Afgasning fra maling øger forekomst af astma og rhinitis

15 forskere står bag det internationale RHINE-opfølgningsstudie med flere end 11.000 respondenter på tværs af syv nordiske lande. Det såkaldte RHINE-studie er det længstvarende og største studie af lungesygdomme blandt voksne i verden, der undersøger hvordan forskellige indeklimafaktorer påvirker sundheden i vores åndedrætssystem. Forskningsprojektet viser, at knap 40 % af os har foretaget renoveringer og malet vægge, lofter, gulve, radiatorer og/eller træværk i vores hjem inden for de seneste 12 måneder. Heraf har flest malet lofter og/eller vægge. Det unikke ved undersøgelsen er, at det er muligt at isolere afgasningseffekterne fra maling, når vi samtidig har kontrolleret de øvrige faktorer af betydning. Her peger data på, at: 

• Maling af gulve øger forekomsten af hoste med slim og ser ud til at påvirke sværhedsgraden af astma
• Indendørs maling viser tendens til at øge risikoen for at nyse samt høfeber.

Ser man på resultaterne over alle hjem, hvor der er blevet renoveret/malet inden for de seneste 12 måneder – inklusive de hjem hvor der ryges eller respondenten selv ryger – viser data, at:

• 10 % har oplevet hvæsende åndedræt
• 9,5 % har oplevet høfeber
• 9,3 % har oplevet at få hoste med slim
• 4,3 % har fået astma 
• 25,9 % har oplevet konstante, forkølelseslignende symptomer. 

Ved opfølgningsundersøgelsen viser det sig, at symptomerne forsvinder/bliver mindre hos mellem 47,5 % og 66,9 % af respondenterne. Det skyldes formentlig overvejende, at færre er udsat for rygning i hjemmet, eller at de selv er holdt op med at ryge. 

Både positive og negative konsekvenser fra renovering og maling i hjemmet

Professor Torben Sigsgaard fra Aarhus Universitet er en af de forskere, der står bag analysen af de netop offentliggjorte resultater. Han siger:

”Om der bliver malet i et hjem ser ud til at have en effekt på den efterfølgende risiko for at få astma og udvikle høfeber. Det kan vi dokumentere takket være størrelsen og varigheden af studiet. Ikke overraskende viser studiet, at der opstår flest symptomer i de hjem, hvor der bliver røget.”

På trods af malingsafgasning, er der også positive sundhedseffekter af at renovere/male. Især fordi der typisk bliver gjort grundigt rent, hvilket fjerner støv, allergener og ekskrementer fra f.eks. skadedyr og husstøvmider. Torben Sigsgaard fortsætter:

”Renovering og maling påvirker også indeklimaet positivt. Det lidt paradoksale er imidlertid, at både udenlandske og danske studier viser, at der er afgasninger fra nye malingstyper i op til seks måneder. Så lidt populært får vi med malerarbejdet gjort rent og fjernet støv samt allergener i vores hjem. Men vi skal samtidig huske betydningen af at lufte grundigt ud. Især i de første måneder hvor malingen afgasser med stoffer, der muligvis generer vore luftveje”.

Behov for forskning og samarbejde med producenterne

Tendensen har i en del år været, at indeklimaforskning har været reduceret til en del af målet om at nedbringe energiforbruget i vores boliger. Resultatet er, at betydningen af indeklimaet for sundheden er underbelyst. Det er vigtigt med mere forskning og især i sammenhængen mellem byggeri, renovering, energiforbrug og helbred. Torben Sigsgaard forklarer:

”Tingene hænger sammen. Det er bedre at gøre det rigtigt nu, end at skulle rette op på problemerne om 10 år. Sporene fra 70’erne skræmmer. Her isolerede vi og tætnede boligerne uden samtidig at sørge for ordentlig ventilation. Det har givet mange boliger med dårligt indeklima. RHINE-studiet giver vigtig viden, fordi det er et af de få steder, hvor vi faktisk har data gennem lang tid.”

Det er seniorspecialist, MSc, ph.d. Thomas Witterseh fra Teknologisk Institut enig i. Det gælder ikke kun afgasninger fra maling, men også fra mange andre materialer i byggeriet:

”I de bygninger, Teknologisk Institut har undersøgt, kan vi se, at der er forskelle i afgasningerne. Nogle af de højeste koncentrationer har vi fundet i bygninger, hvor man ikke har overholdt de betingelser producenterne anbefaler, f.eks. med hensyn til tørretid. Bliver væggene fuldspartlet, påført primer, væv og så malet for hurtigt efter hinanden, har vi set meget voldsom afgasning. Så meget at nogle familiemedlemmer har svært ved at være i lokalerne. Oplevelsen er meget individuel, men for nogle personer varer ubehaget i måneder. Produkterne kan hver især have lav afgasning, men problemerne opstår formentlig fordi kemien i de våde byggevarer reagerer med hinanden.”

Sunde Boliger, som er Realdania By & Bygs eksempelbyggeri fra Holstebro, bliver fremhævet for sit bidrag til at komme tættere på sammenhængen mellem det sunde indeklima og det, vi kommer ind i vores hjem. Torben Sigsgaard siger:

”Projektet har været en øjenåbner til at forstå afgasninger fra byggematerialer og maling. Der er en livscyklus for et hus. Efter nybyg er der en afgasning. Så en periode hvor alt er fint. Men så får vi nye møbler eller går i gang med at renovere – og så afgasses der igen i boligen. Det har vi haft for lidt fokus på. Forskningsmæssigt ved vi f.eks. slet ikke, hvor stor en del af generne der kommer henholdsvis fra bygningsmaterialerne og fra malingen. Det bør producenterne også selv være interesseret i at finde ud af.”

Indeklima i fokus i mærkningsordninger

En stor del af den regulering, der har været på malingsområdet er arbejdsmiljøbestemt. Alkydmalingerne gasser meget voldsomt i starten og udgjorde en risiko for maleren. De vandbaserede malinger vi bruger i dag, er mere sikre at arbejde med, men afgasser til gengæld over meget længere tid. 

Thomas Witterseh er leder af sekretariatet for Indeklimamærket hos Teknologisk Institut:

”Indeklimamærket fokuserer netop på påvirkningen af luftkvaliteten i indeklimaet. Indeklimamærket kombinerer den kemiske analyse med en lugtvurdering, når produkter og materialer søger om mærkning. Analysen spænder over alle flygtige organiske stoffer (VOC) og koncentrationen af 200 enkeltstoffer vurderes individuelt i forhold til grænseværdier. Man kan sige, at den kemiske analyse bruges til at vurdere stoffernes påvirkning på sundheden, mens lugtvurderingen afdækker den komfortmæssige påvirkning.”

Ifølge Teknologisk Institut er det vigtigt, at der kommer større fokus på afgasningernes betydning for indeklimaet, men også at der bliver overvejet flere lovkrav for at beskytte forbrugerne: 

”Bygningsreglementet har kun krav til formaldehydafgivelsen fra bestemte produkter. I realiteten er der ingen krav til brug af materialer i forhold til afgasning i dag. Det kunne vi godt tænke os blev ændret”.

Den frivillige bæredygtighedsklasse er udviklet af Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen og har til formål at definere og tilbyde lettilgængelige kriterier at opføre bæredygtigt byggeri efter. Her er der også egentlige kriterier for afgasninger og grænseværdier for formaldehyd samt den totale mængde af organiske stoffer (TVOC). Det glæder Thomas Witterseh:

”Det er vigtigt, at der er kommet kriterier for luftkvalitet med i den frivillige bæredygtighedsklasse, og at de skal dokumenteres gennem målinger i det færdige byggeri. Den politiske ambition er, at klassen skal være obligatorisk fra 2023. Det kan vi kun hilse velkommen. Det næste bliver at udvide klassen til også at se på de enkelte VOC’er, og at kravene ultimativt bliver skrevet ind i Bygningsreglementet.”

Forbrugerne mangler noget at navigere efter

Torben Sigsgaard og Thomas Witterseh er enige om, at forbrugerne er ladt i stikken i dag. Der findes mange forskellige mærkninger på maling, byggevarer og møbler i dag, men det kan være svært at gennemskue, hvilke mærker der stiller krav til afgasning til indeklimaet. 

”Det er et paradoks, at det vi kan udlede fra et sikkerhedsdatablad på f.eks. en maling i mange tilfælde ikke siger noget om afgasningen. En ting er, hvad der er i. Noget andet er, hvad der afgasser fra produktet. Og på grund af gældende regler, kan der være potentielt skadelige eller generende stoffer i produktet, som ikke er deklareret. Det er derfor vigtigt at vælge maling, som har dokumentation for lav afgasning, f.eks. med Indeklimamærket”, siger Thomas Witterseh.

Torben Sigsgaard mener, at: ”Der er brug for mere viden om og fokus på afgasningernes betydning. F.eks. har jeg indtryk af, at mange gravide par sætter børneværelset i stand og maler det, så det er klar til fødslen. Det bør man nok snarere gøre mindst tre måneder før babyen flytter ind. For når vi kan konstatere, at afgasningerne generer de voksne, så gælder det formentlig også de helt små børn. Vi ved nemlig, at børn og gamle er mere følsomme over for irritanter i luften”.

Luft ud!

Direkte adspurgt om de bedste forbrugerråd vedrørende afgasning fra maling, svarer begge forskere nærmest enslydende:

1. Luft grundigt ud, når du har malet.
2. Fortsæt med grundig udluftning i måske 3-5 måneder. Hvis du kan lugte det, afgasser det stadig. 
3. Afgasninger er ikke værre i soveværelset end i stuen. Men lad f.eks. være med lukke døren i en periode for at skabe mere ventilation, særligt i de rum hvor du opholder dig i lang tid.

Fakta om forskningsprojektet 

Det såkaldte RHINE-studie er det længstvarende og største studie af lungesygdomme blandt voksne i verden, der undersøger hvordan forskellige indeklimafaktorer påvirker sundheden i vores åndedrætssystem. Herunder specifikt effekter fra afgasning fra maling, indendørs rygning samt alderen/tilstanden på vores bolig.

Studiet startede i 1990 og to opfølgningsstudier, RHINE I (år 2000) og RHINE II (2012) har fulgt op på respondenter fra syv forskellige områder i Nordeuropa; herunder Danmark.  Datamaterialet stammer fra 11.506 respondenter bosiddende i Reykjavik, Bergen, Umeå, Uppsala, Gøteborg, Tartu og Aarhus. Ved hjælp af avancerede statistiske analyser, er effekterne fra de tre nævnte faktorer identificeret i nyligt malede/renoverede boligmiljøer. Her defineret som renoveringer og maling af vægge, lofter, gulve og/eller træværk inden for de seneste 12 måneder.

Læs forskningsartiklen på Science Direct.