x

Nye roller i fremtidens byudvikling

Blogindlæg 12. januar 2017

Vi skal styrke samspillet mellem innovative byer og innovative virksomheder. Det var budskabet på konferencen ’Urbanization & Exports’ i november, hvor dagsordenen var at gøre danske bæredygtige byløsninger til en bedre eksportvare.

Blogindlæg om konferencen 'Urbanization & Exports' af Simon Kofod-Svendsen bragt den 12. januar 2017

Udfordringen er soleklar: Verdens byer vækster enormt – hver uge flytter omkring 1,4 mio. mennesker på vores klode fra landområder til byerne. Og det forventes at fortsætte så langt forudsigelserne rækker. Det er en game changer så grundlæggende, at verdenssamfundet står med en kæmpe udfordring – men også en kæmpe mulighed. For alle de byer, der skal udbygges, er nødt til at blive bygget og tænkt på en helt anden måde, end vi har været vant til. Denne mulighed skal og kan gribes af mindst to typer af aktører: De innovative byer og de innovative virksomheder. Byerne skal efterspørge nye og bæredygtige løsninger, og virksomhederne skal levere varen. For, som både studier og praksis viser, så er byerne stederne, hvor urbaniseringens ulemper finder sted, men det er også byerne, der har viljen og mulighederne for at gøre noget ved dem. Og virksomhederne skal på banen og levere nye bæredygtige produkter og løsninger, der kan erstatte de gamle og ikke-bæredygtige.

Ulemperne ved den globale urbanisering er ikke store i Danmark, men både fra et altruistisk og fra et erhvervs- og eksportmæssigt perspektiv, er det en nødvendighed, at Danmark melder sig ind i kampen. Og heldigvis er bæredygtighed ikke længere et kompromis for mange virksomheder, der skaber løsninger til byerne, og slet ikke blandt de danske. Og danske virksomheder kan sagtens være med helt fremme. Som vi eksempelvis ser det med Rambøll og BIG i relation til klimasikringen af Manhattan i New York.

Læs mere om klimasikringen af Manhattan i New York

De innovative byers dobbeltrolle

At byer (som efterspørgere) og virksomheder (som udbydere) er en vigtig forudsætning for at skabe innovation er ikke nyt, men det bliver tydeligere og tydeligere, at opdelingen ikke længere er så skarp. De mest innovative byer både efterspørger og udbyder bæredygtige løsninger.

Tag fx Københavns Kommune, der har arbejdet så seriøst med efterspørgsel og udvikling af bæredygtige løsninger, at byen er kommet i den absolutte verdensklasse. Det blev honoreret på C40’s Mayor’s Summit i Mexico City i starten af december, hvor København blev tildelt en flot pris – Adaptation in Action – for Verdens Bedste Skybrudsplan. København har sammentænkt løsningerne så smart, at byen nu nærmest selv er blevet udbyder. Derfor havde København også en væsentlig rolle i forhold til førnævnte klimasikring af Manhattan.

Læs mere om prisen Adaption in Action

De nye roller og samspillet mellem byer og virksomheder var en af de væsentligste temaer, jeg tog med mig fra ’Urbanization & Exports’ konferencen, der i øvrigt blev arrangeret af Realdania sammen med Det Udenrigspolitiske Selskab. Erhvervsfolk, ambassadører og embedsmænd deltog – omkring 300 i alt. Og blandt oplægsholderne, der også talte erhvervs- og vækstministeren, Londons viceborgmester indenfor energi og miljø og den danske ambassadør for Indien, var også amerikanske Bruce Katz. En af verdens førende byeksperter og rådgivere fra Brookings Institution i Washington.

Læs mere om Bruce Katz og Brookings Institution, Washington

Bruce Katz kender Danmark og København rigtigt godt. Blandt andet er han med i bestyrelsen i innovations- og væksthub’en BLOXHUB. Han fortalte med venskabelige alvorsord, at København kan gøre meget mere end i dag. København skal passe på ikke at hvile på laurbærrene, for en række andre byer er ekstremt ambitiøse på samme dagsordner. Fx nævnte han Portland med deres slogan ’We build green cities’. Et konkret forslag fra Bruce var at markedsføre en ’Copenhagen Challenge’, hvor København skulle udsende følgende ’mass challenge’ til verdens innovative virksomheder: ”Kom til os med jeres bæredygtige produkter. Vi tilbyder adgangen til vores økosystem”. 

Udover at det er en forfriskende opfordring, er det også en måde at bløde op på rollerne mellem byer og virksomheder end ved ’bare’ at sige, at byerne vedholdende blot skal efterspørge de bæredygtige løsninger og købe de bedst mulige varer. Bruces’ pointe med at København bør bruge dens styrkeposition som en ’livable’ by til at fremme yderligere innovation, nytænkning og kreativitet er interessant både ud fra et innovationsmæssigt og et bymæssigt synspunkt – og det vil igen gøre København endnu mere ’livable’.

Nye blandede roller sat i system

Som noget helt nyt afprøves det, om man kan organisere de nye blandede roller mere end ovenstående for at øge sandsynligheden for innovation. Det sker i pilotprojektet City Solutions Platform, der er udviklet af C40, CLEAN og International Cleantech Network og støttet af bl.a. Realdania.

I City Solutions Platform knyttes innovative byer og innovative virksomheder sammen allerede i den indledende fase for sammen at definere problemerne og de efterfølgende udbud. Det bliver spændende at følge udviklingen i fx Seattle, hvor de skal arbejde med at finde innovative, højteknologiske og datadrevne mobilitetsløsninger. Eller i Sydney hvor målet er at finde den mest effektive måde til at opnå 50 % vedvarende elektricitet inden 2030. Vil de finde nogle helt nye løsninger, fordi de innovative virksomheder er med omkring bordet helt fra start? Vil det gå hurtigere end business as usual?

København er ikke med blandt de første fire pilotbyer på verdensplan, men det er ikke en hindring for, at innovative danske virksomheder kan være med. Invitationen til at være med er fortsat åben og jeg mener, at flere danske virksomheder bør gribe denne mulighed. Fordi de har kompetencerne og fordi det kan blive vejen til nye eksportmarkeder. Til gavn for dansk vækst og eksport, og til gavn for den verden, vi er en del af.

Bloggen er desuden udgivet på Simon Kofod-Svendsens LinkedIn-profil