5 hurtige til Turid Borgestrand Øien

1. Hvad er din uddannelsesmæssige baggrund?

Jeg er arkitekt fra Arkitektskolen i Aarhus og er nu i gang med en forskeruddannelse.

2. Hvordan er du endt med at arbejde med indeklima?

Efter mine studier og et par projektansættelser på tegnestue, fik jeg arbejde hos Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) i 2008. En af mine opgaver hos SBi var at rådgive beboere og driftspersonale omkring skimmelsvampe. Dette var ukendt land for mig, og jeg så det i grunden som et midlertidigt bekendtskab. Men efter noget tid gik det op for mig, at det i virkeligheden er meget vigtigt som arkitekt at have en forståelse for hvordan vores bygninger lever videre efter de forlader tegnebordet. På den anden side kunne min kvalitative og processuelle tilgang bidrage med perspektiver til at forstå fænomener som skimmelsvamp fra flere sider – ikke kun den naturvidenskabelige version.

3. Hvad er det vigtigste, du har bidraget med inden for området indeklima?

Det må være det, jeg er i gang med lige nu med mit ph.d.-projekt, hvor jeg kigger nærmere på skimmelproblematikken som del af menneskers hverdagsliv. Ved at få en forståelse for hvordan man håndterer disse komplekse problemer hos henholdsvis beboere, driftspersonale, organisationer og samfundet generelt, kan jeg forhåbentlig give et bud på hvilke processer, der er i spil, og hvad der synes at fungere. Jeg tror, at disse mere kvalitative undersøgelser, der kigger på tværs af aktører og skalaer – her med fokus på samspillet mellem mennesker og boligen – har en tilgang og metode, der både vil supplere den mere traditionelle silo-forskning. Dermed kan det overføres til andre områder både inden for det bredere indeklimafelt, men helt sikkert også til mit eget fag, arkitektfaget.

4. Hvad anser du for at være den største udfordringer i forhold til opnå et godt indeklima?

Det må være at koordinere al den viden og alle de initiativer, der i forvejen er i spil derude. Et godt indeklima er noget, man skal mobilisere og arbejde for, det kræver at bygningen leverer og at brugerne leverer, men det afhænger selvsagt også af kontekst og tid. I det lange løb og for de fleste af os er indeklimaet ikke løst med quickfixes, men kræver vedvarende vedligehold. De mange tusinde forskellige byggematerialer, de forskellige lappeløsninger og teknologier, der i dag er i spil, samt de mange aktører, der er kommet på banen de sidste hundrede år, er med til at øge kompleksiteten. Byggeriet er af denne grund blevet mere og mere specialiseret, og håndteringen af indeklima handler i projekteringsfasen langt hen af vejen om luftskifteberegninger og om at opfylde tæthedskrav. Så den store udfordring er den manglende koordinering gennem hele byggeriets levetid. Og indtil vi har styr på det, må det vigtigste være, at man har et beredskab til at håndtere problemerne – gerne inden de bliver for store.

5. Hvilket projekt ville du igangsætte omkring indeklima, hvis alt var muligt?

Det synes jeg er et svært spørgsmål – så var det man skulle have de virkeligt gode ideer klar! Men jeg ville nok gå videre med at kigge på indeklimaet som del af en bygnings levetid. Hvordan praktiseres indeklimaet allerede fra byggeriets første ideudkast gennem de tidlige byggeprocesser og til de huse der bliver stående de næste halvtreds til hundrede år, som del af menneskers hverdagsliv? Nu har jeg i mit feltarbejde kigget på bygninger der er fra 45-75 år gamle og kan se, hvordan nogle af den tids byggerier har klaret sig, men hvordan praktiseres indeklimaet i dag? Jeg vil påstå at indeklimaet formes af alle de beslutninger, der tages i forhold til byggeriet og ikke kun dens luftskifte og tæthed, hvorfor det vil være interessant at undersøge hvordan et indeklima, bevidst og underbevidst oversættes, forhandles, fastholdes og materialiseres gennem en bygnings tidsrum.