x

Fremtidens seniorbofællesskaber

Pressemeddelelse 29. marts 2016

BLOGINDLÆG: Hvordan kan seniorbofællesskaber indrettes for at skabe større livskvalitet? Realdania sætter nu fokus på fremtidens boformer for ældre.

Dette blogindlæg er oprindeligt udgivet af programchef Per Schulze på LinkedIn. Her kan du også se kommentarer til indlægget og selv skrive en kommentar:
Blogindlægget 'Fremtidens seniorbofællesskaber' på LinkedIn

---

Meget tyder på, at bofællesskaber i dag er i stigende efterspørgsel. I Realdania er vi i færd med at undersøge deres potentiale som boform for ressourcesvage ældre i fremtiden. Der var fulde huse, da vi satte fokus på emnet til vores efterhånden traditionelle gå-hjem-møde-række i Realdania tidligere denne måned, hvor vi havde inviteret to erfarne herrer til at fortælle om (senior)bofællesskabernes historie og til at tale om, hvilken arkitektur der skal til for at understøtte fælles boformer.

Fællesskabets arkitektur

Jan Albrechtsen, partner i tegnestuen Vandkunsten, begyndte ved bofællesskabernes spæde start tilbage i tresserne og halvfjerdserne, hvor mentaliteten i høj grad bar præg af slagord og fællessang og store sociale visioner. De første arkitekttegninger forestillede store bebyggelser, der var indrettet, så beboerne kun havde en lille privat kahyt til sig selv – resten var fællesarealer. Da det kom til de egentlige byggerier – f.eks. i Jystrup Savværk, som Vandkunsten var arkitekter på – endte fordelingen mellem privat og fælles dog nærmere på omkring fifty-fifty med små boliger, der indeholdt de funktioner, en normal bolig havde på det tidspunkt, og som også gav plads til privatlivet.

Eksperimenterne i de første årtier blev også starten på nye indretninger til fællesskab, som i dag er udbredte i hele befolkningen og i mange typer bebyggelser. Det krævede f.eks. en del overtalelse at få lov at lave køkken midt i stuen, da Vandkunsten i sin tid arbejdede på det almennyttige boligeksperiment Tinggården 1, fortalte Jan, men i dag er køkken-alrum som bekendt en helt almindelig og voldsomt populær indretning. Folks opfattelser af privatliv ændrer sig, og arkitekturen er både med til at afspejle og fremskynde nye fællesskabsorienteringer.

Seniorbofællesskaber

Det første danske seniorbofællesskab blev etableret i Mjølnerparken i 1987 af ni enlige kvinder, fortalte Max Pedersen, der er antropolog og har forsket i seniorbofællesskaber i over ti år. Midgården – som Danmarks ældste seniorbofællesskab hedder – eksisterer stadig og har en lang venteliste for nye beboere.

I 1990’erne voksede flere ’selvgroede’ seniorbofællesskaber frem over hele landet, og i dag eksisterer der ca. 250 i Danmark. De fleste er almene lejeboliger (65%), mens knap en tredjedel er andelsboliger, og kun ca. 5% er ejerboliger og private lejeboliger. Størstedelen er opført i ét plan som række- eller klyngehuse og indeholder omtrent 30 boliger, men der findes også helt små bofællesskaber på 5 boliger, mens det største danske bofællesskab rummer 90 boliger.

Fælleshusene i bebyggelserne danner rammen om fællesspisning og kulturelle aktiviteter, og visse steder er de udstyret med værksteder og hobbyrum. De fleste beboere i seniorbofællesskaberne rapporterer om stor tilfredshed med både fællesaktiviteter, naboer og beboerdemokrati.

Fremtidens boformer for seniorer

For mig var det virkeligt interessant at høre de to oplægsholderes perspektiver. Vi har et nyt initiativ i Realdania, som hedder ’Rum og fællesskaber for ældre’, hvor vi netop håber på at kombinere erfaringer fra eksisterende alternative boformer med viden fra arkitekturens verden om, hvordan man skaber fællesskaber.

Især for den ældre del af befolkningen – og den del bliver stadig større – tror jeg, der er et stort potentiale i bofællesskaber. Både i deciderede seniorbofællesskaber og i aldersblandede bofællesskaber, hvor generationernes mødes og bor sammen på tværs. Studier peger på, at det øger livskvaliteten for de ældre beboere, som oplever mindre ensomhed end andre ældre. Samtidig tror jeg, at der et potentiale til, at boformen kan medvirke til at nedbringe de kommunale udgifter.

Vi igangsatte et større analysearbejde omkring årsskiftet for at undersøge alt dette og glæder os til at komme videre med arbejdet om et par måneder, når vores analysegrundlag ligger fast. Vores gå-hjem-møde var den første lejlighed, vi har haft til at diskutere emnet i et helt åbent forum, og det var fantastisk at opleve, hvor stor interesse der er for sagen, og hvor mange mennesker der allerede er i gang med at tænke i de baner, som vi også bevæger os ud i nu. Blandt tilhørerne var både fagfolk og privatpersoner, der er i gang med deres egne projekter med seniorbofællesskaber, og der var stor diskussions- og spørgelyst. Vi håber på fortsat at kunne inspirere og blive inspireret og udfordret af andre aktører, når vi arbejder videre med fremtidens boformer og fællesskaber for seniorer.