x

Direktør for Boliggården Helsingør, Birte Flæng Møller, indleder debatmødet med at fortælle om debattens tema: Rummelighed for alle? Hun fortalte, at vi i dag oplever flere og flere socialt udsatte borgere i de almene boligorganisationer. Spørgsmålet var da, hvordan rummeligheden for de udsatte borgere kan få bedre betingelser. 

Inddragelse af de udsatte giver gode løsninger
Lisbeth Zornig Andersen, medstifter af foreningen Stemmer på Kanten, åbnede mødet. Hun fortalte om foreningen og dens formål om at sætte ind for de socialt udsatte. Og for at gøre det må man, ifølge hende, inddrage de udsatte selv:

”Da vi etablerede Stemmer på Kanten, startede vi med at snakke med de udsatte. For det er vigtigt, at man forstår, at de udsatte og deres behov er forskellige”.

Uddybende afholdte grundlæggerne af Stemmer på Kanten over 100 fokusgruppeinterviews. Dette skete ved, at de gik ud på gaden og ud i boligselskaberne, hvor de socialt udsatte befandt sig og talte med dem. Grundlæggerne fandt de frem til et problem, der gik igen hos de udsatte borgere: 

”Problemet er, at rigtig mange af de socialt udsatte oplever ensomhed, fordi de er ekskluderet fra samfundet. Og det er ensomheden, vi skal gøre noget ved,” fortalte hun og fortsatte: ”Den måde vi løser det på i dag er ved at skabe gode væresteder”.

I forlængelse af det pointerede hun, at ungdomshuse for de unge ligeledes er med til at bekæmpe ensomheden. For unge har brug for netværk og fællesskab. 

Debatpanelet

Britt Jensen, formand for Social- og Sundhedsudvalget i Rødovre Kommune

Lars Benjaminsen, seniorforsker for Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 

Mette Lund, leder af Boligsocialt Netværk Halsnæs 

Birte Flæng Møller, direktør for Boliggården Helsingør 

Lisbeth Zornig Andersen, direktør for Huset Zornig og medstifter af foreningen Stemmer på Kanten


Tidligere hjemløs: Jeg manglede relationer   
Efter dette blev mikrofonen overrakt til Elona, som er tidligere hjemløs. I løbet af 21 år har hun haft intet mindre end 17 folkeregisteradresser. Og hvordan er det at flytte fra sted til sted? Ifølge Elona er det ikke den store lykke. Det er nemlig hårdt at flytte et sted hen, hvor man ikke har noget netværk eller nogen familie. Hun manglede nogle, der bød hende velkommen:

”Det kunne være rart at møde nogle mennesker den dag, man flytter ind. Nogle som man kunne drikke en øl eller en kaffe med”. Ifølge Elona vil det være indgangen til, at man får en tilknytning til en ny bopæl. 

Tidlig boligløsning hjælper
Hvordan hjælper vi så de udsatte borger på bedst mulig vis? Det spørgsmål berørte Lars Benjaminsen, som blandt andet forsker i hjemløshed. Han fortalte, at det der ofte sker, når socialt udsatte får anvist en bolig gennem den kommunale boliganvisning, er, at der ikke følger den nødvendig støtte med. Og når de socialt udsatte oplever, at de ikke får den støtte, de har behov for, glemmer de det ikke. Oplevelsen sidder i dem.  

Lars Benjaminsen oplever heldigvis, at der er sket et vidensløft på området, og i dag er man blevet klogere på hvilke metoder og tilgange, der virker i forhold til at få udsatte grupper og hjemløse ud i egen bolig: 

”Det der virker bedst for de udsatte borgere er, at de så tidligt som muligt får en permanent boligløsning og samtidig får tilstrækkelig støtte,” fortalte han. 

Ifølge Lars Benjaminsen gør den tidlige boligløsning, at de udsatte borgere kan komme i gang med at bearbejde de problematikker, de ofte bærer rundt på, så som psykisk sygdom og misbrug. Dette ville, ifølge ham, ikke i samme grad være muligt, hvis boligsituationen haltede. 

Rødovre kommune tager hånd om socialt udsatte
Rødovre Kommune er den kommune i Danmark, der er bedst til at tage hånd om de udsatte borgere. Og hvordan kommunen bærer sig af med det, fortalte formand for Social- og Sundhedsudvalget i Rødovre Kommune, Britt Jensen, om. 

Britt Jensen mener, at kommunen gør mange forskellige ting for at tage hånd om de udsatte borgere. Hun mener, at det vigtigste, kommunen gør, er at fremsætte ambitiøse politiske mål for, hvad der skal gøres for de udsatte. Og for at skabe disse mål taler de med borgerne og de socialt udsatte. De ønsker blandt andet indsigt i, hvad der er vigtigt for den enkelte, samt hvad den enkelte godt kunne tænke sig mere af.

”På baggrund af det udvikler vi den konkrete politiske vision,” fortalte hun. Kommunen sigter da også efter, at der sker en progression på både social- og sundhedsområdet hvert eneste år. 

Relationsarbejde er nøglen 
Leder af Boligsocialt Netværk Halsnæs, Mette Lund, fortalte, at Halsnæs er et udkantsområde, hvor der bor rigtig mange udsatte borgere. Og det var et problem for kommunen, at de udsatte ikke benyttede sig af kommunale tilbud, så som ungdomsskoletilbud og jobcentre. Kommunen har dog fundet ud af, at realtionsarbejde er behjælpeligt i den forbindelse. Mette Lund fortalte, at relations-arbejde indebærer, at boligsociale medarbejdere tager kontakt til de socialt udsatte og får skabt et tillidsbånd til dem. 

”Den relation, boligsociale medarbejdere skaber til de udsatte, bliver brugt som en brobygning over til de kommunale tilbud,” fortalte hun.