Vi bliver gladere og lever længere, når vi er forbundet til andre

Af Michael Monty

Det kan siges ganske klart: At bruge tid sammen med venner, familie, kolleger og lokalsamfund har en afgørende betydning for vores sundhed og trivsel.

Ifølge Mathias Lasgaard, professor i anvendt psykologi på Institut for Psykologi på Syddansk Universitet og seniorforsker ved forsknings- og konsulenthuset Defactum, gør sociale relationer os generelt gladere og tilbøjelige til at leve sundere. 

Forbundetheden til andre betyder typisk også, at vi lever længere.

”Omfattende forskning fra de seneste ti år viser, at ensomhed og social isolation er forbundet med mentale helbredsproblemer og dårligt fysisk helbred. Mennesker, der er vedvarende ensomme, er mere tilbøjelige til at blive depressive og overveje selvmord samt at udvikle demens, hjertesygdomme og type 2-­diabetes og dermed dø tidligere,” forklarer Mathias Lasgaard og fortsætter: 

”Samtidig viser forskning, at sociale relationer kan fungere som en buffer mod stress og smerte. Når vi er omgivet af støttende relationer eller et stærkt netværk, har vi nemmere ved at mestre livets udfordringer. Tilmed er vi mere tilbøjelige til at leve sundere og være mere fysisk aktive, når vi gør det sammen med andre.” 

Årsmagasin 2025

Årsmagasinet 2025 er en særlig jubilæumsudgave i forbindelse med vores 25-års jubilæum. Magasinet har særligt fokus på livskvalitet og fællesskaber.

Det handler bl.a. om nogle af de fællesskaber og mødesteder, som Realdania har støttet gennem årene, og så præsenterer vi vores nye strategi, hvor vi sætter fokus på konkrete steders særlige potentialer, arkitekturens muligheder og fremtidens byggeskik.

Læs hele årsmagasinet

For de ældste danskere kan forskellige faktorer såsom dårligt syn eller forringet hørelse gøre, at de har vanskeligt ved at indgå i relationer. Derudover

er virkeligheden for mange ældre, at jo længere de får lov til at leve, desto oftere mister de deres nærmeste livsvidner, ægtefælle, søskende og nære venner.

Ifølge professoren oplever omkring hver tiende dansker ensomhed, men når det gælder de allerældste, er forekomsten højere.

”Mange af os vil opleve ensomhed på et tidspunkt i vores liv, uden at det er forbundet med alvor­lige problemer. Hvis man f.eks. mister en partner, er det også naturligt, at man er sorgfuld og savner. Men for nogle ældre kan dét, at de mister en række af deres nærmeste livsvidner, føre til, at de ikke har lyst til at deltage i noget som helst – og måske endda slet ikke har lyst til at leve,” siger Mathias Lasgaard.

Ond cirkel for unge

Den anden store gruppe i den danske befolkning, som føler sig mere uden for fællesskabet end gennemsnittet, er unge. Defineret som værende fra teenageårene til midt i 20’erne. Det faktum belyser Mathias Lasgaard i bogen ’Ensom ungdom’, der udkom i efteråret 2024 og er skrevet sammen med kommunikationsrådgiver Heidi Krumhardt Mortensen.

”Ensomhed for unge går ofte hånd i hånd med andre mistrivselsproblemer. Unges ensomhed kan være årsag til, at de bliver mere deprimerede eller ængstelige – men kan også være konsekvensen af, at de er socialt ængstelige eller deprimerede. Det kan således være en form for ond cirkel. Det betyder, at hvis vi kan gøre noget mere og bedre for at afhjælpe vedvarende ensomhed, kan vi potentielt også forebygge nogle af de andre tilstande,” forklarer Mathias Lasgaard.

De senere år er der skruet gevaldigt op for forskningen i, hvad man kan gøre for at mindske en­somhed. Ifølge professoren er der faktisk inden for de seneste tre år udgivet flere studier på området, end der blev i de sidste 40 år forinden.

”Noget, der er potentiale i, og som vi først nu er ved at forstå, er, i hvilket omfang teknologi kan være med til at løse nogle af de her problemer. Vi vil stadig have et stort behov for fysiske møder og at være sammen, uden at det er via teknologi. Men globalt er der opmærksomhed på, hvordan man med teknologi kan nå flere og komme længere ud,” siger han.

Fokus fremover bør ifølge Mathias Lasgaard også være på at sikre at skabe gensidige relationer med kvalitet.

”Det er udmærket, hvis to ældre enkemænd mødes på madlavningskursus hver mandag – men det bliver de ikke nødvendigvis mindre ensomme af. Begynder de derimod også at besøge hinanden eller gå til fodboldkamp sammen, bliver fritidsaktiviteten en trædesten til en relation, der rækker ud over aktiviteten. Det skal vi kigge langt mere på fremover,” mener professoren.