Som ringe i vandet
Hvordan sætter man gang i noget, som smitter af på hele det omkringliggende samfund? Ét svar findes på Ærø, hvor tre lokalfødte kvinder købte Motorfabrikken i Marstal og sammen med andre frivillige har skabt et nyt samlingspunkt.
Af Pernille Formsgaard
Solen er endelig brudt frem fra sit ugelange sommerhi, da den propfyldte færge ankommer til Marstal. Afgangen har været udsolgt i flere uger, for Ærø er ikke kun en særdeles populær sommerdestination i Det Sydfynske Øhav. I juli danner Marstal havn og byens gamle motorfabrik også rammen om Øhavet Festival, hvor omkring 1.200 gæster samles til en todages musikfestival i sceniske rammer mellem gamle bådhuse og værftsbygninger.
I den røde murstensbygning, der løber langs havnens hovedgade, blev der frem til 1990 bygget benzinmotorer til joller og lystbåde. Efter at den sidste motor var blevet produceret på fabrikken, fulgte en årrække, hvor livet langsomt ebbede ud i byens tidligere så travle samlingspunkt. Motorfabrikken endte i 2017 på tvangsauktion, hvor de tre lokalfødte kvinder Lone Simonsen, Nina Rydahl Andersen og Julie Skaar købte de forfaldne bygninger med en vision om at skabe nyt liv i de historiske rammer.
”Jeg tror kun, at vi turde kaste os ud i projektet, fordi vi ikke anede, hvad der ventede os indvendigt. Vi havde aldrig været inde i fabrikken, da vi købte den,” fortæller Julie Skaar, mens hun viser rundt.
175 frivillige og fuldstændig ro
I dag er Motorfabrikken omdannet til et nyt samlingspunkt på Ærø. Her er kontorfællesskab, kulturhus, et lille motormuseum og et højteknologisk opfinderværksted. Alt sammen takket være de tre kvinder, stor lokal opbakning og støtte fra private donorer og filantropiske fonde og foreninger.
Og så står Motorfabrikken altså også bag Øhavet Festival, årets største event, hvor 175 frivillige stimler sammen i Marstal for at løfte i flok. Dagen før gæsterne ankommer, vrimler det med folk, og selvom der stadig er mange løse ender, hersker der en enormt rolig stemning. Det skyldes ikke mindst, at nogle af de frivillige er blevet tildelt jobbet som velfærdsofficerer og skal sørge for, at der er god stemning og forplejning til de mange, der knokler med bl.a. at bygge skraldestationer, udtænke børneområder, male skilte, hænge lys op og bygge barer.
Mange af de frivillige er gengangere. En blanding af lokale og tilrejsende, der jagter sommerens bedste oplevelse og en bid af det særlige øliv. Og det er da også en af de skjulte dagsordener med at lave events som Øhavet Festival, fortæller Julie Skaar.
”Vores udgangspunkt har altid været: Hvad kan vi sætte gang i, som skaber ringe i vandet? Ikke kun for Motorfabrikken, men for hele Marstal og Ærø. Festivalen trækker et andet publikum til øen og kan være en indgang til at vise de mange skjulte kvaliteter ved Ærø, som måske kan få nye folk til at overveje, om ølivet kunne være noget for dem,” siger Julie Skaar.
Frygten for nedrivere og skrothandlere
De tre motorkvinder – som de kalder sig – er født, opvokset og bosat på Ærø. Selvom de alle udspringer af en maritim arv, så vidste de ikke meget om skibsmotorer, da de købte den nedslidte fabrik tilbage i 2017. Lone Simonsen pendler til et job som afdelingsjordemoder på Rigshospitalet, Nina Rydahl Andersen har en baggrund som tv-tilrettelægger, og Julie Skaar arbejder med iværksætteri.
Alle tre havde dog ved selvsyn oplevet, hvordan deres fødeø sygnede hen, de maritime virksomheder forlod Marstal, og kranernes forsvinden ændrede rent fysisk byens udseende. Og da rygterne svirrede om, at skrotjægere, nedrivere og supermarkedskæder stod på spring, da byens gamle motorfabrik skulle på tvangsauktion, valgte de tre kvinder at gå sammen om at redde bygningen.
”Det første, vi gjorde, var at åbne dørene og invitere folk indenfor. Motorfabrikken havde været en meget tillukket bygning i mange år, og vi blev nødt til at afmystificere den,” siger Julie Skaar.
Jeg tror kun, at vi turde kaste os ud i projektet, fordi vi ikke anede, hvad der ventede os.
De lokale blev også inviteret til ’vækkelsesmøder’, hvor trekløveret fortalte om deres vision for fabrikken, så de kunne se, om der var lokal opbakning til deres ideer.
For lige så vigtigt det er, at Motorfabrikken kan fungere som en motor, der kan lokke besøgende – og måske endda nye tilflyttere og midler – til øen, lige så afgørende var det, at stedet blev et samlingspunkt for de lokale.
Afgørende for Ærøs udvikling
Den lokale opbakning lader motorkvinderne til at have vundet. Mens Julie Skaar viser os rundt på festivalpladsen, kommer der flere lokale over for at høre, om der er brug for en ekstra hånd op til åbningen, eller om de arbejdende kunne bruge nogle friskbagte cookies.
På samme vis har Motorfabrikken i dag 350 betalende støttemedlemmer. Da vi møder Tine Maar Rasmussen, der selv bor i Ærøskøbing, er begejstringen over Motorfabrikken ikke til at tage fejl af.
”De tre kvinder har skabt et samlingspunkt, hvor alle fra de gamle Marstal-skippere til de fine fruer fra Ærøskøbing og de unge iværksættere føler sig velkomne og har lyst til at komme. Jeg har selv deltaget i et kursus om havedesign og været til standup, men det er også sådan et sted, hvor man stikker hovedet ind og får en sludder, når man er i Marstal. Døren er altid åben, og på Motorfabrikken møder du folk i alle aldre og fra alle lag,” siger Tine Maar Rasmussen og tilføjer:
”Før var Marstal lidt af en soveby, men Motorfabrikken har sat gang i en udvikling, hvor flere nye steder åbner, og nye folk kommer til. Og den udvikling smitter af på hele Ærø.”
Spørger man Chris Hammeken, der er direktør for Ærø Turist- & Erhvervsforening, så kan betydningen af Motorfabrikkens genopstandelse næsten ikke overdrives.
”Det har været dén enkeltstående mest betydende udvikling på Ærø i de senere år. I starten var der da nogle lokale, som tænkte, hvad tre kvinder skulle med en motorfabrik. Men efterhånden har skeptikerne kunnet se, at de tre er 100-meter-mestre i at skabe sammenhold og få ting til at ske,” siger Chris Hammeken og uddyber:
”Det handler grundlæggende om, at de har respekt for den kultur og det sted, de tager udgangspunkt i. Som nu i tilfældet med Øhavet Festival, så kommer de ikke bare og spiller en masse høj musik, bruger lokalområdet og forsvinder igen. De spærrer heller ikke festivalen af med store hegn, men sørger for, at det er et åbent område, hvor man kan se, hvad der sker. De har formået at skabe en kultur, hvor det handler om at give tilbage til øen.”
Og hjemstavnskærligheden er da også den største drivkraft for de tre kvinder.
”Vi har arbejdet frivilligt i årevis og brugt oceaner af tid på Motorfabrikken. Men når vi mærker den stolthed, det skaber lokalt, og de fællesskaber, der folder sig ud, så er det det hele værd,” lyder det fra Julie Skaar.
Årsmagasin 2025
Årsmagasinet 2025 er en særlig jubilæumsudgave i forbindelse med vores 25-års jubilæum. Magasinet har særligt fokus på livskvalitet og fællesskaber.
Det handler bl.a. om nogle af de fællesskaber og mødesteder, som Realdania har støttet gennem årene, og så præsenterer vi vores nye strategi, hvor vi sætter fokus på konkrete steders særlige potentialer, arkitekturens muligheder og fremtidens byggeskik.
Kontorfællesskab i gamle rammer
Et af de mange initiativer, som Motorfabrikken i dag danner rammen om, er kontorfællesskabet Dynamo, der er indrettet i fabriksdirektørens gamle bolig. Her sidder 23 lejere, inklusive Ærøs borgmester, der hver anden fredag har fast plads med vindue ud til gaden. Direktørboligen er fastholdt som en tidslomme fra 60’erne med multifarvede tapeter og indbyggede skabe i palisander.
”Vi har arbejdet ud fra et princip om at bevare så meget som muligt, så vi ikke tager historien ud af bygningerne,” fortæller Julie Skaar.
Til gengæld har næsten alt fået en ny funktion: Fabrikkens hjerte – den gamle produktionshal – der er badet i ovenlys og beklædt med motordele, fungerer i dag som en eventhal, hvor der arrangeres koncerter, foredrag og udstillinger. Erhvervslivet kan også leje sig ind, og ifølge turist- og erhvervsdirektør Chris Hammeken er det noget, der rykker.
”Virksomhederne gider ikke altid holde konference på et nybygget Scandic Hotel. De vil gerne have nogle anderledes og autentiske rammer, og det får de her. Der er ikke nogen, der kan besøge Motorfabrikken uden at tabe kæben.”
I det tilstødende lokale er der indrettet et lille museum, hvor man kan komme helt tæt på de originale maskiner og høre røverhistorier fra de fire lokale ildsjæle, der driver museet, hvoraf to af dem selv har stået i lære på Motorfabrikken tilbage i 60’erne.
Bevæger man sig længere ind i fabrikken, går man direkte ind i øens FabLab – et højteknologisk opfinderværksted certificeret af Massachusetts Institute of Technology. Her kan virksomheder bl.a. printe 3D-prototyper, og de studerende fra Marstal Navigationsskole bliver undervist i fremtidens automatiserede skibsdrift.
”Normalt er et FabLab jo noget, man finder på universiteterne, men her ligger det på en gammel motorfabrik. Det er helt vildt, hvad de kan få til at ske,” siger Chris Hammeken tydeligt begejstret.
Senest har Motorfabrikken modtaget støtte fra Novo Nordisk Fonden og Villum Fonden, så de kan skabe et såkaldt makerspace, der skal øge den teknologiske forståelse af it og teknologi blandt øens børn og unge.
Fremtiden byder ifølge Julie Skaar på endnu flere samarbejder med erhvervslivet, for det er med til at bringe liv og vækst til byen.
”Når det regner på os, så skal det dryppe på resten af byen. Det er princippet for alt, hvad vi laver.”
