Er din kommune klimarobust?
Da Byudviklingsforum mødtes den 1. oktober 2015 var Henk Ovink kommet hele vejen fra Holland for at give medlemmerne en ekspertgennemgang af de muligheder kommunerne har for at arbejde målrettet med klimatilpasning og resiliens. Mødet bød også på en paneldebat med en række af de vigtigste danske aktører på området.
”90 procent af alle katastrofer i hele verden handler om vand. I de kommende ti år vil to milliarder mennesker blive påvirket af hændelser, som involverer for meget vand, mens andre to milliarder vil blive påvirket af hændelser, som involverer for lidt vand, eller tørke med andre ord. Den samlede pris anslås til at være omkring 15 procent af verdens samlede BNP, som sagt over en periode på ti år”.
Ifølge Henk Ovink er det disse tal, som får World Economic Forum til at gøre netop vand – for meget eller for lidt – til den vigtigste globale risiko i de kommende år. Citatet ovenfor er Henk Ovinks, og han kom til København den 1. oktober 2015 som nyudnævnt ”Special Envoy for Water Affairs”, hvilket betyder, at den hollandske regering har gjort Ovink til vandambassadør og global rådgiver for en lang række byer og stater, som allerede mærker effekterne af klimaforandringer.
Blev i 2015 udnævnt til Hollands første "Special Envoy for Water Affairs". Han er tidligere seniorrådgiver for Secretary of Housing and Urban Development Shaun Donovan, mens denne var formand for Hurricane Sandy Rebuilding Task Force. Henk Ovink står bag visionerne for Manhattans klimasikringsplan under overskriften ”Rebuild by Design” og er stadig en del af projektets udvikling og realisering. Han har desuden en fortid som øverst ansvarlig for fysisk planlægning og vandhåndtering i Holland.Henk Ovink
Borgmestrene har mest handlefrihed
Pointen er, at vandkriser og klimaforandringer påvirker mange forskellige dele af økonomien og har omfattende sociale konsekvenser. Dertil kommer, at problemerne er grænseoverskridende både geografisk og strukturelt, og derfor er det vanskeligt at tage effektivt fat på statsligt niveau, mener Henk Ovink:
”Det er byerne, som bliver hårdest ramt, fordi mennesker og værdier koncentreres her. Men byerne har også en unik mulighed for at skære igennem kompleksiteten og sætte handling bag ordene på en måde, som det er svært at gøre på nationalt niveau. Borgmestrene kan gå forrest, og det afgørende er at gøre det i partnerskab med borgmesteren i nabokommunerne. Så kan man virkelig rykke”.
En køreplan for klimatilpasning
Henk Ovink kommer fra Holland, hvor 26 procent af landets areal ligger under havniveau, og yderligere 29 procent anses for at være i farezonen for oversvømmelser. Ovink fik sit store faglige gennembrud, da han i 2012, efter at orkanen Sandy ramte New York og storbyens opland, blev håndplukket til at stå i spidsen for den arbejdsgruppe, der skulle sikre, at byen aldrig mere ville opleve oversvømmelser i samme omfang.
Erfaringerne fra Holland og USA sammenfatter han i en overordnet tilgang til arbejdet med klimatilpasning, som omfatter fire elementer:
Langsigtede løsninger med her og nu effekt
Henk Ovink mener, at det kan være meget fint med store planer og politikker, men de store tanker er værdiløse og uforpligtende, hvis man ikke samtidig fokuserer på at iværksætte en række mindre projekter, som skaber forandring her og nu:
”Hvis vi ikke husker at skabe en soleklar forbindelse mellem de store, langsigtede planer og en række mindre konkrete initiativer, som kan implementeres på kort sigt, så bliver begge dele meningsløse. Der er brug for at tænke stort og innovativt, men de mange små løsninger giver praktiske erfaringer, som er nødvendige for løbende at kunne justere den store plan. Det er denne feed-back effekt mellem stort og småt, som det er vigtigt at have blik for”.
Styr på pengene
Offentlige penge kan ikke løfte klimatilpasningsopgaven alene, og derfor skal der etableres gennemskuelige og fleksible rammer for, hvordan langsigtede private investeringer kan komme i spil. Det handler om at sikre en investeringscase, som både i forhold til afkast og risiko er konkurrencedygtig og transparent.
Og så skal både regeringer, kommuner og virksomheder stilles til regnskab for, hvordan pengene bliver brugt:
”Transparens og klare forpligtelser er helt afgørende, når man på den måde investerer langsigtet med både offentlige og private midler,” mener Henk Ovink.
Rigtigt samarbejde forpligter
I skåltalerne bliver samarbejde altid fremhævet som nøglen til at løse komplekse problemer som klimatilpasning. Men Henk Ovink mener, at både offentlige og private aktører alt for ofte allerede har lagt sig fast på bestemte holdninger, når man mødes første gang:
”Hvis man træder ind i et rum med andre aktører og allerede har en klar mening om, hvad man skal have ud af samtalen, så ophører det med at være samarbejde og bliver i stedet til forhandling, og det er en helt anden disciplin. Hvis man ønsker en proces, som virkelig bygger på samarbejde og inklusion, skal man droppe de forudfattede meninger og komme i gang med rent faktisk at samarbejde”, siger Henk Ovink.
Den institutionelle kapacitet skal udvikles
At iværksætte en samarbejdsproces uden forudfattede meninger er nemmere sagt end gjort. Og derfor handler Ovinks sidste punkt om at udvikle den institutionelle kapacitet i samfundet. Kapaciteten til både at forstå risici og tage de nødvendige forholdsregler for at minimere risici og opbygge resiliens og robusthed:
”I samarbejdsprocessen efter Sandy investerede vi uendelige mængder af tid og ressourcer i at etablere en neutral spilleplade for samarbejde. Et rum hvor alle meninger var lige vigtige, og hvor det blev muligt gradvist at nedbryde de institutionelle rammer, som begrænsede mulighederne,” siger Henk Ovink og slutter:
”Det kan ligne en omvej, men den bedste måde at sikre langsigtet succes i arbejdet med et komplekst problem som klimatilpasning er helt sikkert at investere i at redefinere de institutionelle præmisser, så nytænkning og samarbejde kan blive til mere end buzzwords”.