier er velisolerede og bør være vel-ventilerede, så jeg tænker ikke, at problemerne skyldes intern fugtproduktion. Det kan derimod skyldes indbygget fugt fra opførelsesfasen eller indtrængende regnvand. Vand er alle byggeriers og facaders mantra, og det er nok årsagen til udfordringen med skimmelsvamp i nyere byggeri,” siger Steffen Petersen og peger selv på et par af udfordringerne:
”I noget moderne arkitektur ser det ud til, at vi har glemt denne dyd. F.eks. er den nye funkisagtige stil og fortolkninger af det klassiske parcelhus nu uden udhæng,” konstaterer han.
Alligevel er tallene i undersøgelsen ’Danskerne i det byggede miljø’ næsten de samme, som da Realdania og Videncentret Bolius stillede de samme spørgsmål tilbage i 2018. Derfor må der nu andre tiltag i brug for at få bugt med indeklimaproblemerne i Danmark, mener professoren.
”Dårligt indeklima påvirker folkesundheden, og vi mangler undervisning og folkeoplysning om emnet. Vi skal kommunikere mere i øjenhøjde med alle dem, der ikke af sig selv søger denne type information. Da jeg var barn, så alle flow-TV, og der var OBS – Oplysning til Borgerne om Samfundet – i fjernsynet. Mange i min generation kan huske de universelle livsråd fra OBS endnu. Flow-TV er nok ikke den rigtige kanal i dag, men en fast indeklima-ekspert i Aftenshowet, ligesom de har besøg af en kok, kunne måske gøre en forskel for en stor gruppe. Måske skal bygningskultur og indeklima endda være et fag i folkeskolen,” foreslår han.
Det er ikke den eneste undersøgelse, der peger på, at der er udfordringer med indeklimaet i boligerne. I det årlige ’Healthy Homes Barometer’ fra Velux, fortæller hver tredje europæer om indeklima-gener.
Træk og kulde, kolde vægge, samt fugt og skimmelsvamp er de hyppigste indeklimaproblemer, viser tallene i ’Danskerne i det byggede miljø’. Hele 21% af respondenterne oplever træk og kulde, 17% har kolde vægge og 15% oplever gener med fugt og skimmelsvamp. Kvinder oplever i højere grad træk og kulde end mænd. Til gengæld er de bedre til at handle på udfordringerne og f.eks. lufte ud og varme op.
Steffen Petersen, professor i bygningsvidenskab på Aarhus Universitet, er ikke overrasket over undersøgelsens resultater.
”Mange bygninger blev ikke isoleret tilstrækkeligt, da de blev opført, fordi man ikke stillede de krav dengang - og rigtig mange af dem er stadig ikke blevet efterisoleret. Uanset, om det er muret byggeri fra trediverne eller elementbyggeri fra halvfjerdserne, er der derfor risiko for nogle af de samme indeklimaproblematikker,” siger han.
Almene beboere er mest udsat
Undersøgelsen fra Realdania og Videncentre Bolius afslører flere detaljer, når tallene foldes ud – f.eks. at beboere i alment byggeri i højere grad oplever gener af træk og kulde, nemlig 30,2%, end villaejerne, hvor det samme blot tegner sig for 17,6%. Samme billede går igen ved respondenternes oplevelse af kolde vægge, hvilket generer hver fjerde beboere i almene boliger, men kun hver tiende villaejer.En forskel, der ifølge indeklima-professoren er en oplagt forklaring på.
”Er du villaejer, har du kun en enkelt familie at forholde dig til, og du styrer selv udbedring af problemer med træk og kuldestråling, f.eks. via efterisolering og andre tiltag. Udbedring af indeklimaproblemer i alment etagebyggeri er noget mere kompliceret, da det er begrænset, hvad beboeren selv kan gøre ved f.eks. klimaskærmen. Derudover påvirkes du af dine naboers opvarmning – eller mangel på samme. Der er desuden ofte en ujævn opvarmning af lejlighedskomplekser, hvilket er dårligt for energiregningen, miljøet - og komforten”, siger Steffen Petersen og understreger, at det ville en central, digital styring kunne imødekomme.
”I etagebyggeri kan ens lejlighed faktisk godt blive opvarmet af naboens. Det er der nogen, der spekulerer i af økonomiske årsager. Ikke, at vi i Danmark har mange tilfælde af ’energifattigdom’, som man f.eks. har i England, men det økonomiske fylder meget for nogen.”
Også skimmel i nye ejendomme
Når det kommer til gener af fugt og skimmelsvamp, er problemet størst i ejendomme, der er bygget fra 1930-1956, hvor hver femte oplever problemer, mens tallet noget lavere I byggerierne fra 1960-1979. At der er skimmel-problemer i ejendomme opført før isoleringskravene blev indført i Bygningsreglementet, overrasker ikke Steffen Petersen. Til gengæld synes han, at det er bekymrende, at hver tiende beboer i nyere byggerier fra efter årtusindskiftet oplever gener fra fugt og skimmelsvamp.”Moderne byggerier er velisolerede og bør være vel-ventilerede, så jeg tænker ikke, at problemerne skyldes intern fugtproduktion. Det kan derimod skyldes indbygget fugt fra opførelsesfasen eller indtrængende regnvand. Vand er alle byggeriers og facaders mantra, og det er nok årsagen til udfordringen med skimmelsvamp i nyere byggeri,” siger Steffen Petersen og peger selv på et par af udfordringerne:
”I noget moderne arkitektur ser det ud til, at vi har glemt denne dyd. F.eks. er den nye funkisagtige stil og fortolkninger af det klassiske parcelhus nu uden udhæng,” konstaterer han.
Folkeoplysning om indeklima
Ifølge Steffen Petersens er der løbende gennem årene blevet informeret om, hvad danskerne selv kan gøre for at opretholde et godt indeklima. F.eks. at lufte ud og at lade være med at tørre tøj indendørs. Til byggebranchen er der tilmed anvisninger og Alment Teknisk Fælleseje, der – hvis de følges – minimerer risici for indeklimaproblemer. Så der er – siger professoren – ingen undskyldning for ikke at etablere rammerne for det gode indeklima.Alligevel er tallene i undersøgelsen ’Danskerne i det byggede miljø’ næsten de samme, som da Realdania og Videncentret Bolius stillede de samme spørgsmål tilbage i 2018. Derfor må der nu andre tiltag i brug for at få bugt med indeklimaproblemerne i Danmark, mener professoren.
”Dårligt indeklima påvirker folkesundheden, og vi mangler undervisning og folkeoplysning om emnet. Vi skal kommunikere mere i øjenhøjde med alle dem, der ikke af sig selv søger denne type information. Da jeg var barn, så alle flow-TV, og der var OBS – Oplysning til Borgerne om Samfundet – i fjernsynet. Mange i min generation kan huske de universelle livsråd fra OBS endnu. Flow-TV er nok ikke den rigtige kanal i dag, men en fast indeklima-ekspert i Aftenshowet, ligesom de har besøg af en kok, kunne måske gøre en forskel for en stor gruppe. Måske skal bygningskultur og indeklima endda være et fag i folkeskolen,” foreslår han.