Kirkeby-udstilling fortæller murstenenes historie
Den 13. oktober åbner en udstilling på ARKEN om Per Kirkebys murstensskulpturer. Mødet med skulpturerne, hvoraf mange ikke tidligere har været opført, skal gøre gæsterne klogere på den murstensarkitektur, de møder i det daglige.
Få år inden hans død, gav Per Kirkeby tilladelse til, at de murstensskulpturer, der står som en central del af hans virke som kunstner, måtte genopføres.
Det bliver 13 af dem nu på udstillingen ’BRICKS – PER KIRKEBY’ på ARKEN, som løber fra den 13. oktober 2023 til den 25. februar 2024.
Realdania støtter den formidlingsindsats, der er en del af udstillingen. En formidlingsindsats, som skal gøre gæsterne klogere på murstenenes arkitektur, historie og fremtid.
Det vil blandt andet komme til udtryk ved, at der ved skulpturerne vil blive vist korte videoer, hvor personer fortæller om deres forhold til mursten.
På udstillingen vil der også være et værksted, hvor børn og voksne kan tegne og bygge modeller og på den måde selv prøve at arbejde med mursten.
Desuden vil der blive vist en række film, som omhandler murstenenes betydning i forhold til bæredygtighed, cirkularitet og fællesskaber. Og endelig vil der i forbindelse med udstillingen være en række samtalearrangementer, hvor fagpersoner debatterer murstens kulturhistorie og bæredygtighed.
Murerelever fra NEXT Uddannelse København på Vestegnen har bidraget til opførelsen af skulpturerne, hvoraf flere aldrig har været vist for offentligheden før. Formålet har været at skabe faglig stolthed blandt eleverne og at give dem et nyt perspektiv på murerfagets betydning.
Udstillingen markerer 50-året for opførelsen af den første af Per Kirkebys murstensskulpturer i det offentlige rum.