Nyt studie: PCB i indeklimaet ser ud til at være hormonforstyrrende
PCB i indeluften er et nyt og vigtigt forskningsområde. De første studier gør os klogere på, hvordan giftstoffet overføres fra bygning til menneske, og bekræfter en mistanke om, at stoffet kan medføre alvorlige hormonforstyrrelser hos ufødte børn.
Drengebørn, hvis mødre har været udsat for PCB i boligen, har en højere risiko for at blive født med en misdannelse, der er forbundet med infertilitet og testikelkræft senere i livet. Det viser et nyt studie fra Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital.
Studiet bygger på tidligere undersøgelser af to boligkomplekser i hhv. Farum Midtpunkt og Brøndby Strand, hvor man har anvendt PCB i fugematerialet. Realdania er med til at støtte undersøgelsen i Brøndby, Human eksponering for PCB i bygninger, som også undersøger, hvordan PCB bevæger sig rundt i en bygning, og hvordan det overføres til mennesker via indånding og hudoptag.
Siden 2009 har man vidst, at miljøgiften PCB findes i forhøjede koncentrationer i indeluften i tusindevis af boliger, institutioner og kontorer, og man har mistænkt, at denne slags luftbåren PCB udover at være kræftfremkaldende også er hormonforstyrrende. Det er dog første gang på verdensplan, at man undersøger helbredskonsekvenserne af at bo i et indeklima, der er forurenet med PCB.
Luftbåren PCB i indeklimaet – et nyt forskningsfelt
PCB, polyklorerede bifenyler, er en samlet betegnelse for over 200 stoffer, der kemisk set består af det samme ”skelet” (stoffet bifenyl) med varierende indhold af klor. Den højt-klorerede PCB, som man indtager gennem kosten, blev opdaget som miljøproblem i 1970’erne og har været genstand for mange studier. Man ved imidlertid ikke meget om den lavt klorerede, luftbårne PCB, som findes i visse bygninger i indeklimaet, og som stammer fra byggematerialer. I Danmark har PCB lovligt været anvendt fra ca. 1950 til 1977 som blødgører og brandhæmmer i visse byggematerialer.
Man ved, at mennesker udsættes for PCB gennem kosten og gennem luften, men det kan også trænge igennem huden. I undersøgelserne af de to bebyggelser i Farum Midtpunkt og Brøndby Strand viste både blodprøver og hand wipes, at indholdet af lavt kloreret PCB var markant højere hos beboere i de PCB-forurenede lejligheder.
WHO har klassificeret alle typer PCB som kræftfremkaldende for mennesker. De igangværende og fremtidige studier skal vise, om de lavt klorerede også er hormonforstyrrende.
Medfødt misdannelse som markør
Det første delstudie af helbredskonsekvenserne ved PCB i indeklimaet fokuserer på fødselsudfald, herunder medfødte misdannelser blandt børn og specifikt kryptorkisme, dvs. at drengebørn mangler testikler i pungen, når de bliver født. Det er nemlig en tydelig markør for, om der er har været en hormonforstyrrende påvirkning under organdannelsen i første trimester af graviditeten, forklarer Sandra Søgaard Tøttenborg, forskningsleder på Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital.
Hun og hendes team sammenkørte data fra målingerne i Farum og Brøndby med register- og sundhedsdata for nuværende og tidligere beboere for at dele mødre op, alt efter om de havde haft en PCB-eksponeret graviditet eller ej. For at der var tale om en PCB-eksponeret graviditet, skulle kvinden minimum have boet et år i en eksponeret lejlighed og måtte ikke være fraflyttet lejligheden mere end to år før undfangelsen. Fordi det tager så lang tid at udskille PCB, er der nemlig stadig store mængder PCB i kroppen 2,6 år efter eksponeringen – nok til at forskerne mente, at det kunne påvirke et foster. Forskerne vurderede også, at det er en PCB-eksponeret graviditet, hvis kvinden havde boet i en forurenet lejlighed igennem hele første trimester af graviditeten.
På den baggrund fandt forskerne en 73 % forøget risiko for den medfødte misdannelse kryptorkisme blandt drengebørn født af kvinder, som havde boet i en PCB-forurenet lejlighed.
”Det er bemærkelsesværdigt, synes jeg. Vi ved fra studier, at rygning under graviditeten øger risikoen for kryptorkisme med omkring 40 %. Så en risiko på 73 % ved uforvarende at blive udsat for PCB i sit hjem er bekymrende,” siger Sandra Søgaard Tøttenborg.
Kryptorkisme kan ofte løses med et kirurgisk indgreb, men tilstanden giver alligevel en øget livslang risiko for testikelkræft og forringet sædkvalitet. Og eftersom testikelkræft er støt stigende, og der både i Danmark og i øvrige lande er et stort fertilitetsproblem, er det særligt vigtigt at få undersøgt sammenhængen grundigt, påpeger Sandra Søgaard Tøttenborg.
De næste undersøgelser af helbredskonsekvenserne skal vise, om der også er øget risiko for nedsat sædkvalitet hos mænd født af kvinder udsat for høj koncentration af PCB i indeklimaet eller for spontan abort. Forskerne kommer desuden til at se på bl.a. risiko for kræft, hjerte-kar-sygdomme og neurologisk udvikling blandt børn.
Sætter sig i væggene
I Brøndby Strand Parkerne havde forskerne mulighed for at undersøge, hvordan PCB flytter sig rundt i en bygning. Målingerne i de forurenede bebyggelser viste, at PCB fra fugerne havde spredt sig til indeklimaet, hvor både luft, husstøv og overfladen af vægge viste forhøjede koncentrationer.
”PCB fordamper til luften, men det er ikke så letflygtigt, at det ikke kan sætte sig igen. Det sætter sig på vægge, i støvet og alle andre overflader. Dvs. at over tid kontamineres hele lejligheden eller hele bygningen,” siger Helle Vibeke Andersen og fortsætter:
”Det var nyt for mange, at stoffet opførte sig sådan. Hvis man har en høj koncentration af CO2 i et klasseværelse, kan man jo lufte ud, og så forsvinder CO2'en ud ad vinduet. Sådan er det ikke med PCB. Hvis man lufter ud, så får man bare vækket alle overflader, så de afgiver PCB igen og bidrager til at opretholde en forhøjet luftkoncentration.”
PCB kan både vandre i materialer – og dermed f.eks. bevæge sig fra en fuge ud i den omgivende beton – men det kan også fordampe til indeluften og fra indeluften afsættes på overflader, som dermed bliver nye kilder til forurening. Skal man af med PCB i en bygning, kan man dermed ikke bare lufte ud, men det er heller ikke nok at fjerne den oprindelige kilde. I Farum Midtpunkt gik man derfor yderst grundigt til værks:
”Man fjernede først de PCB-holdige fuger og skar den tilstødende beton væk. Så fjernede man trægulve, køkkener samt indvendige døre og sandblæste vægge og lofter. Til sidst stod et råt skelethus tilbage. Enkelte steder, hvor forurenede materialer ikke kunne fjernes af konstruktionsmæssige årsager, blev det indkapslet. Og endelig varmede man bygningerne op for at ”bage” det sidste PCB ud af væggene, mens man rensede luften. PCB-forbindelserne bliver nemlig mere ivrige efter at fordampe, når temperaturen stiger,” fortæller Helle Vibeke Andersen, som har skrevet om afhjælpningen i SBi’s anvisning på området.
I Brøndby har man valgt at nedrive den del af bebyggelsen, der indeholder PCB-holdige fuger, fordi det ville være for komplekst og omkostningstungt at renovere. Det har givet anledning til endnu et forskningsprojekt for at undersøge, i hvor høj grad håndværkerne udsættes for PCB under nedrivningsarbejdet.
Vildledende vejledende grænser?
I dag findes der ikke lovkrav, men kun Sundhedsstyrelsens vejledende aktionsværdier for indholdet af PCB i indeluften. De vejledende aktionsgrænser, der er fastsat for indeklimaet, er udelukkende baseret på den højt klorerede PCB, som kommer fra maden, og ikke den lavt klorerede, som rent faktisk er i luften.
”Og fordi vi ved, at der kemisk er stor forskel på de tunge og de lette forbindelser i forhold til deres toksikologi, dvs. hvordan de binder sig til forskellige ting inde i kroppen, så er vi selvfølgelig bekymrede for, om de aktionsgrænser, der er fastsat i dag, er tilstrækkelige til at beskytte mennesker, der bor i bygninger med PCB,” siger Sandra Søgaard Tøttenborg.
Desuden er grænserne udregnet ud fra et tolerabelt dagligt indtag, men hvis indeklimaet viser sig at bidrage i høj grad til indtaget, vil det også gøre grænserne utilstrækkelige.
Private bygningsejeres problem
I 2011 udgav regeringen en handlingsplan om PCB i bygninger, og man begyndte derefter at undersøge offentlige bygninger. Det viste sig, at kommuneskolerne var særligt ramt. I dag er de fleste offentlige og kommunale bygninger screenet.
Det er dermed primært i den private boligmasse, at der stadig er et problem. Man forventer på baggrund af en undersøgelse fra 2013, at der kan være sundhedsskadelige PCB-koncentrationer i 22.000 en- og tofamiliehuse, 800 etageejendomme og 2.600 private og offentlige kontorer og institutioner. Udregningen er baseret på de nuværende vejledende aktionsværdier, så hvis de værdier viser sig at være for lavt sat, kan problemet i boligmassen være langt større.
For en privat boligejer er det imidlertid sin sag at gøre noget ved problemet:
“Hvis du måler og finder PCB i din bolig, kan du risikere, at dit hus mister værdi. Det er meget at lægge på den enkelte boligejer,” siger Sandra Søgaard Tøttenborg.
Både hun og Helle Vibeke Andersen roser Danmarks almene boligselskaber for at have taget konsekvensen og være ude at måle og renovere, selvom det er så dyrt.
“Der er mange interesser i det her, for hvis det viser sig at være sundhedsskadeligt, har det jo nogle store økonomiske, politiske og menneskelige konsekvenser,” siger Sandra Søgaard Tøttenborg.
Studiet bygger på tidligere undersøgelser af to boligkomplekser i hhv. Farum Midtpunkt og Brøndby Strand, hvor man har anvendt PCB i fugematerialet. Realdania er med til at støtte undersøgelsen i Brøndby, Human eksponering for PCB i bygninger, som også undersøger, hvordan PCB bevæger sig rundt i en bygning, og hvordan det overføres til mennesker via indånding og hudoptag.
Siden 2009 har man vidst, at miljøgiften PCB findes i forhøjede koncentrationer i indeluften i tusindevis af boliger, institutioner og kontorer, og man har mistænkt, at denne slags luftbåren PCB udover at være kræftfremkaldende også er hormonforstyrrende. Det er dog første gang på verdensplan, at man undersøger helbredskonsekvenserne af at bo i et indeklima, der er forurenet med PCB.
Luftbåren PCB i indeklimaet – et nyt forskningsfelt
PCB, polyklorerede bifenyler, er en samlet betegnelse for over 200 stoffer, der kemisk set består af det samme ”skelet” (stoffet bifenyl) med varierende indhold af klor. Den højt-klorerede PCB, som man indtager gennem kosten, blev opdaget som miljøproblem i 1970’erne og har været genstand for mange studier. Man ved imidlertid ikke meget om den lavt klorerede, luftbårne PCB, som findes i visse bygninger i indeklimaet, og som stammer fra byggematerialer. I Danmark har PCB lovligt været anvendt fra ca. 1950 til 1977 som blødgører og brandhæmmer i visse byggematerialer.
Man ved, at mennesker udsættes for PCB gennem kosten og gennem luften, men det kan også trænge igennem huden. I undersøgelserne af de to bebyggelser i Farum Midtpunkt og Brøndby Strand viste både blodprøver og hand wipes, at indholdet af lavt kloreret PCB var markant højere hos beboere i de PCB-forurenede lejligheder.
WHO har klassificeret alle typer PCB som kræftfremkaldende for mennesker. De igangværende og fremtidige studier skal vise, om de lavt klorerede også er hormonforstyrrende.
Medfødt misdannelse som markør
Det første delstudie af helbredskonsekvenserne ved PCB i indeklimaet fokuserer på fødselsudfald, herunder medfødte misdannelser blandt børn og specifikt kryptorkisme, dvs. at drengebørn mangler testikler i pungen, når de bliver født. Det er nemlig en tydelig markør for, om der er har været en hormonforstyrrende påvirkning under organdannelsen i første trimester af graviditeten, forklarer Sandra Søgaard Tøttenborg, forskningsleder på Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital.
Hun og hendes team sammenkørte data fra målingerne i Farum og Brøndby med register- og sundhedsdata for nuværende og tidligere beboere for at dele mødre op, alt efter om de havde haft en PCB-eksponeret graviditet eller ej. For at der var tale om en PCB-eksponeret graviditet, skulle kvinden minimum have boet et år i en eksponeret lejlighed og måtte ikke være fraflyttet lejligheden mere end to år før undfangelsen. Fordi det tager så lang tid at udskille PCB, er der nemlig stadig store mængder PCB i kroppen 2,6 år efter eksponeringen – nok til at forskerne mente, at det kunne påvirke et foster. Forskerne vurderede også, at det er en PCB-eksponeret graviditet, hvis kvinden havde boet i en forurenet lejlighed igennem hele første trimester af graviditeten.
På den baggrund fandt forskerne en 73 % forøget risiko for den medfødte misdannelse kryptorkisme blandt drengebørn født af kvinder, som havde boet i en PCB-forurenet lejlighed.
”Det er bemærkelsesværdigt, synes jeg. Vi ved fra studier, at rygning under graviditeten øger risikoen for kryptorkisme med omkring 40 %. Så en risiko på 73 % ved uforvarende at blive udsat for PCB i sit hjem er bekymrende,” siger Sandra Søgaard Tøttenborg.
Kryptorkisme kan ofte løses med et kirurgisk indgreb, men tilstanden giver alligevel en øget livslang risiko for testikelkræft og forringet sædkvalitet. Og eftersom testikelkræft er støt stigende, og der både i Danmark og i øvrige lande er et stort fertilitetsproblem, er det særligt vigtigt at få undersøgt sammenhængen grundigt, påpeger Sandra Søgaard Tøttenborg.
De næste undersøgelser af helbredskonsekvenserne skal vise, om der også er øget risiko for nedsat sædkvalitet hos mænd født af kvinder udsat for høj koncentration af PCB i indeklimaet eller for spontan abort. Forskerne kommer desuden til at se på bl.a. risiko for kræft, hjerte-kar-sygdomme og neurologisk udvikling blandt børn.
Sætter sig i væggene
I Brøndby Strand Parkerne havde forskerne mulighed for at undersøge, hvordan PCB flytter sig rundt i en bygning. Målingerne i de forurenede bebyggelser viste, at PCB fra fugerne havde spredt sig til indeklimaet, hvor både luft, husstøv og overfladen af vægge viste forhøjede koncentrationer.
”PCB fordamper til luften, men det er ikke så letflygtigt, at det ikke kan sætte sig igen. Det sætter sig på vægge, i støvet og alle andre overflader. Dvs. at over tid kontamineres hele lejligheden eller hele bygningen,” siger Helle Vibeke Andersen og fortsætter:
”Det var nyt for mange, at stoffet opførte sig sådan. Hvis man har en høj koncentration af CO2 i et klasseværelse, kan man jo lufte ud, og så forsvinder CO2'en ud ad vinduet. Sådan er det ikke med PCB. Hvis man lufter ud, så får man bare vækket alle overflader, så de afgiver PCB igen og bidrager til at opretholde en forhøjet luftkoncentration.”
PCB kan både vandre i materialer – og dermed f.eks. bevæge sig fra en fuge ud i den omgivende beton – men det kan også fordampe til indeluften og fra indeluften afsættes på overflader, som dermed bliver nye kilder til forurening. Skal man af med PCB i en bygning, kan man dermed ikke bare lufte ud, men det er heller ikke nok at fjerne den oprindelige kilde. I Farum Midtpunkt gik man derfor yderst grundigt til værks:
”Man fjernede først de PCB-holdige fuger og skar den tilstødende beton væk. Så fjernede man trægulve, køkkener samt indvendige døre og sandblæste vægge og lofter. Til sidst stod et råt skelethus tilbage. Enkelte steder, hvor forurenede materialer ikke kunne fjernes af konstruktionsmæssige årsager, blev det indkapslet. Og endelig varmede man bygningerne op for at ”bage” det sidste PCB ud af væggene, mens man rensede luften. PCB-forbindelserne bliver nemlig mere ivrige efter at fordampe, når temperaturen stiger,” fortæller Helle Vibeke Andersen, som har skrevet om afhjælpningen i SBi’s anvisning på området.
I Brøndby har man valgt at nedrive den del af bebyggelsen, der indeholder PCB-holdige fuger, fordi det ville være for komplekst og omkostningstungt at renovere. Det har givet anledning til endnu et forskningsprojekt for at undersøge, i hvor høj grad håndværkerne udsættes for PCB under nedrivningsarbejdet.
Vildledende vejledende grænser?
I dag findes der ikke lovkrav, men kun Sundhedsstyrelsens vejledende aktionsværdier for indholdet af PCB i indeluften. De vejledende aktionsgrænser, der er fastsat for indeklimaet, er udelukkende baseret på den højt klorerede PCB, som kommer fra maden, og ikke den lavt klorerede, som rent faktisk er i luften.
”Og fordi vi ved, at der kemisk er stor forskel på de tunge og de lette forbindelser i forhold til deres toksikologi, dvs. hvordan de binder sig til forskellige ting inde i kroppen, så er vi selvfølgelig bekymrede for, om de aktionsgrænser, der er fastsat i dag, er tilstrækkelige til at beskytte mennesker, der bor i bygninger med PCB,” siger Sandra Søgaard Tøttenborg.
Desuden er grænserne udregnet ud fra et tolerabelt dagligt indtag, men hvis indeklimaet viser sig at bidrage i høj grad til indtaget, vil det også gøre grænserne utilstrækkelige.
Private bygningsejeres problem
I 2011 udgav regeringen en handlingsplan om PCB i bygninger, og man begyndte derefter at undersøge offentlige bygninger. Det viste sig, at kommuneskolerne var særligt ramt. I dag er de fleste offentlige og kommunale bygninger screenet.
Det er dermed primært i den private boligmasse, at der stadig er et problem. Man forventer på baggrund af en undersøgelse fra 2013, at der kan være sundhedsskadelige PCB-koncentrationer i 22.000 en- og tofamiliehuse, 800 etageejendomme og 2.600 private og offentlige kontorer og institutioner. Udregningen er baseret på de nuværende vejledende aktionsværdier, så hvis de værdier viser sig at være for lavt sat, kan problemet i boligmassen være langt større.
For en privat boligejer er det imidlertid sin sag at gøre noget ved problemet:
“Hvis du måler og finder PCB i din bolig, kan du risikere, at dit hus mister værdi. Det er meget at lægge på den enkelte boligejer,” siger Sandra Søgaard Tøttenborg.
Både hun og Helle Vibeke Andersen roser Danmarks almene boligselskaber for at have taget konsekvensen og være ude at måle og renovere, selvom det er så dyrt.
“Der er mange interesser i det her, for hvis det viser sig at være sundhedsskadeligt, har det jo nogle store økonomiske, politiske og menneskelige konsekvenser,” siger Sandra Søgaard Tøttenborg.