5 hurtige til Grethe Elholm

1. Hvad er din uddannelsesmæssige baggrund?

Jeg er oprindeligt uddannet molekylær biolog fra King’s College London og Aarhus Universitet. Derudover har jeg en PhD fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet inden for (arbejds-)miljøeksponering og udvikling af allergi. Jeg arbejder nu som forsker på Sektion for Miljø, Arbejde og Sundhed, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet, hvor jeg fortsat forsker i miljøeksponering og udvikling af allergi og andre respiratoriske sygdomme. Jeg forsker derfor også i indeklima, dvs. hvilke faktorer der har betydning for indeklimaet, og hvilke der påvirker helbredet og på hvilken måde.

2. Hvordan er du endt med at arbejde med indeklima?

Efter min kandidat fandt jeg hurtigt ud af, at jeg brændte for at arbejde med forskning, som er af stor umiddelbar relevans for den almene befolkning. Forskning, som nemmere kan kommunikeres, og som faktisk optager mennesker i deres dagligdag. I den forskningsgruppe jeg er en del af på Sektion for Miljø, Arbejde og Sundhed på Aarhus Universitet, arbejder vi med mange forskellige miljøpåvirkninger i både ude- og inde-miljøet og deres relation til både positive og negative helbredseffekter. Det er derfor fuldstændigt naturligt for os at forske i indeklima, eftersom vi tilbringer størstedelen af vores tid indendørs, og det derfor også udgør størstedelen af vores miljøeksponering.

3. Hvad er det vigtigste, du har bidraget med inden for området indeklima?

Forskningen inden for indeklima og sundhed foregår lige nu. Det vil sige, at vi er med helt fremme i forskningsfeltet. Jeg kan derfor nok ikke tillade mig at påstå, at jeg har bidraget markant til indeklimaforskningen endnu. Men jeg er stolt over at være med til at sætte sundhed på dagsordenen, når der tales indeklima og boligrenovering. Sundhed har været et meget overset emne inden for bolig og bygningsrenovering. Det har været taget for givet, at indeklimaet er bedre i nye huse end i gamle og at en renovering altid vil skabe et bedre indeklima end før. Men sandheden er, at vi stadig mangler viden om hvilke faktorer, der er vigtigst for et godt indeklima og for bibeholdelsen af et godt helbred.

4. Hvad anser du for at være den største udfordring i forhold til at opnå et godt indeklima?

En af de største udfordringer må være at få sat indeklima på dagsordenen for den enkelte borger. Det vil sige, at vi skal formå at kommunikere indeklimarisici og friskfaktorer til befolkningen på en vedkommende måde. Vi skal kunne give råd og redskaber til en forståelig og let opretholdelse af et godt og sundt indeklima. Så den enkelte borger bliver motiveret til at lave relevante ændringer af deres daglige rutiner i deres hjem.

5. Hvilket projekt ville du igangsætte omkring indeklima, hvis alt var muligt?

Drømmeprojektet, for sådan en som mig, vil altid indbefatte utroligt mange datamålinger i en så stor population som mulig. Så tænk engang, hvis alle renoverede bygninger og nybyggerier fik indsat målere for CO2, temperatur og luftfugtighed, som ville registrere disse parametre over 5-10 år. Så ville vi få opbygget en kæmpe database af indeklimamålinger på befolkningsniveau. Hvis vi så også kunne tilbyde udsnit af borgernes faste årlige helbredstjek med fokus på indeklimarelaterede sygdomme og symptomer, ville vi virkelig få mulighed for at undersøge de kausale sammenhænge mellem indeklima og sundhed.