5 hurtige til Mia Kruse Rasmussen
Det er ikke så tit, man møder en antropolog, der beskæftiger sig med indeklimaforskning. Ikke desto mindre er det præcis dét, Mia Kruse Rasmussen gør på Alexandra Instituttet i Aarhus hver dag. Læs her hendes tanker om de indeklimaudfordringer, som hun mener er de vigtigste på området.
1. Hvad er din uddannelse?
Jeg er uddannet cand.mag i antropologi fra Aarhus Universitet.
2. Hvordan er du endt inden for indeklimaområet?
Indeklimafeltet er måske ikke det mest oplagte felt, man kan beskæftige sig med som antropolog, og det er da også mere eller mindre tilfældigt, at jeg er kommet til at beskæftige mig med indeklima. Jeg har arbejdet på Alexandra Instituttet siden 2012, hvor der allerede på det tidspunkt var et stærkt antropologisk fokus på energi, og hvordan man gennem kvalitative studier af folks hverdagsliv kan bidrage med en mere holistisk tilgang til de forskellige elementer, der påvirker energiforbrug. Det er det arbejde, vi nu bygger videre på i forhold til indeklima.
3. Hvad er dit vigtigste bidrag på indeklimaområdet?
Jeg ser stadig mig selv som lidt af en novice på indeklimafeltet, men jeg mener at kunne bidrage med en lidt anderledes tilgang til arbejdet med indeklima, der i højere grad handler om at forstå det komplekse samspil mellem mennesker, materialitet, teknologi og omgivelser, som påvirker indeklimaet. I forskellige projekter (blandt andet 'BeReady' og 'Indeklima i skoler') undersøger jeg, hvordan indeklima erfares, italesættes og praktiseres i folks dagligdag, og det er også den type af viden, jeg tager med ind i mit arbejde som medlem af Rådet For Sundt Indeklima.
4. Hvad er - efter din mening - den største udfordring for at opnå et godt indeklima?
En af de centrale udfordringer ligger i, at indeklima langt fra er det eneste folk har at gå op i i deres dagligdag. Indeklima bliver derfor en form for forhandling eller et kompromis mellem de her forskellige faktorer, og det medvirker til, at man ikke altid får gjort 'det rigtige' ud fra et indeklimasynspunkt. Nogle gange skyldes det manglende viden - man ved simpelthen ikke, hvad der er det rigtige at gøre, men ofte ved man måske godt, hvad man burde gøre. De fleste af os ved godt, at man burde lufte ud flere gange om dagen, men vi får det alligevel ikke altid gjort. Det kan der være en række forskellige grunde til: Vi har travlt, det er koldt udenfor, vi har pollenallergi, der er larm eller lugt udenfor, eller hvad det nu kan være. Alle de her forskellige elementer spiller ind og er med til bevidst eller ubevidst at forme vore praksis i forhold til indeklima. Det øger også kompleksiteten i forhold til at skulle arbejde med at ændre indeklimaet, fordi vi ikke kan forstå det som et isoleret fænomen, men er nødt til at forstå de forskellige kontekstuelle faktorer, som bidrager til indeklimaet i forskellige sammenhænge.
5. Hvilke projekter ville du sætte i gang - hvis alt var muligt?
Jeg synes det kunne være rigtig interessant at udfolde de bredere, kontekstuelle aspekter af indeklima yderligere i fremtidige projekter. Jeg tror på, at denne bredere tilgang kan åbne op for nye indsigter og mulighedsrum i forhold til, hvordan man fremadrettet kan arbejde med indeklima og dermed supplere den eksisterende forskning på området og være med til at bidrage med viden om, på hvilke niveauer vi skal sætte ind for at understøtte en positiv forandring og skabe bedre et indeklima for flere. Hvordan får vi tænkt indeklima ind tidligere og bredere i nybyggeri og renoveringer, så vi får lavet de rigtige løsninger fra starten af? Både teknisk og arkitektonisk, men i høj grad også i forhold til anvendelsen og den adfærd, vi forestiller os, der skal være i bygningerne. Hvordan understøtter vi bedst muligt folks mulighed for at få og opretholde et godt indeklima?