Kombineret udstilling og klimasikring i Den Danske Pavillon i Venedig
I forbindelse med udstillingen på arkitekturbiennalen i 2025 skal Den Danske Pavillon i Venedig klimasikres. Kurator Søren Pihlmann sætter fokus på bæredygtighed, og som et element i udstillingen bliver pavillonen beskyttet mod vand.
Det danske bidrag ved den kommende udstilling på arkitekturbiennalen i 2025 i Venedig vil ikke kun være en udstilling, men også en klimasikring af pavillonen mod skybrud. Det sker ved, at pavillonen i udstillingsperioden omdannes til lige dele byggeplads, laboratorium og workshop, som til sammen udgør udstillingen. Dermed vil arkitekt, kurator og udstiller Søren Pihlmann vise, hvordan vi kan istandsætte og transformere vores bygninger ved næsten udelukkende at bruge de materialer, som allerede findes på matriklen.
Den danske stat ejer Den Danske Pavillon i Venedig, som bruges ved fremvisningen af de danske bidrag ved arkitektur- og kunstbiennalerne i Venedig.
Klimasikringen af pavillonen er sikret med bevillinger fra Kulturministeriet og Realdania .
”Danmark har siden 1932 haft sin egen pavillon, som danner et vigtigt internationalt udstillingsvindue for de danske bidrag ved arkitektur- og kunstbiennalerne i Venedig. Så sent som i midten af september så vi desværre, at regn trængte ind i Den Danske Pavillon. I en tid, hvor vores bygninger bliver mere udsatte for skybrud som konsekvens af klimaforandringerne, er jeg meget glad for, at vi nu kan klimasikre pavillonen.”, siger kulturminister Jakob Engel-Schmidt.
Konkret vil gulvet i pavillonens nyere Koch-tilbygning blive hævet og forstærket, og pavillonen vil efter ombygningen også have fået nytilpassede vinduesrammer og døre. I udstillingsperioden vil materialer fra ombygningen fremvises og genanvendes. Overskudsmaterialerne fra ombygningen vil blive blandet med biobaserede bindemidler, som så transformeres til de borde, stole, ramper og udstillingsskabe, der bruges i udstillingen.
Udstillingen er et eksempel på, hvordan historisk værdifulde bygninger kan transformeres bæredygtigt, uden at gå på kompromis med bevaringsværdierne. Den Internationale Arkitekturbiennale er åben fra 10. maj – 23. november 2025.