Det betyder emhætten for dit indeklima og helbred
En række forskere har i en ny rapport dokumenteret emhætters effektivitet - og vurderet de afledte helbredseffekter. Budskabet er entydigt: Emhættens funktion, placering og styrke kan have stor indflydelse på sundheden hos dem, der bor i husstanden. Derfor må loven reguleres og strammes, mener læge og professor på Aarhus Universitet, Torben Sigsgaard.
Madlavning er en af de største syndere i forhold til partikelforurening i hjemmet, lugt og dårligt indeklima i boligen. Effektiviteten af emhætterne, der bruges til at fjerne partikler og lugte fra indeklimaet, er samtidig ekstremt varieret – og det kan blive en farlig kombination for helbred og sundhed hos dem, der bor i husstanden.
Dét er afsættet for projektet bag den nye og opsamlende rapport med titlen ’Emhætters evne til effektiv fjernelse af partikler i indeklimaet’. Bag projekt og rapport står en række forskere fra Aarhus Universitet, Teknologisk Institut og rådgivningsvirksomheden Artelia.
”I de danske hjem monteres der dagligt nye, forskellige emhætteprincipper, hvor beboeren ikke har en chance for at vide, om den egentligt fungerer efter hensigten, eller om den underperformer og resulterer i et dårligt - potentielt helbredsforringende - indeklima fyldt med de ultrafine partikler,” siger Torben Sigsgaard, professor og læge på Institut for Folkesundhed - Miljø, Arbejde og Sundhed ved Aarhus Universitet. Han er en af forskerne bag projektet.
”Så formålet med projektet har været at undersøge og dokumentere forskellige emhætteprincippers reelle effektivitet, samt understrege emhætternes virkemidler til at bortlede eller fjerne partikler, hvor især de ultrafine partikler er farlige, fordi de kan trænge langt ind i organerne,” tilføjer han.
Stor forskel på danskernes emhætter
Danskernes emhætter adskiller sig på flere parametre – et af dem handler f.eks. om, hvor emhættens motor er placeret. I enfamilieshuse anvendes der ofte emhætteløsninger, hvor emhætten har en kraftig indbygget ventilator. Etageboliger derimod opføres ofte med ventilationsanlæg, som agerer motor for emhætten i drift - og det er ikke optimalt, viser rapporten.
”Sidstnævnte begrænser ofte den tilgængelige luftmængde qua ventilationssystemets størrelse og dimensioner, som sjældent dimensioneres til højere luftmængde pga. øgede omkostninger. Det kan være en stor udfordring i jagten på at tilvejebringe effektiv fjernelse af partikler,” siger Torben Sigsgaard og fortsætter:
”Pris har stor indvirkning på valget af emhætte i etageboliger, for her er det sandsynligvis bygherre, der sjældent bygger til sig selv, men med salg eller udlejning for øje, der vælger emhætteløsning”.
Med eller uden aftræk
Endnu et parameter, hvor danskernes emhætter adskiller sig fra hinanden, er hvorvidt emhætten har recirkulation af indeluften eller har direkte aftræk til det fri. Det optimale er ifølge forskerne emhætter med aftræk til det fri, idet den opfangede em – altså fugt, fedt, lugt, partikler og varme – sendes direkte ud af boligen til det fri.
”Værst er den recirkulerende emhætte, der recirkulerer luften i boligen og forsøger at filtrere luften, typisk gennem et kulfilter. Erfaringer viser, at recirkulationsemhætten kan afhjælpe nogle lugtgener, men at den har store udfordringer med at fjerne fugt og UFP’er, de ultrafine partikler, der forbindes med en række sundhedsmæssige konsekvenser,” siger Torben Sigsgaard.
En ringe emhætte er skidt for dit helbred
I projektet bag rapporten undersøges det også, hvor høje partikelkoncentrationer et menneske typisk udsættes for i forbindelse med madlavning med og uden en effektiv emhætte. Der er ikke udført forsøg med mennesker som i et klinisk studie, men projektgruppen har i tidligere studier vist, at der er sundhedsmæssige konsekvenser ved ophold i partikelforurenede miljøer og herudfra vurderet de helbredsmæssige gevinster ved at have en effektiv emhætteløsning.
”Kort sagt har vi stegt flæsk i ét væk,” siger Torben Sigsgaard og uddyber alvoren:
”Vi fandt, at især de fine og ultrafine partikler udfordrer vores helbred, da de kan trænge dybt ned i luftvejene og kan aflejres i de mindste forgreninger af lungerne, kaldet alveolerne. På grund af deres størrelse kan de ultrafine partikler transporteres over i blodbanen og derved transporteres rundt i hele kroppen til andre organer, f.eks. både hjertet og hjernen. Så de mindste partikler udgør en endnu større risiko for systemiske helbredspåvirkninger,” forklarer Torben Sigsgaard.
Regelmæssig og langvarig eksponering for partikler indendørs kan føre til negative helbredseffekter, selvom der er tale om lave koncentrationer. Ydermere er sårbare personer som børn, ældre og kronisk syge personer, der allerede lider af luftvejssygdomme som astma og KOL, mere påvirkelige, fremgår det af rapporten.
Lovgivning og virkelighed
På det danske marked er emhætter primært underlagt to lovgivninger: Det nationale bygningsreglement og den europæiske Ecodesign forordning, kendt som energimærket. Bygningsreglementet foreskriver en emopfangsevne på 75 procent, og derfor er det i projektet blevet undersøgt, hvor stor en mængde forurenende partikler en emopfangsevne på 75 procent reelt fjerner.
Selvom det står tydeligt i lovgivningsteksten, at emhætter skal have afkast til det fri, og der i vejledningsteksten nævnes, at recirkulationsemhætter normalt ikke opfylder kravet, findes der flere eksempler på fejlfortolkninger, som har resulteret i recirkulationsløsninger i nybyggeri.
”Og det skal vi have ændret, for de to lovgivninger er ikke restriktive nok i deres krav til emhætter,” mener Torben Sigsgaard og uddyber:
”Selvom Bygningsreglementet udelukker recirkulerende emhætteløsninger i nybyggeri, vinder disse løsninger alligevel indpas i mange danske hjem. Det er et problem – og derfor undersøger vi i projektet, hvorvidt der er belæg for en ekskludering af den recirkulerende emhætte pga. dens manglende evne til at fjerne de farlige partikler. Det er der – og dét bør afspejle sig i lovgivningen, mener vi, der står bag projektet og rapporten.”
Det er dog ikke alle, der er enige med forskerne. Der er således et stort pres fra dele af producenterne for at få lov til at bruge recirkuleringsemhætter på det danske marked, forklarer Torben Sigsgaard.
”Derfor er det vigtigt for brugere, rådgivere, developere, myndigheder, m.fl. at få belyst de recirkulerende emhætters manglende evne til at fjerne partikler fra madlavning og de helbredsmæssige konsekvenser heraf. Det er alvorligt, det her, og ændringen af lovgivningen kan kun gå for langsomt,” siger han.
- Emopfangsevne: Hvor stor en andel af emmen en given emhætte, ved en given luftmængde, opfanger ved madlavning. Den bestemmes ved laboratorieforsøg, testet efter EN61591 for emhætter med egen motor og EN13141-3 for emhætter til central ventilation. I teststandarderne beskrives emopfangsevnen som ”Odour reduction factor” forkortet Of.
- Partikelopfangsevne: Hvor stor en andel af partikler en given emhætte, ved en given luftmængde, opfanger under stegning af en hakkebøf. Partikelopfangsevnen testes for både UFP og PM2.5. I denne rapport er partikelopfangsevnen forkortet η_POE.
- UFP: Ultrafine partikler mindre end 0,1 μm. Måles i antal/cm³.
- PM2,5: Partikler mindre end 2,5 μm. Målt i mg/m³.
- Ecodesign: Ecodesign forordningen for emhætter fastsætter krav til energieffektivitet. Energimærkerne til emhætter er defineret af Ecodesign.
- Der er ringe grad af overensstemmelse mellem emopfangsevne og evnen til at opfange UFP, ultrafine partikler. Resultaterne viser, at der generelt for alle de testede emhættetyper er behov for langt højere luftmængder til at fjerne UFP sammenlignet med PM2,5. Graden af overensstemmelse mellem emopfangsevne og partikelopfangsevne for PM2.5 er stærkere.
- Den vigtigste parameter for effektivt at fjerne partikler i forbindelse med madlavning er luftmængden, jo mere jo bedre. Derefter kommer afstanden til kilden, jo tættere jo bedre. For bordemhætter, hvor udsuget er under forureningskilden, er det nødvendigt, at luftmængden er høj nok til at overvinde den termiske opdrift. Sker dette viser resultaterne, at bordemhætter er meget effektive, især til at fjerne UFP. Sideløbende projekt viser ydermere mulighederne for at optimere det geometriske design til fordel for en højere partikelopfangsevne.
- Recirkuleringsløsninger er ikke tilstrækkeligt effektive til at fjerne partikelforurening fra madlavning. Særligt for UFP fjerner filtrene mindre end 10% af partiklerne.
- Monteringshøjden af emhætten spiller en rolle. Jo tættere på forureningskilden, jo mere effektive, især for de ultrafine partikler.
- Bordemhætter, hvor suget er placeret under forureningskilden, har brug for tilstrækkelig høj luftmængde for at overvinde den termiske opdrift fra forureningskilden.
- Flade emhætter i loftet over forureningskilden skal som udgangspunkt have en langt højere luftmængde end andre emhættetyper for at indfange de farlige ultrafine partikler.
- Emhættens geometriske design har stor betydning for partikelopfangsevnen.
Emhætters evne til effektiv fjernelse af partikler i indeklimaet
Rapporten repræsenterer en omfattende undersøgelse af emhætter på markedet . Den ser dels på emhætternes effektivitet og dels på deres forhold til fjernelse af partikelforurening under madlavning.
I undersøgelsen er der flere konklusioner, som har potentiale til at påvirke tilgangen til design og lovregulering af emhætter.