LCA kvalificerer beslutninger i bevaring og drift af historiske ejendomme

Selvom renovering endnu ikke er omfattet af lovkrav om beregning af CO2-udledningen, giver livscyklusvurderinger god mening, når gamle bygninger skal bevares og være ramme om nutidig brug. Realdania By & Byg, som ejer knap 70 historiske ejendomme, bruger i dag LCA systematisk til at reducere CO2-aftrykket både i istandsættelse af ejendommene og i drift og vedligehold. Erfaringerne kan man læse om i en ny publikation.

Af udviklingsdirektør Anne Mette Rahbæk, Realdania By & Byg

Byggeriets CO2-aftryk skal nedbringes markant, og det skal ske på et databaseret grundlag. Det er i dag en fremherskende dagsorden, som afspejles i den stadigt stigende brug af livscyklusvurderinger (LCA) i byggeriet. Kravene bliver i disse år udbygget til at omfatte flere byggerier, samtidig med at kravene til reduktion skærpes. Heldigvis bliver datagrundlaget bedre – med langt flere tilgængelige miljøvaredeklarationer (EPD’er) fra producenter af byggematerialer end for blot få år siden.

Én god måde at begrænse CO2-udledningerne i den CO2-tunge byggebranche, er at renovere en eksisterende bygning i stedet for at bygge en ny. Renovering er ganske vist endnu ikke omfattet af lovgivningens krav om LCA, og selvom det har vist sig, at CO2-aftrykket generelt er mindre end ved nybyggeri, er det stadig betydeligt. Derfor har Realdania By & Byg gennem de sidste ca. fire år arbejdet systematisk med LCA, og vi har inden for de sidste to år udviklet vores praksis til også at omfatte drift og vedligehold af de knap 70 ejendomme i vores portefølje.

Fra Odense Adelige Jomfrukloster til arkitekt Poul Erik Thyrrings eget hus ved Herning repræsenterer ejendommene 500 års bygningskultur med eksempler på mange forskellige stilarter og bygningstyper. Den gængse praksis, når Realdania By & Byg har erhvervet en ejendom, er at restaurere eller transformere den for at bevare den for eftertiden og leje den ud til et nutidigt formål. Både det vi gør ved bygningen og måden, den bruges på, koster naturligvis i CO2-regnskabet.

Men den europæiske standardmodel for LCA har primært haft fokus på nybyggeri. Derfor har Realdania By & Byg sammen med BUILD Aalborg Universitet tilpasset modellen til restaurering og ved hjælp af den lavet retrospektive livscyklusvurderinger af de mange gennemførte restaureringer og transformationer. I Teknik & Miljø fra april 2022 fortalte vi om dette arbejde – og om vores overordnede konklusion: at det er bedre for klimaet at restaurere en gammel bygning end at bygge en ny.

Understøtter beslutninger om restaurering og drift

Siden da er de mange data om udledning af CO2 og andre drivhusgasser fra hovedrestaureringerne suppleret med data fra opvarmning af husene på årsbasis og med vedligehold, om end vi ikke opererer med fremskrevet vedligehold. På det grundlag bruger vi LCA til at understøtte alle typer beslutninger med betydning for ejendommenes påvirkning af klimaet. Viden om CO2-udledningen bliver i hver situation vejet op mod hensyn til bevaringsværdier, æstetik, komfort, økonomi mv.

I Støberihallerne i Præstø fra 1898 er der f.eks. behov for at bygge en terrasse for at beskytte det historiske anlæg, når Tubæk Å flyder over sine breder. En jernterrasse ville passe godt til stedet men er også den klart mest CO2-tunge mulighed. En træterrasse ville lede mindst CO2 ud men vil ikke være så oplagt som værn mod opstigende vand. Derfor er valget faldet på den CO2-mæssige ”mellemløsning” – en terrasse i beton. Også i selve restaureringen af en de gamle støberihaller har LCA spillet en væsentlig rolle. Her blev en forfalden murstensfacade i så stor udstrækning som muligt restaureret ved at genbruge murens egne sten, rense dem på stedet og montere dem på ny. En beregning viste, at CO2-udledningen var langt mindre end ved alle alternativer, samtidig med at det æstetisk og arkitektonisk var den bedste løsning.

I ingeniør Varmings eget hus i Gentofte var husets gummibelagte gulve sidste år stærkt præget af slid og misfarvning, og noget måtte gøres. Skulle man lægge en helt ny gummibelægning, vælge et andet materiale eller forsøge at levetidsforlænge det eksisterende gulv? Gummi har et højt CO2-aftryk fra produktionen, mens linoleum er et mere klimavenligt alternativ, men æstetisk ville det ikke passe til huset. Efter forskellige eksperimenter med behandling af det slidte gummigulv viste det sig overraskende effektivt at slibe gulvet ned og behandle det med voks. Her blev løsningen altså at arbejde for en levetidsforlængelse af belægningerne. Eksemplet kan synes lille, men i store bygningsmasser som f.eks. hos kommunerne har valg af belægninger, levetidsforlængelse af materialer gennem godt vedligehold og reparation væsentlig betydning.

Varmekilden har stor betydning

En meget vigtig faktor i CO2-regnskabet for historiske huse er varmekilden. Efter at vi har indsamlet data om CO2-udledningen fra opvarmning, er det stadig vores vurdering, at restaurering er bedre for klimaet end nybyggeri –– men med den nuancering, at varmekilden har stor betydning, og at restaurering af en gammel bygning, som varmes op med olie eller gas, derfor om muligt bør indebære et skift til f.eks. fjernvarme eller varmepumpe.

Et eksempel er oliefyret, som indtil for få år siden varmede Skagen Grå Fyr med tilhørende bygninger op med en udledning på ca. 39 tons CO2 om året. Her måtte findes en anden løsning. Fjernvarme kom ikke på tale på det yderligt beliggende sted, og jordvarme, som ville være CO2-mæssigt ideelt, ville komme i konflikt med terrænets fredningsværdier. Derfor faldt valget på en luft til vand-varmepumpe, som bragte den årlige CO2-udledning ned på ca. 6,5 tons.

Faktisk bliver det fremadrettet endnu mere klimarigtigt at restaurere frem for at bygge nyt. Det skyldes, at det danske energimix i fjernvarmeforsyningen, el- og gasnettet bliver mere og mere grønt, og at den CO2-mæssige fordel ved nybyggeriets energieffektivitet dermed bliver mindre.

Nye emissionsfaktorer bekræfter fordel ved renovering

Når man i en dansk livscyklusvurdering beregner den fremtidige CO2-udledning fra opvarmning af en bygning, benytter man Social- og Boligstyrelsens officielle emissionsfaktorer for CO2-udledning pr. energienhed. Fra og med 2025 træder nye emissionsfaktorer i kraft, og når man laver livscyklusvurderinger med hhv. de nugældende 2020-faktorer og de nye faktorer, viser der sig en tydelig forskel, som taler yderligere for at sætte i stand frem for at bygge nyt.

Efter de første år med systematisk brug af LCA er det konklusionen i Realdania By & Byg, at værktøjet gør en væsentlig forskel. Det kvalificerer beslutninger om restaureringsgreb og har også vist sig at gøre en stor forskel i prioriteringen af den løbende drift og vedligehold.

Man kan læse mere om Realdania By & Bygs arbejde i den nye publikation ”Nye erfaringer med LCA for historiske ejendomme”, som er en opfølgning på publikationen ”Livscyklusvurderinger for historiske ejendomme” fra 2022. Begge publikationer kan downloades gratis eller købes i trykt form på www.realdaniabyogbygklubben.dk.