Hvordan får vi mere boligkvalitet på færre kvadratmeter?
Danskerne bor på stadigt flere kvadratmeter. Det øger CO2-aftryk og ressourceforbrug, både i de danske hjem og i dansk nybyggeri. CONCITO, Behave Green og Det Kongelige Akademi er gået sammen om at finde ud af, hvorfor danskerne efterspørger de store boliger. Hvilke kvaliteter oplever og søger danskerne i boligerne?
Selvom der er en voksende bevidsthed om klima og ressourceknaphed i Danmark, er antallet af kvadratmeter per person i boliger støt stigende. Især i parcelhusene. I 1963 var et nybygget parcelhus gennemsnitligt 122 m2, mens det i 2022 var 213 m2 (Bolius, 2023). Samtidig er danskernes gennemsnitlige boligareal pr. person steget fra 47 m2 i 1992 til 52 m2 i 2017 (KL, 2018).
Et partnerskab bestående af CONCITO, det antropologiske konsulenthus Behave Green og Det Kongelige Akademi - Institut for Bygningskunst og Teknologi har derfor sat sig for at forstå danskernes boligpræferencer bedre. Det sker i projektet ”Den gode bolig på færre kvadratmeter – betydningen af funktion og arkitektonisk kvalitet i fremtidens bæredygtige boliger”, der er støttet af Realdania med i alt 2,3 mio. kr. med Det Kongelige Akademi som projektejer.
Omdrejningspunktet for projektet er at skabe tværfaglig viden om, hvorfor danskerne bor, som de gør. Konsulenthuset Behave Green og tænketanken CONCITO vil undersøge, hvilke praktiske og sociale funktioner danskerne efterspørger i boligerne, mens Det Kongelige Akademi undersøger de arkitektoniske kvaliteter danskerne oplever, og hvilken rolle, de spiller i deres hverdag.
”Ambitionen er at gøre forskere og praktikere inden for byggeriet klogere på, hvilke arkitektoniske kvaliteter danskerne oplever i deres foretrukne boliger i dag," forklarer Ulrik Stylsvig Madsen, der er lektor på det Kongelige Akademi. ”Hvis kvaliteterne kan overføres til færre kvadratmeter og mindre CO2- og ressourcetunge boligformer, vil der være en stor klimamæssig gevinst”.
Ifølge European Environment Agency står byggeriet for over 1/3 af EU’s samlede CO2-udledninger og 1/3 af det samlede materialeforbrug.
Et antropologisk og et arkitektonisk studie med afsæt i brugerne
Projektet er delt i to hovedundersøgelser. Den første udføres af Behave Green og CONCITO og tager afsæt i enfamiliehuse på tværs af størrelser og opførelsesår. "Lovgivningen i dag fremmer større boliger. Gennem besøg og interviews undersøger vi, hvilke praktiske og sociale funktioner, beboerne efterspørger," siger Signe Christiansen, senioranalytiker ved CONCITO.
Hanne Hjorth, der er partner i Behave Green, uddyber: ”Vi bruger antropologien til at forstå, hvad danskerne værdsætter ved at bo både stort, småt og midt imellem. Kun på den måde kan vi blive klogere på, hvordan vi hjælper flere til at finde glæde og livskvalitet ved at bo på færre kvadratmeter.”
Det Kongelige Akademi – Institut for Bygningskunst og Teknologi står for den anden undersøgelse, der fokuserer på huse opført inden for de seneste fem år på omkring gennemsnitsstørrelsen for nybyggede enfamiliehuse. Her er fokus på at forstå brugernes oplevelse af arkitektonisk kvalitet. Hvordan bruger beboerne husets rum, hvilke hverdagssituationer udspiller sig, og hvilke kvaliteter er beboerne særligt glade for. Undersøgelserne vil både omfatte interviews med brugere og desk research.
Resultaterne skal deles med branche og borgere
Undervejs i projektperioden, der løber et år fra februar 2025 til 2026, bliver der afholdt rundbordssamtaler med både offentlige og private aktører, for at dele og kvalificere de konklusioner og anbefalinger, som begynder at tegne sig. Og Det Kongelige Akademi vil invitere til dialog om projektet på Folkemødet og senere på året til konferencen Building Green. Projektet afsluttes med et symposium, og dets resultater formidles og udgives efterfølgende.
Offentlige debatter/ symposium o. lign. vil blive annonceret på projektpartnernes hjemmesider.