Indeklima i boligen er vigtigt i arbejdet med unge i hjemløshed 

Hvis du er ung og er en del af statistikken for hjemløshed, betyder det, at du ikke bare er boligløs. Oftest er du ramt af psykiske og muligvis også misbrugsrelaterede problemer, og har et meget svagt netværk.  

Netop disse unge skal have en hjælpende hånd. Et ansvar, der påhviler de enkelte kommuner. Svaret på, hvad kommunerne skal gøre, eksisterer for så vidt allerede, nemlig den såkaldte Housing First strategi, hvor den unge får en fast bolig i et 'almindeligt' boligmiljø – med den relevante sociale bostøtte. Housing First kan, viser erfaringerne, få 8 ud af 10 ud af hjemløshed.  

Spørgsmålet er imidlertid, hvad boligen i sig selv skal kunne for at støtte den unge bedst. En ny rapport afdækker centrale faktorer. Rapporten baserer sig på et projekt mellem Hjem til Alle alliancen og seks kommuner: Aarhus Kommune, København Kommune, Roskilde Kommune, Høje Taastrup Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune og Aalborg Kommune.  

Rapporten har titlen ’Boligtilbud til unge i hjemløshed – Inspiration til egnede fysiske ramme’, og giver både indsigt, viden og konkrete bud på, hvordan den følsomme indsats bedst håndteres, fortæller Mette Margrethe Elf, projektchef i Realdania med ansvar for foreningens indsats på hjemløseområdet.  

”Analyserne og interviewene i rapporten gør os klogere, fordi de viser, at boligen og boligmiljøet kan gøre en kæmpe forskel. I relation til indeklimaet vil jeg her fremhæve de sensoriske faktorer i boligen som f.eks. støj fra naboer eller tekniske installationer. Disse faktorer har afgørende betydning for de unge, og stiller derfor særlige krav til håndteringen af indeklimaet,” siger Mette Margrethe Elf.  

Hun bakkes op af Ilja Sabaj-Kjær, programchef i Hjem til Alle alliancen og sociolog af baggrund:  

”Kort sagt begynder den positive udvikling bedst ved, at den unge først flytter ind i sin egen     bolig, så ro, rytme og overskud med tiden kan indfinde sig. Som rapporten yderligere viser, er især et godt indeklima og et sensorisk miljø afgørende for, at den unge falder til i sit nye hjem og liv,” opridser Ilja Sabaj-Kjær, og tilføjer:  

”1.600 unge lever med hjemløshed i Danmark. Hver dag ved disse unge ikke, hvor de skal sove i nat – eller hvad de vågner op til i morgen. Det er alt for mange. Især i et privilegeret land som Danmark. Så mange må ikke komme så skævt i gang med livet, for det er i de unge år, at sporene for resten af et godt liv lægges”. 

Svær barndom kan give svær start på voksenlivet  

Ilja Sabaj-Kjær har gennem årene talt med over hundrede unge i hjemløshed over hele landet. På spørgsmålet om, hvad det er, der går skævt for de unge, svarer han, at det findes der ikke et klart og entydigt svar på. Men der findes nogle fællesnævnere for de unge i hjemløshed.  

”F.eks. har rigtig mange af de her unge mennesker været i det kommunale søgelys før og derfor ikke haft en ukompliceret barndom. Cirka 40 procent af dem har været anbragt uden for hjemmet som børn, og ca. 15-20 procent har haft en børnesag i kommunen. En stor del kommer altså fra hjem, hvor der har været udfordringer eller ikke været de store ressourcer, hvorfor de unge heller ikke har et bagland at hente hjælp hos, når det spæde voksenliv brænder på for dem,” siger han.  

Men det er ikke kun unge med tung bagage, der ender i hjemløshed. Også unge fra gennemsnitlige middelklassehjem vejer tungt i statistikken, og det er straks sværere at forklare, siger Ilja Sabaj-Kjær.  

”Disse unge fortæller, at deres situation tit er startet med, at noget er gået skævt. Måske er de droppet ud af en uddannelse, måske har de mistet deres job, måske har de været nødt til at flytte, men har ikke kunne finde et nyt sted at bo. For flere af dem er situationen så eskaleret ved, at flere ting går skævt, og så er glidebanen i gang. Stille og roligt begynder man at trække sig fra fællesskaber, fordi man føler sig som en falliterklæring. For nogle følger rusmidler og   psykiatriske udfald med udsatheden og usikkerheden.”  

Han mener desuden, at det også udgør en faktor, at dydens smalle sti er blevet smallere for de unge – at succes på alle livsparametre aldrig har været mere afgørende. 

”Du skal være smuk, klog, rig, sjov, digitalt tilstede og spændende – og lykkelig alle døgnets 24 timer”, siger Ilja Sabaj-Kjær.  

Sensorisk tryghed i eksisterende boliger  

I inspirations-rapporten til kommunerne har Ilja Sabaj-Kjær og samarbejdspartnerne i Hjem til Alle alliancen set nærmere på fire konkrete boligmodeller til unge i Aalborg, Aarhus, Roskilde og København. Der er tale om to kollegier og to almene boligbyggerier, hvoraf det ene udelukkende er ungdomsboliger. Fælles for dem er, at de har været til at betale, at der har været tilknyttet bostøtte, og at det har været muligt for de unge at indgå i fællesskaber på egne præmisser.  

”En af de store udfordringer for mange kommuner er, at det er svært at skaffe egnede boliger. Men her peger rapporten på, at det f.eks. lovgivningsmæssigt er muligt at anvise unge til kollegier, selvom de ikke er studieaktive. En mulighed, som øger antallet af egnede boliger. Rapporten understreger dog også, at en bolig ikke bare er en bolig, når vi taler Housing First. Overgangen til egen bolig, boligens karakter og dét at få etableret en følelse af hjemlighed er et overset emne – og et godt indeklima og et sensorisk miljø er vigtigt for den unges etableringsproces i boligen,” siger Ilja Sabaj-Kjær og uddyber:  

”En del af de unge i målgruppen er særligt sensorisk sensitive og i højt alarmberedskab – ofte som følge af traumer eller psykiske udfordringer. Flere fremhæver støj fra naboer og tekniske installationer som en mental belastning. Men også lugt, lys og temperatur kan være udfordrende. Vi skal huske, at det ikke er krukkeri og forkælede unge, det her handler om. De er voldsomt plagede unge, hvis alarmberedskab er skyhøjt, hvorfor selv små ting, der minder om det utrygge liv på gaden, eller lyde og lugte, der trigger den enkelte, kan være en kæmpe udfordring. Jo mere utryg, man har været på gaden, jo mere følsom er man over selv små faktorer i ens bolig – og behovet for ro og kontrol er naturligt nok enormt.”  

De unge, der har været i hjemløshed, har både brug for at kunne være i fred og for at kunne indgå i et fællesskab for at komme tilbage til livet igen, og det er en balance, den unge skal lære at være i. Ikke et fællesskab af unge i hjemløshed – men bare andre unge med alle mulige baggrunde. Og bare det at have sin egen nøgle til sit eget hjem, hvor man selv bestemmer, hvem der kommer ind, er en markant forandring for de unge, som Ilja Sabaj-Kjær formulerer det.  

”Sårbare unge skal bruge meget energi på at overkomme de udfordringer, de kan opleve ved et udfordrende indeklima – og det kan betyde, at de trækker sig fra særlige rum eller mister overskud til socialt samvær. Gener kan også give søvnbesvær, der kan gå ud over overskuddet til at deltage i undervisning, arbejde og fællesskaber,” siger han og peger på mulige løsninger:  

”Det gælder om at håndtere de mange praktiske, lavthængende frugter, for mange ting kan man justere på, viste projektet i de fire kommuner. Lys og lamper kan f.eks. udskiftes, der kan etableres mørklægning med simple gardiner, der kan lydisoleres og der kan justeres på indeklimaet med en fugtstabilisator. Det handler om at have indsigt i og forståelse for den enkelte unge og det, der trigger dem.”  

Start med tag over hovedet  

Konceptet Housing First er udviklet i New York i de tidlige i 1980’ere, og der er god evidens for, at det virker at sørge for, at de unge som det første tiltag får en permanent bolig, så de her kan finde ro og genvinde balancen i livet. Hertil kommer intensiv og individuelt tilpasset social støtte. Den kombination kan flytte størstedelen af mennesker i hjemløshed permanent. Udfordringen er, at for få får hjælpen i tide, konstaterer Ilja Sabaj-Kjær.  

”Socialstyrelsen har lavet en opgørelse for et par år tilbage, der viste, at kun 8 procent af de mennesker, der lever i hjemløshed, har modtaget Housing First-støtte. Rapporten ’Boligtilbud til unge i hjemløshed – Inspiration til egnede fysiske ramme’ er derfor fokuseret på at klæde kommunerne på til lettere at kunne tilgå den vigtige opgave,” siger han og peger på, at der også er andre udfordringer, der spænder ben for de unge i hjemløshed. Det er dyrt at være i hjemløshed, så der er oftest ingen opsparing til indskud, ingen møbler eller andre ejendele end dem, den unge har i rygsækken. Derudover er det svært at få hjælp til sit misbrug, hvis man også døjer med psykiatriske udfordringer, fordi kommuner opererer i opdelte fagområder. Disse interne kommunale barrierer skal og bør den enkelte kommune kunne arbejde på tværs af, mener Ilja Sabaj-Kjær.  

”For Housing First og den individrettede indsats virker jo, så det er ulogisk ikke at gøre noget ved denne ulykkelige problematik, for den forsvinder ikke af sig selv men bliver værre. Helt kynisk kan man sige, at velfungerende unge, der bidrager til fællesskabet, er en markant bedre forretning for samfundet på den lange bane end unge i hjemløshed. Men de medmenneskelige og eksistentielle bevæggrunde for at hjælpe disse unge bør være nok. Danmark er et privilegeret samfund, hvor vi bør have overskud til at hjælpe vores medmennesker. Og alle vinder ved det her”.