Tager vi magten fra brugerne, hacker de systemet

”Vi som ingeniører har en forsimplet måde at tænke komfort på, og der indgår ikke humaniora i vores uddannelse, selvom der nok burde. Ingeniører tænker i stedet, at folk bare skal bruge bygningernes tekniske installationer, som de er. Men hvis de f.eks. stopper ventilationssystemet på grund af støj eller træk, så risikerer vi i stedet skimmelsvamp og dårligt indeklima.”

Sådan siger Lucile Julia Sarran, der er industrial Ph.d.-student ved DTU og Saint-Gobain Nordic. Samtidig er hun og hendes Ph.d.-projekt en del af Smart City Research Network, der holder til i BLOXHUB i København. Et netværk der er stiftet i et samarbejde mellem Realdania og Innovationsfonden.

Med sit projekt har Lucile Julia Sarran set på, hvordan beboere opfatter ejendommens tekniske installationer i to byggerier: Et nyt byggeri i Nordhavn i København og et alment, renoveret byggeri i Albertslund. Byggeriet i Nordhavn er udstyret med en række sensorer, ligesom der er indeklimasensorer i byggeriet i Albertslund. Projektet har derfor haft adgang til data, der er blevet kombineret med en spørgeskemaundersøgelse i Albertslund og interview med beboerne i begge byggerier.

”Det er to meget forskellige byggerier og beboertyper, men udfordringerne er helt de samme, primært at beboerne ikke kan finde ud af at betjene de tekniske installationer såsom gulvvarme og ventilation. I nogle tilfælde fordi informationen ikke er god nok, i andre tilfælde, fordi installationerne er fuldautomatiske og ikke skal kunne betjenes. Men så finder beboerne bare en måde at hacke dem på,” siger Lucile Julia Sarran og tilføjer, at hun også i meget dyre lejligheder i Nordhavn har oplevet ventilationssystemer stoppet til med papir.

Beboerne vil have indflydelse

I Albertslund svarede næste halvdelen af beboerne i spørgeskemaundersøgelsen, at de ønskede mere manuel kontrol over gulvvarmen, og to tredjedele ønskede mere kontrol over ventilationssystemet.

”Sagen er, at beboerne faktisk havde fuld kontrol over gulvvarmen, men det vidste de ikke. Og da gulvvarme reguleres langsomt, opfattede de det anderledes. Samtidig havde de ingen kontrol over det fuldautomatiske ventilationssystem, men den information havde de ikke fået – eller i hvert fald ikke forstået,” siger hun.

Og det er ikke beboernes skyld, konkluderer hun. I stedet ligger problemet et sted mellem designere, installatører og facility managere.

”Simuleringerne er for forsimplede, hvor der designes ud fra en ’typisk’ bruger, men sådan en findes ikke. Samtidig sker der fejl ved installationen, hvor et anlæg er indstillet forkert og derfor larmer for meget, eller en termostat ikke virker. Det er typiske fejl, som vi ser igen og igen. Og endelig bliver anlæggene ikke ordentligt vedligeholdt, f.eks. bliver filtre ikke skiftet. Det er som regel beboernes ansvar at gøre det, men det ved de ikke. Når beboerne klager, får de ofte at vide, at de bare skal holde sig fra systemerne, og så er det, de finder på deres egne løsninger,” fortæller Lucile Julia Sarran.

Som eksempel peger hun på, at ventilationssystemet i Albertslund var designet, så det forsynede boligen med rigelig frisk luft, og hvis beboerne lod være med at åbne vinduerne, var der også god varmegenindvinding og mere energieffektivitet. Men for mange beboere var frisk luft netop ensbetydende med at åbne vinduet. Og så forsvandt fordelene.

Brug for nye metoder

En del af løsningen er derfor, siger Lucile Julia Sarran, først at fokusere på beboerne og deres forventninger. Derefter skal der ses på, hvilken løsning, der er rigtig, og hvordan den skal kommunikeres.

”Vi bør starte med at tale med beboerne om deres hverdag, så vi bedre kan briefe dem, der designer processen. Og så skal vi lave information om systemerne på en måde, der er til at forstå. I stedet for en teknisk brochure, skal det måske være små videoer eller en app, der er nem at finde ud af. Dernæst bør vi lave en diagnose af de fejl, der kan opstå i bygningen, så vi nemt kan give facility manageren og beboerne besked om, hvad de skal gøre, hvis der opstår udfordringer. Jeg har i min Ph.d. arbejdet på en løsning, der diagnosticerer problemer på en automatisk måde via real-time bygningsdata. Vi bør desuden opsamle data gennem sensorer og give den viden tilbage til designfasen, så vi ikke begår de samme fejl flere gange,” siger Lucile Julia Sarran. 

”Men allervigtigst, så skal vi erkende, at vi ikke kan kontrollere beboerne og deres adfærd. Derfor er det nok bedre at skabe et mere robust og fleksibelt system, der både kan tåle at blive styret af beboeren og kan køre på automatik.”

Mål og kontroller det rigtige

Den store udfordring er formentlig, at byggesektoren er indrettet sådan, at vi får det, vi måler på og betaler for. Her er der også behov for en ændring, ikke bare i forhold til selve byggeriet, men også til den måde, byggerierne bliver certificeret på, mener Ph.d.-forskeren.

”I dag belønnes entreprenører for overholdelse af budget og tidsramme. Og certificeringen får byggeriet gennem dokumentation for, at tingene er bygget på den rigtige måde. Men der er ingen, som systematisk kommer tilbage senere og ser, om det virker og bruges efter hensigten, og byggebranchen får ikke nogen feedback fra de bygninger, der er i brug,” siger Lucile Julia Sarran.

”Det er jo ikke beboerne, der betaler entreprenøren, så derfor er der ingen fokus på adfærd og på, om systemerne virker efter hensigten. Og bygherre har måske mere fokus på at få sit byggeri solgt eller lejet ud, end hvordan beboerne bruger systemerne efterfølgende. Hvis der skal komme en forandring, så kunne en løsning være, at byggerier jævnligt skal recertificeres med udgangspunkt i f.eks. energiforbrug, støj og indeklima. Hvis det ikke virker ordentligt, skal man kunne miste sin certificering igen,” siger hun.

På det afsluttende spørgsmål, hvad der så nu skal ske med hendes afhandling, viser Lucile Julia Sarran, at nok er hun fransk, men hun har efter nogle år i Danmark også lært den danske humor at kende.

”Helt lavpraktisk, så har jeg skrevet en Ph.d., der nu kan sættes på en hylde. Vi skal nu have fortalt verden, at den eksisterer og formidle omkring emnet, så det jeg har skrevet om også kan omsættes til praktisk virkelighed.”