x

Spørg brugerne og få bedre bygninger

Indeklimanyhedsbrev 17. september 2020

Brugernes oplevelse af indeklimaet svarer ofte ikke til de beregningsmodeller, som moderne bygninger er udviklet efter. Det er omdrejningspunktet for et erhvervsforskningsprojekt, hvor interaktionen med brugerne er nøglen til en bedre forståelse af arbejdet med at skabe godt indeklima.

Byggebranchen bruger milliarder på byggeri hvert år og har meget lidt viden om, i hvor høj grad bygningerne bliver brugt som forudsat. Her kan ny viden bidrage til nye værktøjer til bedre design - både for at øge kvaliteten af indeklimaet og sænke energiforbruget.

Lovkrav og retningslinjer til indeklimaet i vores bygninger findes i blandt andet Bygningsreglementet og Arbejdstilsynets vejledninger. De udgør den kravspecifikation som bygherrer, arkitekter, ingeniører og entreprenører skal leve op til, når der bliver bygget nyt. Det er godt. Problemet er, at brugernes oplevelser af virkeligheden ofte ikke svarer overens med det indeklima, som de meget styrede – og teknisk komplicerede – indeklimaanlæg præsterer.   

Donya Sheikh Khan udforsker i sin erhvervsPhD kløften mellem teoretiske beregningsmodeller, det reelle energiforbrug og oplevelsen af indeklimaet hos brugerne i moderne kontorbyggeri. Det sker i samarbejde med NCC Danmark A/S og DTU. 

Hvad med at spørge brugerne i stedet for bygningens sensorer? 

”Vi har i realiteten brug for at afdække brugernes oplevelser i de færdige bygninger, for at kunne blive bedre til at projektere de næste. Det er helt omvendt af vores sædvanlige arbejdsproces, hvor vi slipper en bygning, når den bliver afleveret. Det er et Catch-22 og en stor udfordring for byggesektoren i dag.” forklarer hun. 

NCC har stillet sit eget hovedkontor til rådighed for dataindsamlingen. Dels fordi man godt ved, at der er begrænsninger ved dagens metoder, men også fordi NCC arbejder ud fra et kundeperspektiv. Virksomheden er meget opsat på at kunne vise værdien af sit arbejde for både kunder og brugere. 

”Forskningen er vigtig, fordi den hjælper os med at styrke de forudsætninger, vi kommer ind i et projekt med. Når vi i dag bruger gennemsnitlige parametre til at dimensionere ventilations- og køleanlæg, er der stor risiko for at overdimensionere – for at være på den sikre side. Det har stor værdi at forstå, hvordan brugernes subjektive oplevelser af f.eks. indeklimaet påvirker bygningers performance i drift. Gevinsten er bedre design for brugerne. Men også for kunden, hvis vi kan sænke energiforbruget og skabe grundlag for en mere effektiv drift”, siger Peter Weitzmann, teknisk udviklingschef hos NCC og virksomhedsvejleder for Donya Sheikh Khan. 

Resultaterne peger på behovet for ændret praksis 

Donya Sheikh Khans forskningsdesign baserer sig både på innovativ brug af sensorer samt på brugernes subjektive vurderinger. Dataindsamlingen har foregået som et langtidsstudie på NCC’s hovedkontor i Gladsaxe, suppleret med data fra en administrationsbygning på Carnegie Mellon University i Pittsburgh, Pennsylvania. Resultaterne viser blandt andet, at: 

  • I gennemsnit bruger 60 % af medarbejderne ikke kontorerne som forventet, hvilket simple bevægelsessensorer under bordene har vist. Det peger på, at mange arealer bliver underudnyttet i storrumskontorer, hvilket fører til f.eks. overdimensionerede ventilationsanlæg og højere energiforbrug end nødvendigt.  
  • CTS-sensorer (Central Tilstandskontrol og Styring) typisk bliver placeret midt i lokalerne, hvilket er en helt oplagt fejlkilde. Både fordi de fleste brugere sidder langs facaden, og fordi brugerne har en helt anden oplevelse af indeklimaet end det, sensorerne registrerer.  
  • Brugerne skal involveres – også i realtid – hvis vi skal få ordentlige data på den subjektive oplevelse af indeklimaet. Donya har blandt andet sat et panel op med fem knapper i testlokalerne. Panelet har fungeret som et direkte feedback system, hvor brugerne har ”anmeldt” deres aktuelle vurdering af temperatur, træk og luftkvalitet.  

Brugernes tilbagemeldinger, sammenholdt med de objektive målinger fra CTS’en, tyder på, at brugerne især er meget følsomme overfor temperaturudsving. Sammenlignet over en periode på en uge, er der overensstemmelse mellem feedback-systemet og de spørgeskemaer, brugerne har udfyldt bagefter. Det giver blod på tanden i forhold til det videre arbejde med at udvikle flere nye formater at måle brugernes umiddelbare feedback på.  

Donya Sheikh Khan siger: ”Selvom vi stadig har et stykke vej igen, viser resultaterne, at hvis sensorerne og beregningsmodellerne ikke matcher virkeligheden, så ’lærer’ de maskiner som kontrollerer bygningerne også forkert. Både sensorerne og måden vi indsamler data på, er i stor udvikling. Vi har brug for dataindsamling, som er mere eksplorativ, og som baserer sig på faktisk brugeradfærd og brugeroplevelser. Og vi skal bruge forskningen til at udvikle modellerne, så de også fungerer i virkeligheden.” 

Vi kan ikke nøjes med at klassificere indeklima og forbrug teoretisk 

NCC er naturligvis interesseret i designaspektet samt i hvor høj grad, det kan lade sig gøre at reducere størrelsen på de tekniske anlæg. Det handler om omkostningsminimering. Men det er også vigtigt at udvikle en business case over det samlede udbytte af at arbejde på en anden måde.

Hvis NCC bruger f.eks. 100 timer ekstra på at undersøge brugernes faktiske adfærd og behov, er der lang vej, inden virksomheden kan ’høste’ værdien, hvorimod der er kortere vej for brugeren. Alle skal kunne se udbyttet af arbejdet, før NCC investerer. Byggebranchen og bygherrer skal arbejde sammen, hvis det skal lykkes at nyttiggøre brugernes subjektive oplevelser af indeklimaet – både til at optimere driften samt i udviklingen af fremtidige projekter. Peter Weitzmann forklarer: 

”Vi skal finde en måde at dele omkostningen for værdiskabelsen på kort og på lang sigt. Det kan Donyas forskning hjælpe os med. Det er jo særlig interessant, at vi her laver forskning på vores egne bygninger og konstaterer, at vi også har gjort noget forkert hos os selv. Nogen vil sige, at det er modigt. Egentlig synes jeg bare, at det viser, at det her er en udfordring for hele byggebranchen. Vi skal arbejde for at ændre paradigmerne.” 

Forskningen skubber måske også til behovet for at udvikle og ændre nogle af principperne i Bygningsreglementet. Traditionelt er et projekt færdigt, når bygningen bliver afleveret. Den faktiske performance i drift indgår ikke. Det betyder i realiteten, at det forventede forbrug og energiklassifikationen sker på et teoretisk grundlag.  

”Vi har behov for at diskutere, hvordan vi kommer tættere på virkeligheden. Også på lovgivningsniveau. Hele pointen er jo, at der er nogle energiforbedringspotentialer, som vi skal finde. Det kræver, at vi finder de rigtige måder at interagere med brugerne og driften på,” siger Peter Weitzmann og fortsætter: ”Byggebranchen har brug for hjælp til at ansætte erhvervsforskere. Nogle gange bekræfter forskningen os i ting, som vi godt ved. Pointen er, at vi skal blive bedre til at løse, hvordan vi omsætter det i praksis. Det kræver helt sikkert nye samarbejdsmodeller”. 

En del af Smart City Research Network 

Donya Sheikh Khans forskning er et af ni erhvervsforskningsprojekter, som er samlet i Smart City Research Network. Målet med programmet er at styrke den praksisorienterede forskning i byggesektoren og bane vejen for tværsektorielt samarbejde.  

Hun præsenterer forskningsprojektet ved Building Green sammen med en anden af erhvervsforskerne fra Smart City Research Network, Lucile Sarran, ved en Learning Session den 28. oktober kl. 11-12. 

Læs mere om forskningen:

Smart City Research

Læs mere om Learning Session ved Building Green:

Building Green - Progam

Fakta

Realdania og Innovationsfonden står bag Smart City Research Network. Smart Cities – eller ”smarte byer” er et område med stort potentiale, fordi fremtidens byer både skal reducere energiforbruget og byde på rammer om gode liv. 

De ni erhvervsforskningsprojekter i Smart City Research Network er samlet i ét team for at bane vejen for tværsektorielt samarbejde. Målet er grøn vækst – og at stimulere danske virksomheders satsning på bæredygtige byer som internationalt vækstområde. De foreløbige evalueringer indikerer, at SCRC styrker både forskningen og fører til nye løsninger i virksomhederne.  

Realdania og Innovationsfonden indledte deres strategiske samarbejde i 2017.