x
Interview med adm. direktør Jesper Nygård:

De fysiske rammer kan gøre en meget stor forskel for menneskers liv

Interview 12. januar 2025

I 2025 fylder Realdania 25 år. I den anledning har vi bedt Realdanias adm. direktør Jesper Nygård om at kigge tilbage på 25 år i livskvalitetens og det byggede miljøs tjeneste. På den forskel, foreningen ønsker at gøre i det danske samfund. På udviklingen i den filantropiske sektor. På medlemsdemokratiet, der har haft en helt særlig betydning for ham. Og frem mod aktiviteterne i jubilæumsåret, hvor der er fokus på fællesskaber og livskvalitet.

 

Øresundsforbindelsen mellem Danmark og Sverige åbner i år 2000. Samme år vinder Brødrene Olsen Eurovision Song Contest. Slobodan Milosevic væltes som præsident i Jugoslavien. Og George W. Bush vinder det amerikanske præsidentvalg.

2000 er også året, hvor foreningen RealDanmark den 2. oktober sælger sine realkredit- og bankaktiviteter til Danske Bank, skifter navn til Realdania og får som formål at skabe livskvalitet for alle gennem det byggede miljø.

I dette interview har vi i anledning af 25-års jubilæet bedt adm. direktør Jesper Nygård reflektere over de år, der er gået siden dengang.

Om udviklingen i de 25 år

Hvordan vil du beskrive den udvikling, der har været i samfundet set fra et Realdania-perspektiv?

Der er sket vanvittig meget. Der har været en finanskrise, som var den største økonomiske ændring siden de store krak mellem 1. og 2. Verdenskrig. Verdensordenen er gået fra relativt rolig til ret ustabil. Klimakrisen er blevet synlig for alle. Og ”bæredygtighed” er blevet et mainstream-ord. De problemstillinger og projekter, som Realdania i løbet af årene er gået ind i, har derfor også forandret sig i takt med samfundsudviklingen.

Sideløbende har filantropien i Danmark udviklet sig markant. Den er gået fra en ’den, der lever stille, lever godt’-tilgang og til meget mere åbenhed, dialog og samarbejde med det omgivende samfund. Det ser man ved, at mange fonde og filantropiske foreninger ved siden af deres mere klassiske uddelinger også ønsker at hjælpe med at forandre samfundet og løse svære problemstillinger.

Det kræver, at vi samarbejder og indgår partnerskaber med mange forskellige aktører. Den måde at arbejde på var i et eller andet omfang en ambition næsten fra Realdanias start. Men når jeg kigger tilbage i dag, må jeg også erkende, at det i begyndelsen var lettere sagt end gjort. De første år var først og fremmest præget af partnerskaber med kommuner, forskningsinstitutioner og andre institutioner som f.eks. museer. Og typisk var der færre samarbejdspartnere omkring et projekt.

I dag handler en væsentlig del af vores arbejde om at bidrage til at løse svære samfundsproblemer, og det kræver, at mange flere parter arbejder sammen. Typisk meget forskellige parter og ofte med modsatrettede interesser eller synspunkter. Den type samarbejde er svært for alle, og derfor har vi også skullet øve os. Og det gør vi stadig. I dag samarbejder Realdania med stort set alle i det danske samfund i vores indsatser. Fra lokale frivillige ildsjæle, over foreninger, forskere og det private erhvervsliv og til staten og kommunerne. 

Hvad mener du, at Realdania særligt har bidraget til i perioden?

På den helt overordnede klinge tror jeg, at vi har bidraget til en større forståelse for, at de fysiske rammer, der omgiver os mennesker, kan gøre en meget, meget stor forskel. F.eks. for vores relationer og trivsel. Og at det byggede miljø derfor også kan være en vigtig brik i forhold til at svare på nogle af de samfundsproblemer, vi står over for.

Er der blevet mere brug for filantropiske aktører som Realdania i løbet af de seneste 25 år?

Ja, det mener jeg. Især fordi vi i samfundet står over for nogle problemstillinger, som er svære at løse, og som kræver, at vi samles mange om opgaven. Vi skal eksperimentere, tage chancer og gå nye veje for at finde løsninger.

Tag f.eks. unge, der er ramt af hjemløshed – en virkelig svær problemstilling, hvor vi gennem nogle år har været en del af en alliance af aktører. Realdania har bidraget på flere måder – lige fra at støtte forskning og til at skabe konkrete eksempler på boliger.

Et andet eksempel er den grønne omstilling i byggeriet, hvor vi med konkrete byggerier og eksperimenter prøver at vise en mere bæredygtig vej og nogle nye løsninger.

Noget af det aner vi ikke, om vi lykkes helt med, og det er præcis det, en filantropisk forening som Realdania kan bidrage med. Vi har mulighed for at prøve nogle ting af og tage en risiko, som kan være svær at tage for den offentlige sektor eller det private marked. Dermed kan vi medvirke til at skabe modeller, løsninger og metoder, der kan overtages eller genbruges af andre.

Vi har mulighed for at prøve nogle ting af og tage en risiko, som kan være svær at tage for den offentlige sektor eller det private marked.

Om projekterne

Hvilke af de projekter, I har støttet, vil du fremhæve?

Det er virkelig svært for mig at fremhæve enkeltstående projekter blandt de mere end 5.000, vi har bidraget til. Der er de mange hundrede ildsjæleprojekter i Underværker-indsatsen. Der er Musikkens Hus i Aalborg, som var et af de første store projekter, vi gik ind i. Der er Vadehavscentret, Godsbanen i Aarhus, vores klimaindsats i DK2020 – og de 67 fantastiske historiske ejendomme, som datterselskabet Realdania By & Byg ejer. Og jo rigtig, rigtig mange flere. Men jeg vil fremhæve tre helt forskellige projekter.

Det første er Videnscentret Bolius, der var blevet skabt året før, at jeg i 2003 trådte ind i bestyrelsen. I dag er ca. 2 mio. danskere årligt i kontakt med Bolius via hjemmesiden og magasinet, når de skal finde ud af, hvordan man skifter vinduer, har problemer med dræbersnegle eller gerne vil have råd til at bo mere bæredygtigt. Det sidste samarbejder Realdania og Bolius tæt om i indsatsen Bo Bæredygtigt. Bolius handler dybest set om at give viden tilbage til de mange hundredetusinde boligejere, der har været en vigtig årsag til, at Realdania overhovedet eksisterer.

Det andet projekt er Bagsværd Observationshjem, hvor jeg blev virkelig rørt ved indvielsen. Det er en villa ved Bagsværd Sø, der tilbage i starten af 1900-tallet var sommerresidens for en hoftandlæge. Sammen med A.P. Møller Fonden har Realdania bidraget til en totalombygning af villaen, der tilbyder både døgn- og dagsanbringelse af helt små børn og nogle gange deres forældre. Det er blevet en smuk og rolig ramme for nogle af de mennesker i vores samfund, der har det allersværest.

Det sidste eksempel, jeg vil nævne, er Maltfabrikken i Ebeltoft. Et enestående eksempel på, hvordan man kan forvandle en gammel industribygning til et nyt mødested og kulturhus. Et sted, der også bidrager til byudviklingen og er med til at skabe en forbindelse mellem den gamle bydel og havnen på en virkelig fin måde. Det vidunderlige ved Maltfabrikken er, at det næppe nogensinde var blevet til noget, hvis der ikke havde været fantastiske lokale ildsjæle, der ønskede at redde den ikoniske bygning og fik samlet kræfter og økonomi omkring det.

Til allersidst vil jeg nævne noget, der ikke som sådan er et projekt, men den del af vores investeringer, der er missionsrettede. Det er ikke filantropi, som vi kender det. Men det er investeringer, som både skal give et økonomisk afkast på niveau med vores øvrige kommercielle investeringer, og som samtidig skal bidrage til vores filantropiske mål.

Vi har i dag en stribe af denne type investeringer, der understøtter virksomheder, der på forskellig vis bidrager til den grønne omstilling i byggeriet. Det er et ekstra værktøj til at skabe forandringer, som jeg er virkelig stolt over, at vi har taget i brug i de senere år.

Om jubilæum, fællesskaber og livskvalitet

Hvorfor er det lige fællesskaber, I sætter fokus på i 2025?

Hvis man skal vælge én fællesnævner for en stor del af det arbejde, vi har lavet de seneste 25 år, er det fællesskaber.

De kan være en vigtig nøgle til at skabe livskvalitet gennem det byggede miljø, fordi relationer er noget af det allervigtigste for vores trivsel. Det ser vi blandt andet i mange af ildsjæle-projekterne, hvor der bliver skabt energi og sammenhold mellem mennesker om et fælles initiativ eller en fælles interesse. Men vi ser det også, når vi indretter vores byer, så vores veje mødes i stedet for skilles. Når vi skaber rum for, at mennesker i en sårbar situation kan være sammen og støtte hinanden, eller i nogle tilfælde være alene i fællesskab med andre. Gennem årene har vi i utallige projekter oplevet, hvordan de fysiske rammer på forskellig måde kan styrke relationer mellem mennesker – og dermed medvirke til at skabe øget livskvalitet.

Derfor er det også det, vi sætter fokus på i jubilæumsåret. Det handler ikke om at fejre os selv, men om at fejre de mange tusinder af initiativrige mennesker rundt om i landet, der hver dag sørger for, at vi mødes om et eller andet. I jubilæumsåret vil vi blandt andet hjælpe konkrete fællesskaber med at få et godt sted at mødes og samtidig inspirere til endnu mere fællesskab og samvær.

Realdanias jubilæumsside.

Vi i Realdania er blæst bagover af interessen for at få ét af de 150 små fælleshuse, vi i anledning af jubilæet forærer til fællesskaber rundt om i Danmark. Vi har tydeligvis ramt et behov ude i lokalområderne – både for at mødes og for at have et godt sted at gøre det. Det har været totalt opløftende at læse de mange ansøgninger, og foreløbig har 60 fællesskaber fået tildelt et fælleshus. Det er bl.a. en biavlerforening, en herreklub og nogle unge, der mødes om poesi.

Gennem årene har vi i utallige projekter oplevet, hvordan de fysiske rammer på forskellig måde kan styrke relationer mellem mennesker – og dermed medvirke til at skabe øget livskvalitet.

Hvad sker der ellers i jubilæumsåret?

Vi har gennemført en kæmpestor undersøgelse af danskernes livskvalitet. En del af resultaterne bliver formidlet i bogen Vores Livskvalitet, der lanceres på en konference på FN’s International Day of Happiness den 20. marts. Det er en af de største undersøgelser af livskvalitet nogensinde – også i international sammenhæng. Den bygger på svar og registerdata fra cirka 122.000 danskere.

Da vi i sin tid skabte den bærende sætning for Realdanias arbejde ’at skabe livskvalitet gennem det byggede miljø’, havde vi en ide om, at livskvalitet var den letteste del af sætningen at forstå og føre ud i livet. Men livskvalitet har faktisk vist sig at være det sværeste at få greb om. For hvad er livskvalitet egentlig? Er det den oplevede eller objektive livskvalitet. Og hvordan måles det egentlig bedst? Hvad er vigtigt for vores livskvalitet – og hvad trækker ned? Det bliver vi for alvor klogere på nu, og jeg håber, at bogen kan inspirere bredt blandt danskerne til en samtale om, hvad livskvalitet er.

Den sidste store aktivitet i vores jubilæumsår er, når vi til september inviterer til en landsdækkende festival for fællesskab. Her åbner 25 projekter, som Realdania har støttet, dørene og inviterer alle til et inspirerende døgn i fællesskabets tegn.

Om at være en forening

Hvordan har Realdania som forening udviklet sig gennem årene?

Den har udviklet sig virkelig meget! Jeg kan stadig huske, at der til det første valgmøde, vi afholdt i Haderslev, mødte 13 mennesker frem. Men det var vistnok også forinden kun blevet annonceret i Statstidende. I de første år var der primært fokus på at udvikle det filantropiske arbejde og derefter vores indsats som investor, og foreningen levede et stille liv – uden fokus på udvikling og på at forløse de store potentialer. Det var sådan set helt forståeligt, at man i de første 10-12 år af Realdanias liv ikke kunne udvikle og fokusere på alt.

Da jeg tiltrådte som adm. direktør i 2013 fik jeg bl.a. til opgave at styrke foreningsdelen og at udarbejde en egentlig foreningsstrategi for Realdania. Og her skulle der trædes nye stier. Der var ikke rigtig nogen organisation, der lignede os, og som vi kunne lade os inspirere af. Siden dengang har vi haft to foreningsstrategier, der begge har haft fokus på, hvordan vi gerne vil tiltrække og fastholde medlemmer og ikke mindst engagere dem i vores arbejde og det byggede miljø.

Vores medlemstal vokser typisk brutto med cirka 10-11.000 om året, og jeg kan med ro i maven kan sige, at vi er en levende forening. Der er næsten altid er en kø af medlemmer til vores arrangementer, til vores geografiske valgmøder er det ikke længere usædvanligt, at der møder 1.000 mennesker frem, og der er ofte kampvalg til repræsentantskabet. Det viser mig, at mange gerne vil bidrage til den gode sag. Alt sammen gør mig glad og stolt over, hvor vi er med vores forening i dag.

Vores medlemstal vokser typisk brutto med cirka 10-11.000 om året, og jeg kan med ro i maven sige, at vi er en levende forening.

Jeg møder ofte synspunktet, at det må være et særligt og besværligt job at være øverste daglige leder i en forening. Sådan ser jeg det slet ikke. Jeg synes, det er noget af det allermest spændende ved Realdania. Gennem alle årene har jeg sat pris på, at der er noget større end os, der står for den daglige drift. Det giver en stærk og nærværende følelse af at arbejde for danskerne – fordi 190.000 medlemmer trods alt i et eller andet omfang repræsenterer befolkningen. Det er en kæmpe fornøjelse, når jeg møder vores medlemmer til både medlemsarrangementer og valgmøder rundt om i landet. Både når vi får gode kritiske spørgsmål eller indspark til at gøre det bedre, og når vi møder glæde og opbakning til vores arbejde – og det sidste er der da heldigvis mest af.

Hvorfor er det vigtigt for Realdania at være en forening?

Realdania er en særlig størrelse blandt filantropiske aktører i både ind- og udland. Vi er en forening, der arbejder med filantropi på samme måde som mange uddelende fonde, men vi er én forening – og siden år 2000 en uafhængig forening, der ikke er koblet til nogen virksomhed. Vi skal udelukkende arbejde med filantropi og dele penge og viden ud i samfundet.

Vores medlemmer kommer ikke automatisk til, ligesom tilbage i tiden med Realkredit Danmark, hvor alle kunder automatisk var medlem af foreningen RealDanmark. Medlemmerne melder sig i dag aktivt ind i Realdania, fordi de har en interesse for vores arbejde og det byggede miljø. Og en del melder sig også ind, fordi de gerne vil have indflydelse på foreningen. Det er jo medlemmerne, der vælger repræsentantskabet, der så vælger bestyrelsen, og bestyrelsen ansætter så direktionen.

De penge, som vi deler ud til projekter, kommer fra afkastet af investeringen af vores formue. Den havde oprindeligt sine rødder i midler skabt af rigtige mange danske låntagere gennem generationer. Derfor vil det for Realdania altid være vigtigt at have en legitimitet for vores arbejde i form af opbakning bredt i samfundet. Både en opbakning fra dem, vi samarbejder med i projekterne, fra myndighederne og ikke mindst fra danskerne generelt, som jo er dem, vi arbejder for. Og i den sammenhæng betyder det virkelig meget, at så mange medlemmer støtter op om vores arbejde, og at de gerne vil engagere sig på forskellig vis. De bidrager på en lang række områder. De er f.eks. med til at styrke kendskabet til vores arbejde og dermed vores omdømme. En del af dem kommer med faglige bidrag og input til vores arbejde. Og så holder de os i ørerne, så vi altid gør vores bedste for at opføre os ordentligt.

Om magt og ordentlighed

Er der en risiko for, at fonde og filantropiske foreninger får for meget magt i samfundet?

Selvfølgelig er der det. Det er en risiko, som hele tiden er vigtig at være opmærksom på. Her er ordentlighed og transparens helt afgørende. Vi må aldrig blive selvtilstrækkelige, lukkede eller ureflekterede. Og så skal vi huske en stor respekt for de folkevalgte og det politiske system og dets processer. Hvis man ikke anerkender, at fonde og filantropiske foreninger har en betydelig magt, så risikerer man, at det bliver stater i staten.

Det at stå på skulderen af resten af samfundet, at være ydmyg og spille sammen med de øvrige samfundsaktører er i mine øjne helt afgørende. Netop derfor er det også så vigtigt, at vi i Realdanias ledelse og bestyrelse holdes i ørerne af vores medlemsdemokrati. Og af en kritisk presse. 

Er de store pengebeløb, som fondssektoren sender ud i samfundet, bekymrende?

Nej, det mener jeg ikke. Netop fordi aktørerne i den filantropiske sektor i al almindelighed opfører sig virkelig, virkelig ordentligt. Pengene fra fondene tilfører noget ekstra til vores samfund og nogle muligheder for udvikling, vi ellers ikke ville have. Men der er en fare for selvtilstrækkelighed, hvis man ikke er opmærksom på det. Derfor er respekt, åbenhed og dialog med vores omverden så vigtigt.

Jeg tænker tit på det mangeårige socialdemokratiske folketingsmedlem Ivar Nørgaard, der var næstformand, da jeg i 1987 blev formand for Boligselskabet AKB. Han sagde engang til mig: ’Husk i takt med, at du får større og større indflydelse i samfundet, at magt korrumperer’. Det sagde han til sig selv hver morgen, når han børstede tænder. Og det har jeg selv lige siden også gjort – hver morgen.

Om at give stafetten videre

Jubilæumsåret markerer jo også dit eget farvel til Realdania efter 12 år som adm. direktør. Kan du sætte nogle ord på det?

Det er vemodigt og føles fuldstændig rigtigt på én og samme tid. Jeg har været aktiv i Realdania i rigtig mange år som adm. direktør og tidligere bestyrelsesformand. Og endda med en historik helt tilbage til 1989, hvor jeg blev medlem af repræsentantskabet i Kreditforeningen Danmark, der senere blev til RealDanmark – den forening, som Realdania er udsprunget af. Så jeg synes godt, man kan sige, at jeg forlader foreningen efter lang og tro tjeneste.

Det er en beslutning, der er truffet i enighed og dialog med bestyrelsen. Jeg overleverer i løbet af 2025 – og formentlig til foråret – stafetten til min afløser og står derefter fortsat til rådighed med hjælp, hvis der er brug for det. Og så skal jeg i et stykke tid endnu repræsentere Realdania i nogle internationale sammenhænge, f.eks. i den europæiske fondssammenslutning Philea og i det globale klimanetværk for byer, C40.

Hvad skal du lave, når du stopper?

Jeg vil rigtig gerne bidrage i bestyrelsesarbejde i ind- og udland, og jeg har absolut ingen planer om at lade mig pensionere foreløbig. Men jeg vil gerne trappe lidt ned og lige tage toppen af et travlt arbejdsliv.

Jeg elsker at arbejde, men jeg er lige fyldt 63 år og kan godt mærke, at jeg ikke kan blive ved med at holde til den hidtidige arbejdsmængde. Og for Realdania synes jeg, at 25-års jubilæet er et godt tidspunkt til at give stafetten videre. Det er både godt for Realdania og godt for mig.

Og for Realdania synes jeg, at 25-års jubilæet er et godt tidspunkt til at give stafetten videre. Det er både godt for Realdania og godt for mig.